Du er her: Lande > Colombia > Rejser > Rejse CO09

Smukke byer og fantastisk natur

20 dages rejse: 2 nætter Bogota, 2 nætter Villa de Leyva, 2 nætter Armenia (Zona Cafetera), 3 nætter Medellín (med udflugt til Guatape), 3 nætter Nuqui, 3 nætter Cartagena og 3 nætter Tayrona Nationalpark
Rejse: 
CO09
Guatape og El Peñol stenen
Oplev storbyerne Bogota og Medellín, de romantiske kolonitidsbyer Cartagena og Villa de Leyva og kaffeplantager, regnskov og smukke strande i Zona Cafetera, Nuqui og Tayrona Nationalpark.

Du starter din rejse i hovedstaden, Bogota. Her er både nyt og gammelt - i den nye bydel er der masser af moderne højhuse og et mylder af mennesker, mens den gamle bydel byder på smalle gader med farvestrålende huse og hyggelige pladser med kirker og museer. Fra den store metropol tager du nu videre til den hyggelige kolonitidsby Villa de Leyva, som har små hvidkalkede huse, brostensbelagte gader og et charmerende torv midt i byen. Nu står den på kaffeoplevelser i Zona Cafetera, hvor du skal bo i byen Armenia. Her bugter de frodige kaffeplantager sig igennem det bakkede landskab med tårnhøje palmer og en tåge af skyer. Nyd en kop dampende varm kaffe og gå på opdagelse i plantagerne og se, hvordan kaffe egentlig bliver produceret. Medellín er næste stop på rejsen. Colombias næststørste by ligger omgivet af bjerge i en lille dal, og du har nu et par dage til at se kunstmuseer, biblioteker og den botaniske have. Du har også en udflugt til dejlige Guatapé, hvor den stor sø præger det bakkede frodige landskab, og den fine by lokker med sine smukke gader. Du skal se klippebjerget El Peñol, og hvis du har mod på det, kan du bestige det og nyde udsigten fra toppen. Nuqui er kendt for sine mørke sandstrande, den frodige mangroveskov og smukke natur, og nu har du et par dage til at gå på opdagelse i junglen, inden du skal videre til Cartagena - Colombias muligvis smukkeste by, der bare byder på romantiske pladser, solgule bygninger og blomster i massevis. Du slutter af i Tayrona Nationalpark, og her har du tid til at nyde livet på de smukke sandstrande eller udforske naturen. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Bogota
  2. Bogota
  3. Bogota - Villa de Leyva
  4. Villa de Leyva
  5. Villa de Leyva - Zona Cafetera
  6. Zona Cafetera
  7. Zona Cafetera - Medellin
  8. Medellin
  9. Medellin
  10. Medellin - Nuqui
  11. Nuqui
  12. Nuqui
  13. Nuqui - Cartagena
  14. Cartagena
  15. Cartagena
  16. Cartagena - Tayrona Nationalpark
  17. Tayrona Nationalpark
  18. Tayrona Nationalpark
  19. Tayrona Nationalpark
  20. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Colombia. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til travle Bogota!

I dag begynder din rejse til Colombia! Landet har måske et dårligt ry, men det hører fortiden til. Colombia er IKKE mere farligt eller ufarligt end andre lande i Sydamerika. Colombia ligger lige ved ækvator og har derfor godt vejr hele året, og her findes en smuk blanding af jungle, bjerge og strande. Menneskene er fantastisk søde og hjælpsomme, og her findes så mange forskellige frugter, at halvdelen af navnene slet ikke findes på andre sprog.

Nå - du er på vej til lufthavnen, hvorfra du flyver til Bogota, og du lander samme dag.

