Du er her: Lande > Costa Rica > Rejser > Rejse CR27

Regnskov, strand og charmerende byer i Nicaragua og Costa Rica

15 dages rejse: 1 nætter San Jose, 2 nætter Tortuguero, 2 nætter Arenal, 2 nætter Monteverde, 3 nætter Granada (Nicaragua), 2 nætter Playa Flamingo, 1 nætter San Jose
Rejse: 
CR27
Costa Rica rejser - Skildpadde
Oplev noget af det bedste Costa Rica og Nicaragua har at byde på. Glæd dig til at besøge Tortugero, Arenal, Monteverde, Granada og Playa Flamingo.

Efter en enkelt overnatning i Costa Ricas hovedstad San Jose, skal du videre til nationalparken Tortuguero. Her skal du på en bådtur ad snoede floder, hvor du har mulighed for at opleve brøleaber, tropiske fugle, dovendyr, søkøer og grønne leguaner. Alt efter, hvad tid på året du er her, har du også mulighed for at opleve skildpadder lægge æg. Videre til flere naturoplevelser i Arenal, hvor du kan bade i de vulkansk opvarmede kilder. Flere regnskovsoplevelser venter i Monteverde, hvor du har mulighed for at komme på guidet aftenvandring i regnskoven og prøve en svævetur over den frodige urskov. Derefter er det tid til en smuttur til Nicaragua, hvor du skal bo i smukke Granada. Tag på slentretur i gaderne og nyd denne charmerende kolonitidsby. Tilbage til Costa Rica, hvor du har et par dage til at komme helt ned i gear på Playa Flamingo, hvor en skøn, lang strand indbyder til afslapning, inden du har en enkelt overnatning tilbage i San Jose. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst San Jose
  2. San Jose - Tortuguero
  3. Tortuguero
  4. Tortuguero - Arenal
  5. Arenal
  6. Arenal - Monteverde
  7. Monteverde
  8. Monteverde - Granada (Nicaragua)
  9. Granada (Nicaragua)
  10. Granada (Nicaragua)
  11. Granada (Nicaragua) - Playa Flamingo
  12. Playa Flamingo
  13. Playa Flamingo - San Jose
  14. San Jose
  15. Ankomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Costa Rica. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til San Jose

I dag ankommer du til Costa Ricas hovedstad, San Jose, som ligger på et højdedrag midt i landet og har et dejlig mildt klima. San José har en speciel arkitektur med en sjov blanding af mellemamerikansk og spansk byggestil. Byen byder på adskillige interessante seværdigheder og museer samt dejlige parker og farverige markeder, der bugner af friske råvarer og specialiteter. "Plaza de la Cultura" er byens kulturelle centrum og har en skøn stemning. Her er masser af caféer, små butikker, overfyldte boder og gadesælgere, der handler med indiansk tøj og tæpper.

Når du har indlogeret dig, kan du evt. tage ud på en restaurant - prøv nationalretten Gallo Pinto, som består af bønner, koriander og løg, serveret med ris. Selvom du måske synes, at det lyder som noget, man spiser til et aftensmåltid, bliver det faktisk også serveret som morgenmad mange steder.

Dag 2: Junglen ved Tortuguero

I dag skal du videre til Tortuguero. I første omgang bliver du transporteret til den båd, der skal sejle dig ned ad flodkanalerne i den fantastiske park - hertil kan du nemlig kun komme sejlende. At komme sådan sejlende til dit hotel bliver måske et af turens højdepunkter.

Tortuguero er kendt for at være ynglested for især "green turtles" (maj-oktober), "Leatherback"-skildpadden (april) og "hawkbill"-skildpadden. Sidstnævnte kan ses sporadisk mellem marts og oktober. Vil du opleve skildpadderne lægge æg på tæt hold (ingen garanti), så arranger en guidet skildpaddetur med hotellet, eller en af de lokale guider og vær forberedt på at skulle stå op midt om natten. Men husk, du SKAL have en guide med.

Når du har stillet kufferterne, kan du spise frokost på hotellet og derefter tage med på en tur med motorbåd ad floder og kanaler omkranset af Raffia palmer (kendt for at have de længste palmeblade i verden - helt op til 18 meter). Kig efter brøleaber, kapuciner-aber med hvide ansigter, grønne leguaner og tropiske fugle. Husk at se efter snehvide hejrer og montezuma oropendolaernes fantastiske, hængende reder. Junglen og flodnettet i Tortuguero er fuld af dyr, så på din flodtur vil du sikkert også se caimaner, søkøer, dovendyr og mange, mange flere. Er du rigtig heldig, får du måske et glimt af en jaguar.

Dag 3: Udflugter i Tortuguero

Der er masser at opleve her i denne skønne natur!

