Du er her: Lande > Argentina > Rejser > Rejse AR19

Tango, gletsjere og fantastiske vandfald

13 dages rejse: 4 nætter Buenos Aires, 3 nætter El Calafate og 3 nætter Iguazu
Rejse: 
AR19
Islandskabet ved El Calafate
Oplev ægte danseglæde i Buenos Aires, de imponerende gletsjere ved El Calafate og de brusende vandmasser i Iguazu.

Rejsen starter i Argentinas smukke hovedstad Buenos Aires – det perfekte sted at opleve den intense, argentinske tango. Buenos Aires er en sofistikeret by, der skal nydes i et roligt tempo. Tag på slentretur i de gamle, charmerende kvarterer, slå dig ned i en af byens flotte parker og oplev et af verdens største teatre, Teatro Colon. Så står der naturoplevelser på programmet. I første omgang skal du ud at opleve de gigantiske gletsjere ved El Calafate. Tag på sejltur ud at se Perito Moreno-gletsjeren, der er på størrelse med Buenos Aires, men stadig en af de mindre i området. Upsala gletsjeren er tre gange så stor, og strækker sig langt op ad bjergsiden. Selvom du sejler ud til gletsjerne, kommer du ikke helt tæt på - det gælder om ikke at være i nærheden, når isblokke så store som biler brækker af og plasker ned i vandet. Vandplaskeri er der også masser af ved rejsens sidste stop, Iguazu-vandfaldene.  I frodige omgivelser ligger disse 257 vandfald og det er utroligt store mængder vand, der vælter ned over klippekanterne. Lyden kan høres mange kilometer væk, og vil du ikke blive helt gennemblødt af at beundre vandmasserne, er det nok en god ide at pakke noget regntøj!

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Buenos Aires
  3. Buenos Aires
  4. Buenos Aires
  5. Buenos Aires
  6. Buenos Aires - El Calafate
  7. El Calafate
  8. El Calafate
  9. El Calafate - Iguazu
  10. Iguazu
  11. Iguazu
  12. Iguazu
  13. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Argentina. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Så starter din rejse mod tangoens smukke land. Argentina spænder lige fra iskolde gletsjere, imponerende bjerglandskaber, levende storbyer, frodig regnskov og brusende vandfald. Slap af, nyd turen, og brug måske flyveturen til at samle appetit, så du kan smage en af de gode, argentinske bøffer...

Dag 2: Velkommen til Buenos Aires!

I dag ankommer du til livlige Buenos Aires - Argentinas hovedstad og en sofistikeret by. Det meste af året er her dejligt varmt, og her er i hvert fald altid gang i den!

Buenos Aires bliver kaldt "Sydamerikas Paris", for den minder mere om en europæisk by end en sydamerikansk. Grunden til dette er blandt andet, at langt størstedelen af byens indbyggere er europæiske tilflyttere, der har været med til at give deres præg på byens udvikling. Buenos Aires er ikke en by, du skal tage til for primært at se store monumenter og seværdigheder - dog bliver du nødt til at besøge Recoleta bydelen, hvor der er mange smukke bygninger og den meget interessant Retiro kirkegård, der betragtes som en af byens største seværdigheder. Det bedste ved byen er dog den helt specielle stemning... Tangoen blev født her, og du kan opleve den overalt!

Dag 3-5: Nyd pulserende Buenos Aires

Se dig omkring i byen. Det er nemt nok at komme rundt. Velfungerende, men ældre, taxaer er der masser af. De fleste chauffører taler kun spansk, så er dit spanske lidt rustent, kan du medbringe et lille stykke papir, og i stedet skrive, hvor du skal hen.

Ved frokosttid kan du gå ind på et lille spisested, og for eksempel bestille "carne con salata" og ½ flaske vin super billigt... Bagefter kan du, som så mange andre gør her, lægge dig lidt i midten af parken på Plaza de Mayo - en af de mange flotte pladser i byen. Du bør besøge også besøge Casa Rosada, nu du er her. Det er det smukke, lyserøde palæ, hvor Argentinas præsident arbejder. Det er ikke hver dag, man ser et lyserødt palæ! Du SKAL også opleve en festaften på El Querandi lige i nærheden. Her kan du opleve ægte tangoglæde, superdygtige dansere og et fantastisk dinner-show. Du kan bestille billetter hos vores agent Nico eller hos din rejsekonsulent.