Bogotá er en meget pulserende og levende by, der byder på utrolig mange forskellige områder og oplevelser. I den gamle bydel, La Candelaria, kan du slentre igennem de smalle og farverige gader og opleve de flotte historiske bygninger, pladser, kirker og museer. Du bliver nødt til at besøge Simon Bolivars hus, der fortæller historien om denne legendariske general, der kæmpede og vandt friheden fra de spanske koloniherrer for mange lande i Sydamerika. Det er også her i byen, at du finder det berømte Luis Angel Arango bibliotek, der har over 6 millioner besøgende hvert år, og Colombian National Museum, der er et af de ældste museer på det amerikanske kontinent og kan dateres tilbage til 1823.

Dag 2: Gå på opdagelse i Colombias hovedstad, Bogota

Du har nu tid til at opleve Bogotá, som er en meget pulserende og levende by, der byder på utrolig mange forskellige områder og oplevelser.

Læg måske vejen forbi Simón Bolívar Metropolitan park, hvor der hvert år i august måned afholdes et kæmpe rock-arrangement, der tiltrækker 400.000 mennesker og får besøg af både internationale og lokale rockmusikere. Besøg Bogotas stolthed, og om nogen vil, byens vartegn: Guldmuseet, som huser en af verdens største guldsamlinger. Tag også et smut til Botero Museet og besøg Plaza de Bolivar fra 1553 med byens første katedral. Bemærk, at der om søndagen er messe i kirker og derfor mange mennesker og pilgrimme. Du kan også tage den lille svævebane eller det lille tog til Monzerate-bakken, hvor der er en overdådig udsigt over hele byen. Et godt tip er at tage derop om aftenen og spise på enten den colombianske eller den franske restaurant (den franske er bedst!).

I den nordlige bydel Zona Rosa ligger de dyre og gode butikker og restauranter. Et godt sted at spise er på Andres Carne de Res, hvor du kan få store bøffer tilberedt direkte over flammerne. Senere på aftenen er der høj livemusik her, så tag eventuelt danseskoene med. Eller spis seafood på Central Cebecheria eller den bedste italienske mad på Di Lucca. Vil du prøve den colombianske mad, så husk at smage Aljaco, en typisk ret med kylling, tre slags kartofler, majs og krydderurten guascas. Det kan man få over det hele. Eller Tamale, der er ris med kød og grønsager, dampet i et blad.

Vil du opleve byens seværdigheder på en nem måde, kan du tilkøbe en City Tour, hvor du kommer rundt til alle de vigtigste steder.

Dag 3: Velkommen til Villa de Leyva!

I dag bliver du hentet på dit hotel og kørt til Villa de Leyva. Men ikke direkte, for efter en times tid stopper du ved Saltkatedralen i Zipaquira. Saltkatedralen er en gammel saltmine, der efter den blev udtømt for salt er blevet omdannet til en katedral. Du går ind gennem de tomme udhulinger, hvor der før var salt, og på vej til katedralen er der 14 stationer til minde om de 14 stop Jesus havde på vejen mod korsfæstelsen. Katedralen er skabt i en af de store udgravninger, og du kan næsten ikke undgå at blive påvirket af et besøg hertil. Det virker på en måde forkert, at vægge og loft er helt sorte og uden vinduer, lidt uhyggeligt, nærmest satanisk, men det store kors og englestatuer bekræfter, at det er de gode kræfter, der tilbedes her. Du kan selv gå rundt i katedralen, eller du kan vente og gå i en af grupperne med engelsk guide. De starter ca. hver anden time. Her er også en lille biograf, hvor du kan se en film om minen og katedralen.

Efter dette besøg kører du videre i ca. 3 timer til Villa de Leyva.

Villa de Leyva er en fantastisk lille kolonitidsby med en meget hyggelig stemning. Byen blev grundlagt i 1572 af Hernán Suarez de Villalobos og blev navngivet efter den første præsident for det nye rige af Granada, Andrés Díaz Venero de Leiva. I 1954 blev byen beordret af Nationalmuseet til at bevare dens arkitektur, der derfor stadig kan nydes af besøgende i dag - faktisk betragtes byen som en af de mest velbevarede kolonibyer i Sydamerika.

