Du er her: Lande > Cuba > Rejser > Rejse CU40EG

Det bedste fra Vest til Øst

14 dages rejse: 3 nætter Havana, 2 nætter Trinidad, 1 nat Camaguey, 4 nætter Guardalavaca, 1 nat Santiago og 1 nat Havana
Rejse: 
CU40EG
Cuba rejser - Camaguey
Fantastisk stemning i Havanas historiske centrum, livsglæde i Trinidad, hyggelige gader i Camaguey, strandliv i Guardalavaca og revolutionshistorie i Santiago de Cuba.

Havanas historiske gader vidner om en tid, hvor Havana var en smuk og prægtig by. Tag bl.a. rundt og oplev Plaza de Armas, Cubas revolutionsmuseum og den prægtige, gamle regeringsbygning, El Capitolio. Rejsen går videre til Trinidad, hvor de brostensbelagte gader fører dig forbi de mange, pastelfarvede huse. Her er masser af oaser, hvor du kan hvile benene, få dig en god mojito eller kop kaffe, og lade dig underholde af forskellige musikformer og shows. Efter en enkelt nat i den hyggelige by Camaguey, der er berømt for sin uovertrufne ballet, skal du videre til stranden Guardalavaca, hvor det lave, blå vand indbyder til en dukkert. Her er masser af gode turistfaciliteter, men ikke det samme "cirkus" som på Cubas mere berømte strande. Efter nogle afslappende dage skal du videre til Santiago de Cuba, der har en helt speciel plads i den cubanske revolutions historie. Det var nemlig her revolutionen startede i 1953, og det var her, Fidel Castro 6 år senere deklarerede, at sejren var vundet. Du slutter af med endnu en nat i Havana, inden kursen sættes hjemad.  

Dag-til-dag

Dag 1: Afrejse Danmark - Ankomst Havana
Dag 2: Havana
Dag 3: Havana
Dag 4: Havana - Trinidad
Dag 5: Trinidad
Dag 6: Trinidad - Camaguey 
Dag 7: Camaguey - Guardalavaca
Dag 8: Guardalavaca
Dag 9: Guardalavaca
Dag 10
: Guardalavaca
Dag 11
: Guardalavaca - Santiago de Cuba
Dag 12
: Santiago de Cuba - Havana
Dag 13: Havana

Dag 14. Hjemkomst Danmark

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Cuba. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Havana

I dag ankommer du til Havana. Havana er rom, revolution og en stemning, der ikke opleves andre steder i verden. Hele det store, historiske centrum er lukket for trafik - helt genialt og vidunderligt. Nogle gange går du på den originale brostensbelægning, der er over 500 år gammel, andre steder er gaderne bare lukket af med store, gamle kanonløb. Overalt kan du vandre rundt fredeligt i denne bydel.

Om aftenen sidder cubanerne uden for deres hjem og diskuterer. De voksne snakker, børnene leger, og musikken kører fra den ene højttaler til den anden... Lyset skinner ud fra de hundredvis af små og store cafeer med musik. Fra næsten hvert gadehjørne hører du den glade og smittende salsa. Hvor mange bands spiller i Old Havana hver aften? Måske 100, måske 200 plus alle højttalerne. Besøg så mange af dem, du orker, eller vælg en og sid der i længere tid og lad dig rive med af stemningen. Gå en tur ned ad den berømte Calle Obispo, hvor der er mange hyggelige steder, og gå også på opdagelse i de mindre gader.

Salsa, der faktisk hedder "Casino" i Cuba, er en stor del af cubanernes sociale liv, og du vil tit og ofte høre musik komme bølgende ud af private hjem, caféer, barer og restauranter. Musikken er allestedsnærværende og indgår som en naturlig del af hverdagen. Casino-salsa som dansestil handler om, at det er manden, der skal gøre sig til over for kvinden, mens kvinden skal være feminin på en lidt mere tilbagetrukket måde. Af den grund adskiller Casino-salsa sig fra de fleste andre dansestilarter, hvor det er kvinden, der skal "vises frem". Salsaen har sin oprindelse i den helt unikke musikform Son, som blandede de spanske og de afrikanske instrumenter og rytmer, og var derved ikke bare en ny form for musik, men også en ny forbindelse mellem Cubas forskellige befolkningsgrupper. Son er grundlaget ikke bare for salsaen, men også for rumba, mambo og cha cha cha!

Dag 2: Skønne Havana

Så skal Havana udforskes!

Vågner du tidligt, så gå en tur ud i det søvnige Havana allerede før morgenmaden. Her er en god stemning, mange skubber små, larmende trækassevogne hen mod havet - de skal hen og udstille deres varer på det lille kunsthåndværkermarked, der findes i udkanten af den gamle by hver dag.

Brug resten af dagen på at udforske Old Havana. Tag måske en hestedroske, og bliv kørt rundt fra sted til sted. Husk at aftale prisen på forhånd. På sådan en tur kommer du forbi mange af byens seværdigheder, og også ned ad en masse små gyder og stræder. Mange steder er husene meget forfaldne, men selvom de ikke er restaurerede, vidner de om en tid, hvor Havana var en smuk og prægtig by.

Der er mange små restauranter, hvor du kan spise frokost. Du skal ikke tage ikke til Cuba for madens skyld, men er du sulten, smager risene, bønnerne og grøntsagerne da rimeligt, og der kommer hele tiden flere og bedre små restauranter.