Har du lyst til at besøge vores dygtige agent Nicos kontor, kan du bare gøre det - eller måske har du mere lyst til at starte dit eventyr her i byen med en god kop kaffe eller chokolade? Så start med at gå hen til en af verdens mest kendte og flotteste caféer, selveste Café Tortoni. Bestil "chokolato denso og churros", deres verdenskendte specialitet de sidste 100 år - en lækkerbisken ud over det sædvanlige. Her på caféen kommer de "rigtige" argentinere for at diskutere - glem ikke at Buenos Aires er en sofistikeret by, Sydamerikas fornemmeste by. Café Tortoni har hver aften to forestillinger i baglokalerne til meget rimelige penge. Oftest er det tango-forestillinger, og her er rart at være. Det er som regel en god ide at bestille billetter i baren i caféen allerede om eftermiddagen.

En dag kan du besøge Teatro Colon, et af verdens allerstørste og flotteste teatre. Colon er igen åbent efter 4 års renovering. Snyd ikke dig selv for et besøg her. Du kan også tage ud at opleve den fantastiske argentinske tango. Dette kan gøres overalt i Buenos Aires. Du kan tage på danseskoler, du kan se tangoshows med og uden middag eller du kan besøge pladsen San Telmo på en søndag, hvor tilfældige argentinere pludselig danser.

Du bør også besøge Recoletta-kvarteret, der er mest kendt for sin flotte Retiro kirkegård - måske den flotteste seværdighed i hele byen. Den ligner på ingen måde en dansk kirkegård! Prøv at gå en tur mellem de mange gravsten, statuer, mausoleer og mindesmærker og se, hvor forskellige de er. Og der er godt nok mange! Det føles næsten som en helt lille by. Du kan blandt andet se Evitas grav - Evita bliver stadig af mange betragtet som en helgen, så den grav skal du næsten over og se!

Måske skal du også bruge en dag på shopping på gågaden Florida i centrum? Hvis du vil shoppe, er dette stedet! Køb de flotteste tasker i læder, de bedste polo-shirts (uden falske krokodiller), sko i læder som de blødeste handsker og de skønneste kashmirbluser og halstørklæder - alt sammen til gode priser.

Du kan også tage en tur ud til Tigre-deltaet. Tag en taxa til togstationen Retiro: en flot og pinligt ren togstation. Tag et øjeblik til at kigge dig omkring, bare bageren er en oplevelse i sig selv, og køb så en togbillet. Turen derud tager en lille time og undervejs kommer du igennem forstæderne og forbi tusindvis af små og store dejlige, private villaer. Toget stopper mange steder og folk stiger af og på i en lind strøm - en dejlig togtur. Husk at have billetten klar til udgangen, ellers vanker der en bøde.

Den lille by Tigre ligger ved starten af det store og meget spændende delta-område, og det er her mange Argentinere holder til i deres friweekender. Du bliver mødt af synet af kanaler, øer og en masse villaer, bungalows og slotte, som de velhavende argentinere de sidste 50 år har bygget her. Gå rundt og kig og hvil så fødderne på en hyggelig kanalrundfart.

Når du tager tilbage til Buenos Aires igen, så skulle du forkæle dig selv med en is hos en "italiener". Argentina er et lille Italien, for mange her har familie i Italien eller er efterkommere af dem, der flygtede herned efter 2. verdenskrig.

Du bør også besøge den nye bydel - Puerto Madero. Det er den gamle havnefront, der er blevet moderniseret, og her er mange lækre restauranter og cafeer. Prøv fx restaurant, Estilo Campo, som har virkelig gode kødretter, dejlige steaks og skøn, argentinsk vin! Men husk at bestille bord - for her kommer mange og spiser.

Dag 6: Velkommen til El Calafate!

Så står der naturoplevelser på programmet! Du skal til den lille by, El Calafate, der har bare 4.000 indbyggere. Byens absolut største indtægtskilde er de mange turister, der kommer for at se de imponerende gletsjere - på trods af, at de ligger mere end 80 km fra byen...!

Byen i sig selv er ikke specielt spændende. Langs hovedgaden ligger en masse små restauranter og souvenirbutikker, men så snart du bevæger dig lidt ned ad sidegaderne, er her ikke meget at se. Byen ligger lige ud til Lago Argentina, Argentinas største sø, og fra flere steder i byen kan man se den smukke udsigt over søen, det golde patagoniske landskab og de sneklædte bjerge i baggrunden.

Dag 7: Udforsk gletsjerne i El Calafate

Vi kan anbefale, at du køber en heldagsuflugt til gletsjerne. Der er forskellige ture - nogle går hen til en enkelt gletsjer, nogle til flere, nogle er kun med skib, og på andre skal der også vandres lidt.