Dag 4: En dag i den dejlige kolonitidsby

Du bor tæt ved ved hovedtorvet Plaza Mayor, hvor kirken og også nogle gode restauranter ligger. Så start her og gå gennem de brostensbelagte gader og nyd bygningerne. Når du bliver sulten, gå da ned i en sidegade til torvet, her ligger La Guanca, som huser 5-6 restauranter. Vælg fx Antigua og spis på terrassen med udmærket udsigt og som regel lidt live musik. Du bør også se Casa Terracota, der er et kæmpe keramik-kunstværkshus bygget af den colombianske arkitekt, Octavio Mendoza Morales.

Nær Villa de Leyva ligger der en strudsefarm, et gammelt astronomisk observatorium lavet af falliske sten og El Fósil, der er et museum, som fremviser et næsten komplet sæt af kronosaurus-fossiler. Fossilmuseet ligger ca. 5 kilometer fra byen, og du kan gå til det hyggelige museum ad landevejen. Omkring 15 km væk fra byen ligger en gruppe af syv vandfald, der hedder La Piriquera, og du kan også besøge Laguna de Iguaqué, der er en sø med et utroligt dyre- og planteliv. Et du til kunsthåndværk skal du tage til byen Raquirá, hvor der er godt gang i produktionen af både ler- og træ-ting og smykker og fletkurve. Du kan også leje en hest eller cykel og bare udforske området på må og få.

Hvis du er heldig, er du i byen, når der er festival - flere gange om året holdes der fx en gastronomisk festival, en vandfestival og en træfestival.

Dag 5: Velkommen til Armenia i Zona Cafetera!

Så skal du videre til Armenia i Zona Cafetera.

Zona Cafetera er det område i Colombia, hvor der er særligt mange kaffeplantager. Her har kun været turister i ca. 5 år, og vi synes, det er et område, du næsten SKAL se, når du er i Colombia. Kafferegionen er af UNCESCO erklæret et World Heritage Site. Og det med rette! Det er et dejligt friskt og grønt område, hvor man bliver helt glad af at være.

Selve Armenia by er ikke så spændende, men du kan besøge den botaniske have, et bambuscenter, Panaca - en forlystelsespark dedikeret til det colombianske landbrug - eller Colombian National Coffee Park, der også er en forlystelsespark, men dedikeret til alle processerne, der fører til en kop kaffe. Det bedste her i områderne er at være ude i naturen i kaffeplantagerne.

Dag 6: Nyd Zona Cafeteras kaffelandskaber

Vi anbefaler, at du lader dagen i dag stå i kaffens tegn! Du kan tage på heldagsudflugt med masser af kaffeoplevelser, hvor du lærer om, hvordan kaffen plantes, plejes, plukkes, vaskes, skrælles, tørres, ristes osv. - ja hele processen fra bønnen lægges i jorden, til der står en dampende kop kaffe på bordet. Det er en intens og meget lærerig oplevelse, som du vil huske, hver gang du drikker en kop kaffe i mange år herefter! Udflugten kan tilkøbes hjemmefra.

Inden du skal videre fra dette dejlige område, foreslår vi, at du tager på endnu et eventyr - af en helt anden slags. Hvis du tilkøber denne udflugt, bliver du hentet på hotellet om morgenen og kørt til Cocora Valley, hvor du går en tur på 1-2 timer gennem den smukke natur. Cocora Valley er for mange et højdepunkt på Colombia-rejsen, fordi naturen her er så speciel! Tusindvis af tårnhøje palmer - virkelig, virkelig høje palmer, står side om side i dalen, ofte i en tåge af skyer. Det er virkelig et specielt, men rigtig flot syn! Du spiser en dejlig frokost - som regel ørred - på Restaurant Juan, og derefter går turen videre til Salento, en hyggelig lille by, hvor du kan købe dig fattig i gode kunsthåndværksting. Denne udflugt tages ofte på den dag, hvor du skal rejse videre til næste destination.