Du har to udflugter inkluderet i dit ophold i junglen. Både et besøg til den lille landsby Tortuguero Pueble, hvor der er mulighed for at møde skolebørnene (hvis de er i klasserne, når du kommer) og indsnuse byens stemning. Og en guidet kanotur rundt på floderne.

Du kan også tilkøbe en guidet vandretur i den 19.000 hektar store Tortuguero Nationalpark. Parken er hjemsted for mere end 300 fuglearter. Hold udkig efter tukaner, isfugle, papegøjer - blandt andet den sjældne, grønne Macaw. Køb denne tur gennem os eller på destinationen.

Dag 4: Velkommen til Arenal

I dag skal du så videre mod byen La Fortuna, der ligger ved vulkanen Arenal. Området heromkring er meget smukt - grøn og frodig regnskov omkranser den kegleformede vulkan, der rejser sig op af landskabet.

En særlig oplevelse, du ikke må snyde dig selv for her, er en tur i hot springs. På grund af vulkanen, findes her flere naturligt opvarmede kilder. Når du synker ned i det varme vand, kan du mærke alle spændingerne forsvinde fra din krop - ren forkælelse! Der findes flere forskellige af disse hot springs, så uanset om du har lyst til at prøve et sted, hvor du kan få serveret en drink i poolbaren, eller et sted, hvor du kan sidde og lade roen falde over dig, skal du ikke snydes for denne oplevelse. Mange af disse bade har også åbent om aftenen, og der er altså noget særligt over at sidde i det varme vand, og kigge op på stjernehimlen.

Costa Rica er også kendt for deres river rafting, og i dette område kan du prøve spændende ture, uanset om du er begynder eller øvet. For dig, der gerne vil tage det roligt, er der mulighed for at komme på en safari float, hvor du sejler igennem regnskoven i gummibåd, eller du kan opleve de smukke landskaber fra hesteryg.

Om aftenen tager du måske ind til La Fortuna, en lille, hyggelig by, hvor du på hovedgaden kan finde mange små, gode restauranter.

Dag 5: Arenals hængebroer

I dag bør du opleve Arenal Hanging Bridges - en af de mest berømte skywalks i Costa Rica. På et over 250 hektar stort område, er der lavet stier, broer og hængebroer, så det er muligt at opleve regnskoven fra alle vinkler. Det er en oplevelse ud over det sædvanlige at kunne se ned på den grønne regnskov oppefra, mens vulkanen Arenal dukker op i baggrunden. Tag en tur med guide, og gå 4 km gennem det skønneste område, hvor du virkelig oplever denne tætte, frodige regnskov. Overalt hører du lydende af tropiske fugle, vandfaldene, der risler, og insekterne, der synger. Guiderne vil fortælle dig om skoven, og de dyr, der lever i den. De kan også både høre og lugte, om der skulle være nogle pattedyr i nærheden. Måske ser du små vildsvin suse rundt nede i skovbunden og larmende brøleaber springe rundt i trætoppene.

Dag 6: Velkommen til Monteverde

Så går turen videre til det smukke Monteverde. Det er ikke alle steder i Costa Rica, at vejene er ny-asfalterede, og vejene omkring Monteverde er mildest talt noget ujævne. Turen dertil kan derfor være lidt af en bumletur, men kig ud af vinduet og nyd den fantastiske udsigt.

Tag måske allerede samme aften på en twilight walk - en nattetur i skoven. Du får udleveret en lommelygte og går sammen med en naturguide ud i den mørke skov. Guiden vil fortælle om dyrelivet undervejs og udpege de dyr, han får øje på. Fuglene sidder højt oppe i trækronerne og sover, flagermusene suser rundt oppe i himlen og ildfluerne glimter som stjerner mellem træerne. De små kryb har travlt, så måske ser du også fugleedderkopper og skorpioner, og er du heldig, får du øje på et dovendyr. Pludselig lægger du mærke til alle de lyde, der er i skoven: Det pusler i skovbunden, uglerne tuder og vinden suser i palmebladene.

Vær opmærksom på, at der kan være koldt i området omkring Monteverde - om aftenen og natten kan temperaturen god komme ned omkring 8-10 grader. Husk derfor de lange underbukser og en god sweater...

Dag 7: Tarzan i junglen?

Oppe i Monteverdes smukke, grønne tågeskov, der er fyldt med krogede, mosbegroede træer, kan du prøve at zip-line. Efter at du er blevet udstyret med seler, hjelm, karabinhager og handsker, følges du med en gruppe og nogle rangers op til en platform på et træ. Heroppe i højderne bliver du spændt fast på en stålwire, der er spændt ud mellem to træer, og så svæver du ellers gennem skoven og ender på en anden platform. Sådan bliver du igen og igen spændt fast på en stålwire og mærker vinden i ansigtet, mens du nyder udsigten over den fantastiske skov. Når du er nået turen rundt i skoven, vil du nogle steder få mulighed for at prøve et "Tarzan-swing". Du bliver igen sat grundigt fast, men denne gang i et reb, der hænger nedad som en lian. Oppe fra en platform i ca. 4 meters højde springer du så ud og svinger frem og tilbage. Det er ikke nødvendigt at sige ligesom Tarzan, men måske kan du ikke lade være - det er lidt af et adrenalin-kick. Det er en dejlig og spændende aktivitet, som du vil få et sus i maven af. Det er noget ALLE skal prøve, uanset alder. Måske er du lidt nervøs inden - men det er en del af spændingen. Og sikkerheden er i top, så du skal ikke være bekymret.