Perito Moreno-gletsjeren er en af de eneste gletsjere i verden, der "vokser". Gletsjeren i sig selv er ca. på størrelse med Buenos Aires, men er stadig en af de mindre i området. Gletsjerens front "stikker" ud i Lago Argentina og er på dette sted ca. 60 meter høj over vandoverfladen og 200 meter under overfladen!! Gletsjeren "vokser" om vinteren og trækker sig tilbage om sommeren med helt op til 1½ meter om dagen. Det betyder, at isen konstant flytter sig, giver sig og isblokke brækker af.

Upsala-gletsjeren er den største af gletsjerne i området med en bredde ved fronten på ca. 4 km. Den strækker sig ca. 60 km tilbage op ad bjergsiden, og er altså tre gange så stor som Perito Moreno-gletsjeren! Synet af gletsjeren, der fortsætter næsten i det uendelige op ad bjergvæggen, er yderst betagende! Lige som Perito Moreno munder Upsala ud i en del af Lago Argentino. Søen er imidlertid næsten 1.000 meter dyb ved fronten af gletsjeren, hvilket betyder, at den, i modsætning til Perito Moreno, flyder på vandet. Man ser derfor ikke blokke og flager af is brække af her - når isen brækker, er det kæmpe isbjerge på størrelse med huse, der brækker af.

På en typisk tur starter du med at køre en times tid ud af byen, og så sejler du mellem 3 og 4 timer. Bådene sejler aldrig helt tæt på, for der skulle jo nødig falde noget is ned på båden, og flere steder sejler du mellem store og mindre isbjerge, der flyder rundt - de er alle sammen isstykker, der er brækket af gletsjeren.

Dag 8: Flere oplevelser i El Calafates snelandskab

Du kan i dag måske tage på trekking på gletcher isen? Først med bil et stykke ud af El Calafate, så en båd over i nærheden Petito Moreno gletsjeren, hvor du går gennem skoven hen til isranden. Her får du sneskoene på, og så er det ellers op på isen. Du skal kun gå ca. 1,5 kilometer, men det tager sid tid, da det ikke er helt nemt at gå op - men det er dog ikke mere besværligt, at du sagtens kan gå og nyde de meget specielle omgivelser. Undervejs gøres et lille stop, hvor du får en opstrammer med gletsjer is i. Således forfrisket går turen tilbage igen, og efter frokosten - som indtages i naturen - køres der op på den anden side af gletsjeren, hvor der er en meget smuk udsigt over den.

Dag 9: Velkommen til Iguazu!

I dag når du til Iguazu - nogle af de mest fantastiske vandfald i verden, der ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Her er i alt 257 vandfald, og det er utroligt store mængder vand, der vælter ned over klippekanterne. Lyden kan høres mange kilometer væk, og trykket er så stort, at de fleste besøgende har regnfrakker på for at ikke at blive drivvåde af de enorme sprøjt, som vandfaldene giver.

Husk endelig, at hvis du skal bo over grænsen til Brasilien, så er det meget vigtigt, at du udfylder den lille immigrationsformular og få en kopi med dig, og du skal huske at få et indrejsestempel i passet! Det kan ske, at der ikke er nogen grænsebetjente ude ved vejen, men så må du stoppe og gå ind i huset og få ordnet papirerne. Har du ikke disse papirer, kan det give problemer, når du skal ud af Brasilien!

Måske trænger du til at hvile ud resten af dagen? Læs bøger om Iguazu-vandfaldene, og bare glæd dig til, at du skal opleve de vandfald. Engang udtalte den tidligere præsidentfrue Bush, at "Iguazu fik Niagara Falls til at ligne vand fra håndvasken", så der er noget at glæde sig til!

Dag 10-11: Oplevelser i fantastiske Iguazu

Der er mange muligheder for at komme på udflugter og vandreture ved og omkring vandfaldene – både med og uden guide. Du kan også komme på sejltur ind under vandmasserne. I en motorbåd farer du i vanvittig fart ind og ud under store vandfald. En ”vandfalds-dåb” er en uforglemmelig oplevelse, som du sikkert vil huske resten af livet.