Dag 7: Velkommen til storbyen Medellín!

I dag skal du videre til Medellín.

Medellín ligger i en dal og dækker en stor del af de omkringliggende bjerge. Her er det næsten forår året rundt, og byen vrimler med blomster, bjerge og venlige mennesker. Du har nu resten af eftermiddagen til at hvile dig efter den lange bustur og udforske den spændende El Poblado-bydel. I byen er der utallige muligheder for gode madoplevelser - snus rundt i gaderne og find de bedste restauranter!

Dag 8-9: Oplev Medellin - og udflugt til smukke Guatape

Du skal selvfølgelig ud og opleve byen. Du kan fx besøge Botero Plaza, der er fuld af skulpturer af den berømte colombianske kunstner, Fernando Botero. Lige ved siden af ligger Antioquia Museum, hvor du kan slentre rundt og nyde mere af hans kunst. Senere kan du besøge Medellíns botaniske have, der er fuld af sjove, eksotiske planter i alle størrelser og farver. Besøg også det interessante spanske bibliotek, der er kendt for sin særlige arkitektur. Biblioteket er noget for sig, fordi det er bygget, så det ligner tre kæmpemæssige, sorte sten, og om natten er det særligt smukt, fordi det er oplyst. Du kan se biblioteket fra kabelbanen, der går igennem byen. Til sidst bør du tage en bus til Cerro Nutibara, et lille bjerg i udkanten af byen, hvor du kan nyde den smukke udsigt over hele byen. 

En af dagene skal du på udflugt ud i den dejlige natur i Guatapé! 

Du bliver hentet på dit hotel kl. 9 og kørt til byen Guatapé. Her er en kæmpestor sø med et sjovt bakket landskab af øer ude i vandet og masser af skøn natur. Du kan tilkøbe en sejltur på søen og se dig omkring i det flotte landskab, men du bør også gå en tur rundt i den lille farverige by. Her er en hyggelig stemning med små, stejle gader og det ene farvestrålende hus efter det andet, så gå en tur på brostenene og nyd atmosfæren. Spis måske frokost på en god restaurant – der er super lækker mad i området!

Nu går turen videre til El Peñol klippen, som rager op i landskabet som et lille stenbjerg med et udsigtstårn på toppen. Hvis du har mod på det, kan du klatre op ad de 659 trin til toppen. Det er noget af en oplevelse, og udsigten er altså helt fantastisk heroppefra. Du har et super udsyn over den fine by og det lige så fine landskab. 

Dag 10: Velkommen til Nuquis regnskov!

I dag ankommer du til Nuqui på Colombias vestkyst.

Nuqui er en lillebitte landsby, som ligger helt ud til vandet – klemt inde mellem Stillehavet og det bjergrige Baudó-område. Stedet er kendt for sine lange, smukke, mørke sandstrande og de frodige mangroveskove og regnskove med palmer og smuk natur. Her lever aber og spændende fugle i massevis, så det er bare om at komme ud og udforske stedet! Og det er da også naturen og stranden, som er det helt store trækplaster her! 

Du skal bo 45 minutters sejltur fra byen midt ude i naturen. Måske skal du bare dase på stranden i dag, eller du kan tage på en junglesafari i regnskoven og spejde efter dyr i trætoppene?

Dag 11-12: Udforsk junglen og naturen omkring Nuqui

Nu har du et par dage til at komme ud og opleve naturen! 

Hvis du ikke var ude og udforske junglen i går, er der rig mulighed for at gøre det nu. Du kan vandre ud til små, smukke vandfald og dyppe føderne i det kolde vand. Du kan også tage en sejltur på Jovi-floden og se regnskoven og mangroven fra vandet. Hvis du selv vil prøve at sejle, så lej en kajak i et par timer og tag en tur og langs kysten, eller du kan leje et surfbræt og surfe på bølgerne - Nuqui skulle eftersigende have Colombias bedste surfing! Har du lidt problemer med at holde balancen på surfbrættet, kan du tage surferundervisning på flere af hotellerne i området. 

