Du er her: Lande > Costa Rica > Rejser > Rejse CR41

Eventyr og glamping i Costa Rica

17 dages rejse: 1 nat San Jose, 3 nætter Manuel Antonio, 2 nætter Isla Chiquita (glamping), 3 nætter Monteverde, 3 nætter Arenal og 3 nætter Playa Tamarindo
Rejse: 
CR41
Rejser til Costa Rica Isla Chiquita glamping
Tag på eventyr i Costa Ricas frodige natur og prøv glamping på en lille, fredelig ø! Store oplevelser venter i Manuel Antonio, på Isla Chiquita, i Monteverde, Arenal og Playa Tamarindo.

Efter et kort ophold i hovedstaden San Jose tager du videre til nationalparken Manuel Antonio. Her venter dig en fantastisk kombination af frodig regnskov, lange sandstrande og flotte koralrev - og her er dyreoplevelser nok både over og under havoverfladen til flere dage! Næste stop på rejsen er noget helt specielt. Du skal nemlig prøve glamping - en form for glamourøs camping på en lille ø, hvor du bor tæt på naturen i store kanvastelte. Her har du både bad, toilet og en rigtig seng at sove i, så glem alt om trange telte og ukomfortable liggeunderlag. Nyd roen, stranden og naturen på den lille ø, og tag på udflugt til nærliggende naturområder. Dagen sluttes bedst af med en drink under stjernerne, mens du lytter til havets brusen og dyrenes puslen i området. Videre til Monteverdes tågeskov, hvor den tætte jungle gemmer på store dyreoplevelser. Gå på hængebroer i trætoppene mens du kigger efter flagermus, næsebjørne og aber i massevis! Næste stop er Arenal, hvor den kegleformede Arenal-vulkan præger hele landskabet. Her er naturligt varme kilder, som du kan dyppe dig i, eller du kan tage på udflugt i den omkringliggende, frodige regnskov. Overalt hører du lydende af tropiske fugle, rislende vandfald og syngene insekter. Pattedyr er her også flere af, så lyt efter puslende lyde i skovbunden eller legesyge aber i trætoppene. Rejsens sidste stop er Playa Tamarindo, hvor du kan slænge dig på stranden. Nyd godt af byens mange lækre restauranter eller kast dig ud i at surfe. Vil du vride de sidste oplevelser ud af din rejse i Costa Rica, kan du herfra også nemt tage på udflugt til mangroveskove, ud at zipline og på ridetur i den vilde natur.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst San Jose
  2. San Jose - Manuel Antonio
  3. Manuel Antonio
  4. Manuel Antonio
  5. Manuel Antonio - Isla Chiquita
  6. Isla Chiquita
  7. Isla Chiquita - Monteverde
  8. Monteverde
  9. Monteverde
  10. Monteverde - Arenal
  11. Arenal
  12. Arenal
  13. Arenal - Playa Tamarindo
  14. Playa Tamarindo
  15. Playa Tamarindo
  16. Playa Tamarindo
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Costa Rica. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Costa Rica!

I dag ankommer du til Costa Ricas hovedstad, San Jose, som ligger på et højdedrag midt i landet og har et dejlig mildt klima. San José har en speciel arkitektur med en sjov blanding af mellemamerikansk og spansk byggestil. Byen byder på adskillige interessante seværdigheder og museer samt dejlige parker og farverige markeder, der bugner af friske råvarer og specialiteter. "Plaza de la Cultura" er byens kulturelle centrum og har en skøn stemning. Her er masser af caféer, små butikker, overfyldte boder og gadesælgere, der handler med indiansk tøj og tæpper.

Når du har indlogeret dig, kan du evt. tage ud på en restaurant - prøv nationalretten Gallo Pinto, som består af bønner, koriander og løg, serveret med ris. Selvom du måske synes, at det lyder som noget, man spiser til et aftensmåltid, bliver det faktisk også serveret som morgenmad mange steder.

Dag 2: Velkommen til Manuel Antonio!

Nu skal du videre til det dejlige Manuel Antonio.

Manuel Antonio National Park er Costa Ricas mindste nationalpark, men dette til trods byder den på en fantastisk kombination af frodig regnskov med vandfald, lange sandstande og flotte koralrev. I parken bor der masser af dyr som rådyr, aber, vaskebjørne, næsebjørne, dovendyr, egern, for ikke at tale om de mange insekter, leguaner og fugle. Vil du på eventyr inde i regnskoven, vil dygtige naturguider bringe dig gennem parken og fortælle om området og dyrelivet (pas på at du får en af de officielle guider, der står en del uofficielle på vejen hen til parken). Her er der mange dyr og grundet det høje besøgstal af turister i området, tager de menneskets tilstedeværelse ganske roligt. Det er derfor muligt at komme ganske tæt på dyrene.