Hvis du ikke er til sus i trætoppene, kan du tage ind til en af de små rejsebureauer, der ligger i Santa Elena - de kan være behjælpelig med alt. Måske vil du i dag tage ud til orkidehaven med over 400 forskellige arter? Eller måske skal du besøge Flagermus-junglen? Der arrangeres også udflugter til kaffe-farme, eller du kan tage på en ridetur - mon ikke området her vil være fantastisk at opleve på hesteryg?

Dag 8: Velkommen til Granada i Nicaragua

I dag skal du til den gamle koloniby Granada i Nicaragua. Byen kaldes for "den ældste by i den nye verden!, og er måske den smukkeste by, du nogensinde har set. Byen er fornylig blevet udnævnt som værende World Heritage af UNESCO. Dette er en sjælden ære, som kun få byer får: Pisa og Venedig i Italien, Machu Picchu i Peru, Salvador og få andre - altså unikt!

Dag 9: Granadas hyggelige gader eller udflugt?

Bliv i Granada og kig på byen. Søg ud i de brostensbelagte gader og se på de små boder og butikker. Du møder sikkert hestevogne på vejene, og hvis du har lyst så køb dig en lille tur rundt i den charmerende, farvestrålende by.

Du kan også tage på udflugt til den store Mombacho-vulkan og prøve at zip-line. Hvis du gør det, bliver du kørt ud til den store vulkan om morgenen. Du får lidt frokost, og så er det igennem skove og jungle, op og op med en lille specialbygget, smal bus. Til sidst er du ved en platform, hvor du får udstyr på og spændes på en line, og så suser du hurtigt ned mellem trætoppene til en ny platform. Der er i alt 14 fantastiske svæveture mellem trætoppe i denne helt ubeskrivelige tætte jungle..! Er du meget bange for højder, er det måske ikke sagen, men er du til smuk natur og en helt enestående oplevelse, så skal det opleves!

Granada ligger ikke så langt fra landets hovedstad Managua. Du kan køre dertil på ca. 30 min. med bus. Der er et par gode markeder, men ikke så meget andet. Hvis du har lyst til en anden udflugt, så tage en tur Lago Nicaragua! Søen er kæmpestor, og der er en vulkanø med to vulkaner midt ude i vandet - den berømte Concepción-vulkan, og den lidt mindre Maderas-vulkan. .

Dag 10: Besøg til Managua eller smukke søer?

I dag kan du tage fra Granada til landets hovedstad Managua, det tager ca. 30 min med bus. Der er 3-4 gode markeder, men ellers har byen ikke så meget at byde på.

Hvis du har lyst til noget andet, så spørg på dit hotel, hvad de arrangerer af udflugter. De har som regel mange gode udflugter til en fornuftig pris. En af de bedste er en heldagsudflugt ud til den store sø, Lago Nicaragua - det er lidt af et must!

Dag 11: Velkommen til Playa Flamingo

Så går turen til en af Costa Ricas dejlige strande, Playa Flamingo.

Playa Flamingo er et dejligt sted at slappe af. Das og slik sol på den skønne, hvide sandstrand og tag en dukkert i Stillehavet. Netop havet er et af de store trækplastre her, for dette område byder på noget af verdens bedste dybhavsfiskeri! Fisk som tun, mahi mahi og sværdfisk lever her året rundt, så grib en fiskestang og tag ud på vandet.

De skønne, grønne omgivelser byder også på mange forskellige aktiviteter: Vandreture gennem regnskoven, riverrafting på brusende floder, hesteridning gennem smukke landskaber, svæveture mellem trætoppene og ATV-køreture med fart over feltet. Slap af om aftenen på en restaurant med en eksotisk drink i hånden og tæerne i sandet, mens solen langsomt synker ned i havet.

Dag 12: Playa Flamingos dejlige strand

Nu kan du bruge masser af tid på den dejlige strand. Gå en tur langs vandet og nyd de dejlige omgivelser, eller tag lidt ind i landet og nyd naturen. Du kan også bare dovne den og få læst lidt i den bog, som du aldrig har tid til at læse i derhjemme...