Hvis du bare vil dase, så lig på stranden eller besøg de mange varme kilder, som bare indbyder til afslapning og velvære. Du kan selvfølgelig også bade i vandet eller tage på spændende snorkleture. 

En af de største oplevelser, som du bestemt ikke må snyde dig selv for, er en hvalsafari, hvor du sejler ud med båd for at se pukkelhvaler og delfiner - i sæsonen vrimler det simpelthen med dem ud for kysten. Det er altså noget helt specielt at se de kæmpestore hvalhaler dukke op fra vandet og forsvinde ned med et plask. 

Dag 13: Velkommen til Cartagena!

I dag skal du videre til Cartagena, en smuk og eventyrlig by fuld af romantik og legender. Gaderne er hyggelige og charmende, bygningerne fine og farverige, og der er en helt særlig stemning overalt. Byen blev grundlagt 1533 af Pedro de Heredia og her er en smuk gammel bydel med bymur og mange historiske pladser. Det er den mest populære by blandt turister i Colombia, men da Colombia endnu ikke har så mange turister, betyder det ikke noget.

Dag 14-15: Nyd dejlige Cartagena

Nu skal du ud og opleve byen! Det er virkelig betagende at gå rundt i de farverige gader, se den gamle bydel med de hyggelige, historiske pladser. Her er også et marked udelukkende med ting til den søde tand og det boheme-agtige Getsemaní-område, hvor du kan gå rundt og hygge dig og købe friskpresset juice fra en gadesælger på vejen. Ja, og der er selvfølgelig også udmærkede strande, men i dette tilfælde er det den mindste af stedets attraktioner. Stemningen, seværdighederne og de dejlige mennesker er grunden til, at du tager hertil.

Lidt uden for byen ligger fortet San Felipe de Barajas, der blev bygget af spanierne i 1536, da pirater, briter og franskmænd begyndte at angribe byen fra landsiden. Du får et overblik over byen fra bakken La Popa og kan drømme dig 500 år tilbage i tiden.

Du kan også besøge Cartagena Gold Museum, Inquisition paladset og Las Bóvadas, der er en del af den gamle bymur og var originalt en fangekælder. Byen har også masser af biblioteker, blandt andet Bartolomé Calvo-biblioteket, der blev bygget i 1843, og se også Heredia-teateret, der åbnede i 1911 og er inspireret af Teatro Tacón i Havana.

Dag 16: Velkommen til Tayrona Nationalpark!

Så går turen videre til Tayrona.

Tayrona Nationalpark ligger kun 34 km fra Santa Marta - helt ud til det caribiske hav. Nationalparken blev oprettet i 1864 og er opkaldt efter indianerstammen Tayrona, der boede ved kysten og i bjergene. Her er to helt fantastiske økosystemer, og derfor også et enestående plante- og dyreliv, så der er masser af spændende at kigge på! Naturen er grøn og frodig med bjerge, skov og palmer, der gynger i vinden på de gyldne sandstrande. Vandet er helt krystalklart og perfekt til snorkling - eller bare til at nyde udflugten, mens du daser på stranden...

Dag 17-18: Natur og smukke strande i Tayrona

Nu er det tid til at komme ud og opleve Nationalparken!

