Brasilien

Badeferie i Brasilien

Strandferie

13 dages rejse fra
16.790,-

Pris per person ved 2 voksne

7 nætter Buzios og 3 nætter Rio de Janeiro

#Strand
#Favorit
#Storby
#Storslået
#Kultur
#Familie
#Par
#Rundrejser
#Natur

Buzios er en rigtig lille ferieperle, hvor det ikke er svært at føle sig godt tilpas. Her er en afslappet stemning, og i den lille by findes der både en flot kystpromenade og en lang hovedgade med smarte barer, lækre restauranter, kunstgallerier og mærkevareforretninger.

Udover at afprøve alle de skønne strande i de små bugter i området, er her masser af muligheder for aktiviteter og udflugter. Prøv at dykke, kør en tur i en beach buggy og tag på snorkletur til Arraial do Cabo - her finder du de smukkeste strande og det klareste vand.

Rejsen rundes af i charmerende Rio de Janeiro, hvor du kan se de klassiske seværdigheder som Copacabana, Kristusfiguren, det store fodboldstadion Maracana og det hyggelige boheme-kvarter Lapa, hvor der er et væld af barer, restauranter og caféer. Husk endelig at nyde godt af byens mange juicebarer, hvor du kan få en kølende forfriskning lige efter din smag. Trænger du til noget lækkert og anderledes, så bed om en Coco Espumante - frisk kokos blendet med is, mums!

Rejsen i billeder

Arraial do cabo
Escadaria Selarón
Skibe i bugten
Bjerget Sukkertoppen
Huse i den hyggelige by
Rejser til Brasilien
Brigitte Bardot-skulptur ved vandet

Dag-til-dag

  1. Afrejse fra Danmark
  2. Velkommen til Buzios!
  3. Buzios
  4. Buzios
  5. Buzios
  6. Buzios
  7. Buzios
  8. Buzios
  9. Buzios - Rio de Janeiro
  10. Rio de Janeiro
  11. Rio de Janeiro
  12. Rio de Janeiro
  13. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
13 dages rejse fra
16.790,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Afrejse fra Danmark
Så blev det dagen, hvor du sætter kursen mod Brasilien - landet, hvor du kan få tanket op med lækker, friskpresset juice. Glæd dig til de smukke strande, de smukke byer og den smukke natur, og lad dig rive med af stemningen, når de glade sambarytmer flyder fra de mange musik-caféer.

Dag 2

Velkommen til fantastiske Buzios!

I dag bliver du budt velkommen til Buzios.

Buzios er en af Sydamerikas allerbedste, små ferieperler – og den bliver ofte kaldt for “det brasilianske Caribien”! Den livlige ferieby var tidligere en lille fiskerby, indtil Brigit Bardot gjorde den kendt for sine mange flotte strande og bugter. I dag er Buzios en rigtig ferieby med masser af sommerhuse, hyggelige pousadaer og en dejlig atmosfære. Her er fashionabelt, men alligevel er stemningen afslappet.

Udover strandene, det turkisblå hav og de omkringliggende grønne bakker, er her også en lille, flot kystpromenade og en lang, charmerende hovedgade med smarte barer, lækre, små restauranter og kunstgallerier. Du finder også dykkerforretninger, hvor du kan tage et dykkercertifikat. Buzios har nogle af verdens billigste priser på PADI-certifikater, og havet har en helt utrolig sigtbarhed.

Dejlig bugt med turkisblåt vand
Huse i den hyggelige by
Tjener ved stranden
Brigitte Bardot-skulptur ved vandet
Armacao Beach

Dag 3 - dag 8

Nyd livet ved de dejlige strande i Buzios

Der findes flere små bugte i området, hvor du kan nyde havet og de skønne strande, men ved højvande kan de næsten forsvinde, så husk at nyd dem ved lavvandet. Praia de Joao Fernades er måske en af de bedste . Her er altså bare helt vidunderligt! En lækker, lille strand, masser af parasoller, masser af skønne brasilianere på stranden hele året og lækker mad. Du kan bl.a. købe østers, hvor sælgeren åbner en af gangen og hælder citron på, mens du spiser dem.
Vil du have lidt mere action, kan du leje en beach buggie og køre lidt rundt i en af disse skøre biler på stranden. Det er sjovt, men husk at passe på med bøder – sådan nogle kommer du selv til at betale!

Eller hvad med en udflugt til Arraial do cabo og Cabo Frio? Turen starter kl. 9 om morgenen og du kører direkte til Arraial, som er kendt som Brasiliens hovedstad for dykning og blåvands-fiskeri. Stedet har nogle af de smukkeste strande og det klareste vand – ideelt for snorkling. Sejl til den fredede ø, fyrtårn-øen, besøg den blå grotte og stop ved to smukke strande, hvor der er fantastiske muligheder for snorkling og svømning. Øen får tit besøg af delfiner og skildpadder. Turen stopper ved en flydende bar og derefter sejles der tilbage. Efter frokost går turen videre til Cabo Frio med besøg til byens gamle kvarter, fortet fra 1516 og den hvide, dejlige strand.