Dag 13: Tilbage til San Jose

Så går turen tilbage til San Jose, hvor du lige kan gøre de sidste indkøb og måske spise den sidste gode middag, før du gør dig klar til turen hjem. Du overnatter på samme hotel som tidligere.

Dag 14: Afrejse fra Costa Rica

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Costa Rica. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Costa Rica.

Alle hoteller

Hotel Presidente San Jose

Hotel Presidente San Jose

Hotel Presidente er et dejligt boutique hotel, der ligger i centrum af San Jose i gåafstand til...

Upgrade
Park Inn

Park Inn

Park Inn er et lækkert og anderledes højhushotel, der ligger omkring 20 minutters gang fra...

Upgradefra 251,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Grano de Oro

Hotel Grano de Oro

Grano de Oro er et lækkert og charmerende nyrenoveret hotel i centrum af San Jose. Alle...

Alle hoteller

Pachira Lodge

Pachira Lodge

Pachira Lodge er et stort men hyggeligt resort med 88 værelser. Der ligger typisk 4 store,...

Upgrade
Mawamba Lodge

Mawamba Lodge

Mawamba er et dejligt resort med 54 store, dejlige værelser. Her er skønne omgivelser, dejlige...

Alle hoteller

Volcano Lodge

Volcano Lodge

Volcano Lodge ligger ca. 10 minutters kørsel fra La Fortuna by. Hotellet har ca. 70 værelser,...

Upgradefra 696,- kr.pr. personpr. dag
Arenal Manoa & Hotsprings Resort

Arenal Manoa & Hotsprings Resort

Arenal Manoa & Hotsprings Resort er et super skønt sted, som ligger i en frodig, tropisk...

Alle hoteller

Hotel & Spa Poco a Poco

Hotel & Spa Poco a Poco

Hotel & Spa Poco a Poco er et helt fint hotel med en fantastisk beliggenhed i bjergene inden...

Upgradefra 68,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Heliconia

Hotel Heliconia

Hotel Heliconia ligger smukt, ca. 15 minutter fra den lille by Santa Elena. Stedet er smukt...

Alle hoteller

Hotel Colonial Granada

Hotel Colonial Granada

Hotel Colonial Granada ligger i en bygning fra kolonitiden. Det er et dejligt hotel, lige ved...

Alle hoteller

Flamingo Beach Resort & Spa

Flamingo Beach Resort & Spa

Flamingo Beach Resort & Spa ligger lige ved den skønneste strand og altså nogle kilometer...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til costa rica. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Costa Rica.

San Jose

-84.085563
9.928383

Tortuguero

-83.505948
10.449831

Arenal

-84.704634
10.462843

Monteverde

-84.808206
10.307679

Granada

-85.957139
11.934559

Playa Flamingo

-85.785402
10.431591

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 17 jan 2018 - 23 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 17.890,-
Afrejse i følgende periode 24 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 18.390,-
Børn u/12 år fra 18.390,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 22 jun 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 17.390,-
Afrejse i følgende periode 23 jun 2018 - 29 jun 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 17.890,-
Afrejse i følgende periode 30 jun 2018 - 20 aug 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 22 aug 2018 - 29 nov 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 17.440,-
Afrejse i følgende periode 30 nov 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.990,-
Børn u/12 år fra 16.890,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2018 - 22 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 18.590,-
Afrejse i følgende periode 23 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.690,-
Børn u/12 år fra 20.190,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 06 jan 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 19.290,-
Afrejse i følgende periode 07 jan 2019 - 23 mar 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 19.390,-
Børn u/12 år fra 18.290,-
Afrejse i følgende periode 24 mar 2019 - 30 mar 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 19.890,-
Børn u/12 år fra 18.790,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-San Jose t/r.
Alle transporter på rejsen.
13 overnatninger: 11 med morgenmad og 2 overnatninger med fuldpension i Tortuguero.
2 udflugter i Tortuguero: en kanaltur og en tur til Tortuguero Pueblo.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Lufthavnsafgift ved afrejse fra San Jose ca. 29 USD.
Kontantgebyr ved ud- og indrejse til/fra Nicaragua ca. 20 USD.
Evt. obligatorisk julemiddag (25/12) og/eller nytårsmiddag (31/12).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly Danmark-San Jose t/r.
Transport mellem lufthavn og hotel med bil/minibus.
Transport San Jose-Tortuguero med bil, bus og båd.
Transport Tortuguero-Arenal med båd, bus og bil.
Transport Arenal-Monteverde med bil og båd.
Transport fra Monteverde til Liberia med bil. I Liberia skifter du til offentlig bus, der kører dig til Granada, hvor du skal med shuttle til dit hotel. Fra Granada skal du med offentlig bus tilbage til Liberia, og derfra med bil/minibus til Playa Flamingo.
Transport Playa Flamingo-San Jose med bil/minibus.
Transport mellem hotel og lufthavn med bil/minibus.