Der er to gode dagsture, som begge har lidt vandring og flotte strande. Du kan starte ved hovedindgangen til parken ved det berømte hotel Ecohabs og gå en halv time til den dejlige strand Piscina - og hvis du har mod på mere vandring, kommer du efter yderligere en time til Cabo San Juan-stranden. Eller du kan tage ind i parken fra Neuanja og vandre i en time, til du når den smukke, rolige Playa Crystal, hvor der er fantastisk snorkling. Du kan også sejle hertil i båd, hvis du ikke orker at vandre, eller hvis du bare vil se nationalparken fra vandet. På turen gennem parken møder du sikkert sorte brøleaber, ti-ti aber, kulørte leguaner og små, grønne firben. Hvis du er mere end heldig, kan du også få et glimt af jaguarene, der tager sig en lur i et højt træ. Og her er ca. 400 forskellige fuglearter som for eksempel ørne, den røde flagspætte og kondorer.

Hvis du vil opleve lidt historie, kan du besøge Cuidad Perdida, som er en oldtidsby bygget af tayrona-indianerne. Den består af cirkulære stenterrasser, og det er et lidt sært syn her midt i junglen. Ikke langt derfra ligger en lignende stenterrasse, El Pueblito. Den er lidt mindre, men stedet emmer stadig af en svunden tid.

Dag 19: Afrejse fra Colombia

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 20: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Colombia. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Colombia.

Alle hoteller

Hotel Muisca

Hotel Muisca

Hotel Muisca ligger i den hyggelige og traditionelle bydel Candelaria, hvor du kan slentre...

Alle hoteller

Hotel Boutique La Espanola

Hotel Boutique La Espanola er et smukt hotel i hvidkalket stil ligesom de fleste andre bygninger...

Alle hoteller

Casa de Campo el Delirio

Casa de Campo El Delirio

Casa de Campo el Delirio ligger et stykke uden for Armenia og er C&C’s favorithotel i Zona...

Alle hoteller

Hotel Poblado Boutique-Express

Hotel Poblado Boutique-Express

Hotel Poblado Boutique-Express er et udmærket hotel med en super god beliggenhed midt i El...

Alle hoteller

El Cantil Ecolodge

El Cantil Ecolodge

El Cantil Ecolodge er et super skønt hotel, som ligger 45 minutter i båd fra byen Nuqui -...

Alle hoteller

Hotel 3 Banderas

Hotel 3 Banderas

Hotel 3 Banderas er et herligt hotel, der ligger i den gamle bydel i en rolig, farverig gade, og...

Alle hoteller

Ecohabs

Ecohabs

Ecohabs er det bedste og eneste sted i Tayrona, og her er fyldt med natur! Hotellet ligger helt...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til colombia. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Colombia.

Bogota

-74.061802
4.707837

Villa de Leyva

-73.524673
5.636004

Armenia (Zona Cafetera)

-75.675519
4.534653

Medellín

-75.570643
6.254344

Nuqui

-77.265935
5.709099

Cartagena

-75.481894
10.390012

Tayrona National Park

-74.151726
11.288305

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 14 nov 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 25.890,-
Børn u/12 år fra 24.790,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 30.390,-
Børn u/12 år fra 28.590,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 22 jun 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 27.490,-
Børn u/12 år fra 26.390,-
Afrejse i følgende periode 24 jun 2018 - 20 aug 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 30.290,-
Børn u/12 år fra 28.490,-
Afrejse i følgende periode 22 aug 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 27.090,-
Børn u/12 år fra 25.990,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 30.490,-
Børn u/12 år fra 28.690,-
Inkluderet: 

Fly København-Bogota t/r, Bogta-Armenia, Medellín-Nuqui-Medellín-Cartagena og Tayrona Nationalpark-Bogota.
Alle transporter på rejsen.
18 overnatninger med morgenmad. 
Indgang til Saltkatedral i Villa de Leyva.
Udflugt fra Medellín til Guatapé.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Entréer og sejltur i Guatapé.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Bogota t/r.
Fly Bogta-Armenia og Medellin-Nuqui-Medellin-Cartagena og Tayrona Nationalpark-Bogota.
Transport mellem Armenia og Medellin med offentlig bus.
Transport til og fra hotel i Nuqui foregår med båd.
Alle øvrige transporter foregår med privat bil/minibus.