Dag 3-4: Strandliv og jungleoplevelser i Manuel Antonio

Du vil måske bare nyde livet på de skønne strande. Det er ikke ualmindeligt, at du møder aber, dovendyr og vaskebjørne på strandene - nogen siger faktisk, at der er flere aber end mennesker her. Du kan også tage ud på havet og fiske, dykke, surfe eller på skildpadde- eller delfinsafari, hvor du spejder efter vilde delfiner, der springer legesyge rundt i havet.

Du kan også tage på en tur igennem den berømte park, eller hvis du har fået nok af regnskoven og er meget frisk og eventyrlysten, skal du måske ud på en vild Waterfall rappeling, hvor du kommer ud på ca. 55 meters fald. Denne tur tager dig ud til et område, som de fleste turister ikke får besøgt. Denne tur kræver ikke, at du har erfaring, og du kan godt tage dine børn med - dog skal din kondition være nogenlunde.

Vi har fået anbefalet en hyggelig restaurant af nogle af vores gæster, som skriver: "På vores tur til Costa Rica fandt vi en lille restaurant, som vi varmt kan anbefale. Den ligger i Manuel Antonio på vejen fra Hotel Playa Esperdilla til stranden og hedder Costa Linda. Først og fremmest er stemningen på Costa Linda fantastisk hyggelig, men du får også velsmagende mad til yderst rimelige priser. Du skal huske at benytte dig af, at der er gratis kaffe, og her benytter man krus, og ikke små espressokopper. Det er en klar fordel, når man en gang har smagt den ægte costaricanske kaffe".

Hvis du hellere vil være ved vandet, er der også her rig mulighed for at tage ud at dykke - eller måske har du lyst til at prøve et surferkursus?

Men her er også mange udflugtsmuligheder. Måske skal du ud på en ATV - en 4-hjuls off roader, hvor du kører rundt i det skønne naturområde med vandfald, den tropiske regnskov og igennem de lokale byer. Hvis du er til golf, har du også mulighed for at spille på en eksotisk 18-hullers bane med udsigt over havet. Dette er en par 72 Championship bane designet af den berømte Ted Robinson.

Dag 5: Velkommen til glamping-livet på Isla Chiquita!

I dag ankommer du til Isla Chiquita Glamping Camp! 

Den skønne camp ligger på en lille ø ud for Costa Ricas kyst. Her er fred og ro, og du kan komme helt tæt på naturen, når du bor i store, rummelige kanvastelte. Du har naturligvis eget bad, toilet og en rigtig seng at sove i - men alligevel er du så tæt på naturen, at du kan blive vækket af brøleabernes brølen og fuglenes pippen om morgenen! 

Sæt dig ud på din altan og kig ud på omgivelserne. Måske du kunne blive helt forfalden til glamping-livet?

Dag 6: Nyd naturen eller tag på udflugt...

Hvad mon du har lyst til at lave i dag?

Start dagen med et dejligt morgenmåltid, og beslut dig for, hvad du gerne vil bruge dagen på. Måske du har lyst til at tage en travetur rundt på den lille ø, mens du kigger efter dyrelivet? Du kan også låne en kajak og sejle ud på eventyr på det blå vand, eller du kan udfordre dig selv og prøve et stand up paddle board? 

Vil du gerne på udflugt, kan campens søde personale hjælpe dig med det. Tag med en lokal fisker ud og se, om du kan hive en fangst i land, eller tag med på tur til nærliggende strande og naturområder. 

Når dagen går på hæld, skulle du tage at nyde en aftendrink under åben himmel. Kig efter stjernerne mens du lytter til bølgernes brusen, og fald i søvn i dit "telt" til lyden af vinden i træerne. 

Dag 7: Velkommen til Monteverde!

Så går turen videre til det smukke Monteverde. Det er ikke alle steder i Costa Rica, at vejene er ny-asfalterede, og vejene omkring Monteverde er mildest talt noget ujævne. Turen dertil kan derfor være lidt af en bumletur, men kig ud af vinduet og nyd den fantastiske udsigt.