Altså, hvis du ikke nyder livet i Buzios, så er det dig, der er noget galt med!

Både i det turkise vand
Arraial do Cabo
Kvinder der går langs vandet i Buzios
Ossos Beach
Azeda Beach
Nyd måske en caipirinha i varmen

Dag 9

Velkommen til Rio de Janeiro!

Så er det i dag, du kommer til Rio de Janeiro – den fantastiske by, der er elsket af mange.

Byen har en hel speciel charme og et liv, som ingen anden by i verden. Hele byen lever og ånder for de kilometerlange, brede og fantastiske strande, og såvel fattige som rige bader og lever på stranden hver dag det meste af året. Deres strande og deres Kristus, der passer på dem højt oppe fra bjergtoppen, er for rioanerne en del af livet.

Rio de Janeiros liv og stemning

Fantastisk er det at opleve, hvordan der hele dagen er en lind strøm af mennesker, som går til og fra stranden. Alle caféerne har stole på fortovet, hvor alle sidder og diskuterer alt.

Ikke kun lokalbefolkningen er glade for byen – her er også alle muligheder for turister. Du kan gå i dagevis og shoppe, spise dig igennem eventyrlige restauranter til ingen penge, lytte til musik af enhver slags om aftenen (men dog mest samba), sidde på skønne, små musikcaféer og danse natten lang på store, fantastiske diskoteker.

Udsigt ud over Rio de Janeiro
Cobacabana Beach
Promenaden langs stranden
Christ the Redeemer-statuen vogter over byen
Sukkertoppen
Drenge i Rio de Janeiro

Dag 10 - dag 11

Gå på opdagelse i berømte Rio de Janeiro

Nu skal du opleve Rio de Janeiro!

Start selvfølgelig med at besøge Kristusfiguren med den fantastiske udsigt ud over hele byen! Du kan heller ikke besøge Rio uden at kigge forbi det smukke bjerg Sukkertoppen, som ligger for enden af Rio de Janeiro i Guanabara bugten og giver en fantastisk udsigt ud over Rio, strandene og bjergene.

Livet ved den berømte Copacabana-strand

Gå langs stranden – måske ad den berømte mosaikpromenade, der løber hele vejen langs Copacabana? Hele vejen langs stranden ligger små drinks-kiosker, hvor du kan få serveret en glas friskpresset juice eller måske en Caipirinha! Op ad de små gader fra stranden ligger masser af restauranter, juicebarer og forskellige og meget billige butikker – har du plads i kufferten, kan du jo fx købe et par nye sko med hjem?

Spis en aften på en af de mange små Churrascaria-restauranter lige ved Copacabana. Det er vidunderlig mad, og du kan vælge mellem to forskellige måder at gøre det på: Betal en kilopris for det, du spiser, eller betal en fast pris og spis alt det, du kan.

Hvis du ikke kan få nok af mosaik, så gå også en tur op ad Escadaria Selarón – en fin, farvestrålende mosaiktrappe lavet af en chilensk født kunstner ved navn Jorge Selarón.

Tag rundt til Rios mange hyggelige distrikter

Vil du gerne opleve byen på egen hånd, er metroen en nem måde at komme rundt på. Besøg fx det store fodboldstadion Maracana eller tag til Lapa distriktet – det hyggelige bohemekvarter med et væld af restauranter, barer og caféer. Når du går ture i byen, virker den travl og rig med masser af forretninger og uendeligt mange flotte barer, konditorier og caféer. Det siges, at Rios konditorier er de bedste i verden. Bedst af alt er alle de fantastiske juicebarer, hvor du kan få friskpresset juice i mange afskygninger. Trænger du til noget friskt, så bed om en Coco Espumante – frisk kokos blendet med is. Mums!

Escadaria Selarón
Favela kvarteret
Favela
Pige i Rio de Janeiro
En af Rios fine gader
Udsigtspunkt

Dag 12

Afrejse fra Brasilien
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 13

Velkommen hjem!
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Brasilien. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Brasilien!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

  • Fly Danmark-Rio de Janeiro t/r.
  • Transporten mellem lufthavnen og dit hotel i Buzios, samt fra Buzios til Rio de Janeiro foregår med bus.
  • Transport mellem dit hotel og lufthavnen i Rio de Janeiro foregår med privat bil/minibus.

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark-Rio de Janeiro t/r.
  • Alle transporter på rejsen.
  • 10 overnatninger med morgenmad.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Lufthavnsskat i Brasilien.
  • Afgift ved indenrigsflyvning i Brasilien.
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).