Du har to udflugter inkluderet i dit ophold - du skal på en halvdagstur til den brasilianske side af vandfaldene, og på en heldagstur på den argentinske side. Det er absolut det bedste sted at se dem fra. Foran dig kaster millioner af tons af vand sig ned i slugten. Det synes ikke muligt, men det er virkelig lige foran dig" Pragtfuldt syn, måske naturens flotteste mesterværk nogensinde? Nogle gange er virkeligheden bedre en fantasien, og det er bare så helt eventyrligt fantastisk, at man ikke kan forstå, at man ikke er taget herned for at opleve det noget før. Bliv her, sæt dig ned på risten, kig på vandfaldene (det er jo i virkeligheden 18 vandfald, der mødes her). Gå lidt frem og tilbage, se det i lang tid, det er et af rejsens højdepunkter. Du kommer også ind under "djævelens gab" - det bliver dit livs eventyr, for du er simpelthen omgivet af kaskader af vand! Derefter skal du se vandfaldene nedefra, og til sidst skal du op på et højtliggende plateau, hvor du får en fantastisk udsigt ud over de mindre vandfald og det øverste af deltaet.

Du bestemmer naturligvis selv, hvordan du vil bruge de næste dage, men én ting er sikker! Du får vandfald for alle pengene! Hvis du har fået mættet øjnene nok, så tag ind til Iguazu, altså den lille argentinske by, der ligger 22 km herfra. Her er billigt internet, gode, små restauranter, og meget mere. Kl. 16.00 bør du gå ind til den lille bager, der hedder Central, og købe en hel pose af de nu nybagte og varme "palmeritas". De koster næsten ingenting og smager himmelsk!

En af dagene kan du eventuelt tage til "Circuito Inferior" - en gåtur på en times tid, hvor du kommer forbi ca. 20 vandfald (ja, du så rigtigt). Derefter følger "Circuito superior" - endnu en vandretur på en times tid - og så er der ikke et øje tørt. Det, du har set i de sidste 3 timer, er verdens mest unikke 75 vandfald, kaskader og floder, der bare vælter ned i dybet. Ufatteligt.

Dag 12: Afrejse fra Argentina

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 13: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Argentina. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Argentina.

Alle hoteller

Rejser til Argentina - Scala Hotel

Scala Hotel Buenos Aires

Scala Hotel Buenos Aires er et virkelig flot, nyt hotel, der ligger midt i Buenos Aires – tæt på...

Hotel Patios de San Telmo

Hotel Patios de San Telmo

Hotel Patios de San Telmo ligger i Buenos Aires bydelen San Telmo, omkring 14 minutter fra Plaza...

Alle hoteller

Facaden

Hosteria Puerto San Julian

Hosteria Puerto San Julian er et lille og simpelt familieejet hotel. Her er kun 14 værelser, der...

Alle hoteller

Haven

Hotel Posada La Sorgente

Hotel Posada la Sorgente er et godt hotel i Iguazu by, hvor det ligger centralt men alligevel i...

La Aldea de la Selva Lodge

La Aldea de la Selva Lodge

La Aldea de la Selva Lodge er et skønt og fredeligt hotel i nærmest tropiske omgivelser lidt...

Upgradefra 957,- kr.pr. personpr. dag
Sheraton Iguazu

Sheraton Iguazú Resort & Spa

Sheraton Iguazu er et stort hotel med en helt fantastisk beliggenhed ved de fantastiske Iguazu...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til argentina. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Argentina.

Buenos Aires

-58.3817
-34.6033

El Calafate

-72.283
-50.3333

Iguazu (Argentina)

-54.43323
-25.6832

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 nov 2017 - 15 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 18.690,-
Børn u/12 år fra 17.290,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.290,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 16 apr 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 18.090,-
Afrejse i følgende periode 17 apr 2018 - 23 jun 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 18.890,-
Børn u/12 år fra 17.490,-
Afrejse i følgende periode 24 jun 2018 - 20 aug 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.590,-
Børn u/12 år fra 18.890,-
Afrejse i følgende periode 22 aug 2018 - 23 aug 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 24 aug 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 17.590,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 15 dec 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 18.390,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 21.290,-
Børn u/12 år fra 19.490,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 18.990,-
Inkluderet: 

Fly København-Buenos Aires-El Calafate-Iguazu-København.
Alle transporter på rejsen.
10 overnatninger med morgenmad.
Halvdagsudflugt til den brasilianske side af Iguazu og heldagsudflugt på den argentinske side af Iguazu.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Entré i parkerne på turene ved Iguazu.
'Eco tax' på hotellet i Iguazu (ca. 3 USD pr. person).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. pr. person).
Evt. obligatorisk julemiddag (25/12) og/eller nytårsmiddag (31/12).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Buenos Aires-El Calafate-Iguazu-København.
Transport mellem lufthavne og hoteller med privat bil/minibus.