Tag måske allerede samme aften på en twilight walk - en nattetur i skoven. Du får udleveret en lommelygte og går sammen med en naturguide ud i den mørke skov. Guiden vil fortælle om dyrelivet undervejs og udpege de dyr, han får øje på. Fuglene sidder højt oppe i trækronerne og sover, flagermusene suser rundt oppe i himlen og ildfluerne glimter som stjerner mellem træerne. De små kryb har travlt, så måske ser du også fugleedderkopper og skorpioner, og er du heldig, får du øje på et dovendyr. Pludselig lægger du mærke til alle de lyde, der er i skoven: Det pusler i skovbunden, uglerne tuder og vinden suser i palmebladene.

Vær opmærksom på, at der kan være koldt i området omkring Monteverde - om aftenen og natten kan temperaturen god komme ned omkring 8-10 grader. Husk derfor de lange underbukser og en god sweater...

Dag 8-9: Oplev tågeskoven

Oppe i Monteverdes smukke, grønne tågeskov, der er fyldt med krogede, mosbegroede træer, kan du prøve at zip-line. Efter at du er blevet udstyret med seler, hjelm, karabinhager og handsker, følges du med en gruppe og nogle rangers op til en platform på et træ. Heroppe i højderne bliver du spændt fast på en stålwire, der er spændt ud mellem to træer, og så svæver du ellers gennem skoven og ender på en anden platform. Sådan bliver du igen og igen spændt fast på en stålwire og mærker vinden i ansigtet, mens du nyder udsigten over den fantastiske skov. Når du er nået turen rundt i skoven, vil du nogle steder få mulighed for at prøve et "Tarzan-swing". Du bliver igen sat grundigt fast, men denne gang i et reb, der hænger nedad som en lian. Oppe fra en platform i ca. 4 meters højde springer du så ud og svinger frem og tilbage. Det er ikke nødvendigt at sige ligesom Tarzan, men måske kan du ikke lade være - det er lidt af et adrenalin-kick. Det er en dejlig og spændende aktivitet, som du vil få et sus i maven af. Det er noget ALLE skal prøve, uanset alder. Måske er du lidt nervøs inden - men det er en del af spændingen. Og sikkerheden er i top, så du skal ikke være bekymret.

Hvis du ikke er til sus i trætoppene, kan du tage ind til en af de små rejsebureauer, der ligger i Santa Elena - de kan være behjælpelig med alt. Måske vil du i dag tage ud til orkidehaven med over 400 forskellige arter? Eller måske skal du besøge Flagermus-junglen? Der arrangeres også udflugter til kaffe-farme, eller du kan tage på en ridetur - mon ikke området her vil være fantastisk at opleve på hesteryg?

Dag 10: Velkommen til Arenal!

I dag skal du så videre mod byen La Fortuna, der ligger ved vulkanen Arenal. Området heromkring er meget smukt - grøn og frodig regnskov omkranser den kegleformede vulkan, der rejser sig op af landskabet.

I området omkring vulkanen kan du tage på vandretur i lava-landskabet og den frodige natur. På grund af vulkanen, findes her flere naturligt opvarmede kilder. Når du synker ned i det varme vand, kan du mærke alle spændingerne forsvinde fra din krop - ren forkælelse! Der findes flere forskellige af disse hot springs, så uanset om du har lyst til at prøve et sted, hvor du kan få serveret en drink i poolbaren, eller et sted, hvor du kan sidde og lade roen falde over dig, skal du ikke snydes for denne oplevelse. Mange af disse bade har også åbent om aftenen, og der er altså noget særligt over at sidde i det varme vand, og kigge op på stjernehimlen.

Costa Rica er også kendt for deres river rafting, og i dette område kan du prøve spændende ture, uanset om du er begynder eller øvet. For dig, der gerne vil tage det roligt, er der mulighed for at komme på en safari float, hvor du sejler igennem regnskoven i gummibåd, eller du kan opleve de smukke landskaber fra hesteryg.

Om aftenen tager du måske ind til La Fortuna, en lille, hyggelig by, hvor du på hovedgaden kan finde mange små, gode restauranter.

Dag 11-12: Varme kilder eller jungleoplevelser?

I dag bør du opleve Arenal Hanging Bridges - en af de mest berømte skywalks i Costa Rica. På et over 250 hektar stort område, er der lavet stier, broer og hængebroer, så det er muligt at opleve regnskoven fra alle vinkler. Det er en oplevelse ud over det sædvanlige at kunne se ned på den grønne regnskov oppefra, mens vulkanen Arenal dukker op i baggrunden. Tag en tur med guide, og gå 4 km gennem det skønneste område, hvor du virkelig oplever denne tætte, frodige regnskov. Overalt hører du lydende af tropiske fugle, vandfaldene, der risler, og insekterne, der synger. Guiderne vil fortælle dig om skoven, og de dyr, der lever i den. De kan også både høre og lugte, om der skulle være nogle pattedyr i nærheden. Måske ser du små vildsvin suse rundt nede i skovbunden og larmende brøleaber springe rundt i trætoppene. Skal det være lidt vildere kan du tage en ziplinetur, for her findes en af landets længste, hvor du suser afsted med udsigt til vulkanen.

Dag 13: Velkommen til Playa Tamarindo!

I dag skal du videre til Playa Tamarindo!

Playa Tamarindo er en del af en lille bugt, der bliver delt i to af mangrovens flodmunding. Det er en hyggelig og spraglet strandby med et hav af små butikker, boder og restauranter. Surfere kommer hertil fra nær og fjern for at boltre sig i bølgerne på stranden, og måske var det nu, du skulle prøve kræfter med at lære at surfe? Når aftenen falder på, vågner barerne op og begynder at servere farvestrålende drinks, og så er byen kendt for at have rigtig mange gode spisesteder, så du må ud og afprøve dem!  

Tamarindo ligger i Las Baulas Nationalpark, der er kendt for sine mange læderskildpadder. Fra oktober til marts kan du være heldig at se de kæmpestore – ja, faktisk op til 400 kg. tunge – skildpadder lægge æg på stranden. 

Det kan anbefales at spise langs stranden om aftenen, hvor du samtidig kan nyde den fantastisk smukke solnedgang.

Dag 14-15: Nyd strandlivet og tag på udflugter

Hvis du ikke er til surfing, kan du også bruge masser af tid på at fiske, tage snorkle- og dykketure, cykle eller ride rundt i naturen eller tag på zipliningeventyr. Og så kan du selvfølgelig også bare dase på stranden eller nyde en kold drink i en liggestol?

 Lige på den anden side af flodmundingen ligger Playa Grande, der som navnet antyder, er meeeeget lang. Sejl den korte tur herhen og gå lange ture langs vandkanten eller dyp fødderne i bølgerne. Du kan selvfølgelig også sejle ind i mangroven og måske spotte brøleaber og sjældne fugle. 

Tag på en nattetur med en guide, der ved, hvor skildpadderne kommer for at lægge æg. Hvis du er heldig, ser du både havskildpadder og læderskildpadder. Og måske også nogle nyudklækkede skilpaddeunger? Men husk, at du ikke må gå tæt på dem! Skildpadderne skal ikke føle, at de er i fare.

Har du lyst til at besøge en lillebitte og rolig strand, så tag til Avellana, der ligger en halv times kørsel fra Tamarindo. Her finder du en enkelt restaurant, der er opkaldt efter stedets egen lyserøde gris Lola. 

Dag 16: Afrejse fra Costa Rica

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Costa Rica. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Costa Rica.

Alle hoteller

Park Inn

Park Inn

Park Inn er et lækkert og anderledes højhushotel, der ligger omkring 20 minutters gang fra...

Alle hoteller

Hotel Costa Verde

Hotel Costa Verde

Hotel Costa Verde er et lækkert og specielt sted, der ligger smukt ud til Stillehavet. Der er et...

Upgrade
Hotel Karahe

Hotel Karahe

Hotel Karahe ligger ca. 15 minutters gang langs stranden fra Manuel Antonio by og indgangen til...

Upgradefra 337,- kr.pr. personpr. dag
Parador Resort & Spa

Parador Resort & Spa

Parador Resort & Spa er et flot øko-resort, der har vundet flere øko-priser. Her er 129...

Upgradefra 176,- kr.pr. personpr. dag
La Mansion Inn Boutique Hotel

La Mansion Inn Boutique Hotel

La Mansion Inn Boutique Hotel er et skønt hotel, der ligger på en bjergside med skøn udsigt ud...

Alle hoteller

Isla Chiquita Glamping Camp

Isla Chiquita Glamping Camp

Isla Chiquita Glamping Camp er et skønt sted til dig, der drømmer om at komme tæt på naturen...

Alle hoteller

Hotel Claro de Luna

Hotel Claro de Luna

Hotel Claro de Luna er et lille og meget rustikt hotel, der mest minder om en bedre norsk...

Alle hoteller

Volcano Lodge

Volcano Lodge & Thermal Experience

Volcano Lodge & Thermal Experience ligger ca. 10 minutters kørsel fra La Fortuna by, og der...

Upgradefra 386,- kr.pr. personpr. dag
Arenal Manoa & Hotsprings Resort

Arenal Manoa & Hotsprings Resort

Arenal Manoa & Hotsprings Resort er et super skønt sted, som ligger i en frodig, tropisk...

Upgradefra 784,- kr.pr. personpr. dag
Rejser til Costa Rica Arenal

Arenal Kioro Hotel

Arenal Kioro Hotel er et skønt hotel og et roligt udgangspunkt for at opleve området omkring...

Alle hoteller

Hotel Pasatiempos

Hotel Pasatiempos

Hotel Pasatiempos er et super bed & breakfast, som du nærmest ikke vil hjem fra igen! Du går...

Upgradefra 447,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Tamarindo Diria Beach Resort

Hotel Tamarindo Diria Beach Resort

Hotel Tamarindo Diria Beach Resort er nok et af de dejligste hoteller på vores...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til costa rica. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Costa Rica.

San Jose

-84.085563
9.928383

Manuel Antonio

-84.134527
9.391720

Isla Chiquita

-84.894524
9.839836

Monteverde

-84.808206
10.307679

Arenal

-84.704634
10.462843

Playa Tamarindo

-85.837834
10.299200

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 07 jan 2020 - 04 apr 2020
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.190,-
Børn u/12 år fra 16.152,-
Afrejse i følgende periode 07 jan 2020 - 31 mar 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 20.190,-
Børn u/12 år fra 16.152,-
Afrejse i følgende periode 05 apr 2020 - 08 apr 2020
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.990,-
Børn u/12 år fra 16.872,-
Afrejse i følgende periode 09 apr 2020 - 11 apr 2020
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.790,-
Børn u/12 år fra 17.432,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2020 - 13 apr 2020
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.190,-
Børn u/12 år fra 16.952,-
Afrejse i følgende periode 13 apr 2020 - 14 apr 2020
Flyselskab
KLM
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 15.752,-
Afrejse i følgende periode 14 apr 2020 - 30 apr 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 19.590,-
Børn u/12 år fra 15.672,-
Afrejse i følgende periode 01 maj 2020 - 25 jun 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 15.192,-
Afrejse i følgende periode 26 jun 2020 - 30 jun 2020
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.590,-
Børn u/12 år fra 17.272,-
Afrejse i følgende periode 01 jul 2020 - 01 aug 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 21.990,-
Børn u/12 år fra 17.592,-
Afrejse i følgende periode 02 aug 2020 - 15 nov 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 15.272,-
Afrejse i følgende periode 16 nov 2020 - 30 nov 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 19.790,-
Børn u/12 år fra 15.832,-
Afrejse i følgende periode 01 dec 2020 - 22 dec 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 20.590,-
Børn u/12 år fra 16.472,-
Afrejse i følgende periode 23 dec 2020 - 24 dec 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 21.490,-
Børn u/12 år fra 17.192,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2020 - 25 dec 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 22.990,-
Børn u/12 år fra 18.392,-
Afrejse i følgende periode 26 dec 2020 - 30 dec 2020
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 23.990,-
Børn u/12 år fra 19.192,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2020 - 01 jan 2021
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 26.790,-
Børn u/12 år fra 21.432,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2021 - 02 jan 2021
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 23.990,-
Børn u/12 år fra 19.272,-
Afrejse i følgende periode 03 jan 2021 - 31 mar 2021
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 23.190,-
Børn u/12 år fra 18.552,-
Afrejse i følgende periode 31 mar 2021 - 11 apr 2021
Flyselskab
KLM
Voksne fra 24.390,-
Børn u/12 år fra 19.512,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2021 - 13 apr 2021
Flyselskab
KLM
Voksne fra 23.790,-
Børn u/12 år fra 19.032,-
Afrejse i følgende periode 13 apr 2021 - 30 apr 2021
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.990,-
Børn u/12 år fra 18.472,-
Afrejse i følgende periode 01 maj 2021 - 23 jun 2021
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.390,-
Børn u/12 år fra 17.112,-
Afrejse i følgende periode 24 jun 2021 - 21 aug 2021
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.990,-
Børn u/12 år fra 18.472,-
Afrejse i følgende periode 22 aug 2021 - 29 nov 2021
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.490,-
Børn u/12 år fra 17.192,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-San Jose og Liberia - Danmark.
Alle transporter på rejsen.
15 overnatninger med morgenmad. 
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. obligatorisk julemiddag og nytårsmiddag.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly Danmark-San Jose og Liberia - Danmark.
Transport til og fra lufthavne og havne med privat bil/minibus.
Transport San Jose - Manuel Antonio og Monteverde - Arenal - Tamarindo med delt bil/minibus.
Transport til og fra Isla Chiquita med færge. Ved færgelejet i Punta Arenas skal du selv gå til/fra Isla Chiquita-færgen, der ligger 10 min gang fra hvor din transport henter/bringer dig.