Tag et hvil i middagsvarmen og så af sted igen. Du kan nemt komme rundt i denne skønne by med de små smarte Cocotaxaer, cykeltaxaer eller hestevogn. Se Plaza des Armas, det fantastiske smukke gamle Fort, den spanske guvernørs palads, Cubas revolutionsmuseum, domkirken fra 1745, Plaza de la Revolución med de store vægmalerier af Fidel Castro og Che Guevara og ikke mindst Asger Jorns vægmalerier i revolutionsarkivet. Besøg også det overdækkede kunsthåndværkermarked, Centro Cultural Antiques Almacenes San Jose nede ved havnen, hvor du kan finde alle mulige fine ting og sager.

Du skal naturligvis også besøge Hotel Ambos Mundos. Det var her, Ernest Hemingway boede - ja faktisk har han skrevet hele to romaner her! Du skal selvfølgelig se værelse 511, hvor han har boet så mange gange. Det koster en smule og er lidt turistet, men det er en fantastisk oplevelse. Er du interesseret i Hemingway, skal du også tage ud til hans smukt indrettede hus i San Francisco de Paula lidt uden for byen.

Cuba har en af verdens mest berømte klassiske balletter Ballet Nacional de Cuba. Den blev startet i 1948 af den fantastiske Alicia Alonso, der udviklede en helt speciel cubansk balletstil. I 2018 sidder hun stadig ved roret i en alder af 97 år! En aften i balletten giver et helt andet indblik i den cubanske kultur og lidt afveksling fra salsarytmerne.

Dag 3: Havanas stemning og musik

Nå, der er ingen risiko for at du kommer til at kede dig - Havana bugner nemlig af spændende seværdigheder, og selv de rejsende, der er overmættede af kultur, vil i Havana få store, nye oplevelser...

Et besøg til Museo de la Revolucion er en skæg oplevelse. Museet har til huse i det, der tidligere var Præsidentpaladset, og det er en imponerende bygning! Efter den cubanske revolution blev det omdannet til et revolutionsmuseum, og her kan du altså lære mere om, hvad der skete under revolutionen. Bare vær opmærksom på, at den historie, du får fortalt her, ikke er den mest objektive version - der er ikke nogen tvivl om, hvem der bliver fremstillet som "gode" og "onde" her!

Du kan lære mere om cigarer på et besøg til Partagas Cigar Factory. Her kan du se, hvordan de professionelle og nøje udvalgte cigarrullere ruller de eftertragtede cigarer, og bagefter kan du tage et smut i butikken, hvor du kan købe den ægte vare til en god pris.

Når man siger Cuba, kommer man heller ikke uden om rom. Både Barcardi og selvfølgelig Havana Club stammer herfra. I Havanas gamle bydel finder du The Havana Club Museum, og her kan du blive klogere på, hvordan rom fremstilles. Hele processen fra høstning af sukkerrør over destilleri til lagring af rom bliver forklaret, og når turen er slut, kan du jo besøge Havana Club Bar, hvis du har fået lyst til en smagsprøve. Her serveres der både klassiske, cubanske drinks som mojitos og daiquiris, men du kan også hoppe ud i at smage et udvalg af Havana Clubs mange forskellige varianter af rom.

Besøg måske også en af Havanas mange nyttehaver, de såkaldte ’organoponicos’. De opstod i 1990erne, hvor der var fødevaremangel, og mange begyndte at dyrke jorden i små kooperativer med støtte fra regeringen. Det er her, mange af de gode grøntsager kommer fra! Tag ud og få en snak med cubanerne med grønne fingre!

Om aftenen vil du måske ud på den klassiske musikrute: Café Taverna, Montserrat Bar, La Floridida, La Bodeguia del Medio. Prøv også Il Patio på Domkirke-pladsen, det er super - stemningsmæssigt altså, for maden er kun rimelig. Et godt sted at spise (igen kun for stemningens skyld!) er Habana 61, der serverer fantastisk mad til overkommelige priser. Du kan også spise på den hyggelige restaurant La Imprenta på den smukke gade Calle Mercaderes i den gamle bydel. Det er et gammel trykkeri, og du sidder og spiser på bogstaver. Maden er rigtig lækker, og du kan rent faktisk få en ordentlig salat, hvilket er sjældent i Cuba! Det var Cria her fra C&C imponeret over, da hun var der.

Baseball er den mest populære sport i Cuba. Baseball kom til Cuba fra Amerika i 1860erne og blev (lidt ironisk set med nutidens øjne) adopteret af dem, der kæmpede imod de spanske koloniherrer. Spanierne forbød sporten, men det mindskede ikke dens popularitet. Baseball ses i Cuba som et symbol på den cubanske revolutionsånd, og efter revolutionen i 1959 blev sporten promoveret som et nationalt samlingspunkt. Havanas største hold hedder ’Industriales’ og spiller deres hjemmekampe på El Latino stadiet – måske er der kamp mens du er i byen? Eller måske er der kamp i en af de andre byer på skal til?

Dag 4: Velkommen til Trinidad

Afsted til Trinidad.

Intet sted på Cuba er dansen og livsglæden nemmere at opleve end i denne lille, romantiske by. I byens gamle centrum, Plaza Major, vil du sidde på torvet og opleve, hvordan de lokale kommer frem om aftenen og danser så livsglæden kun kan smitte. Det er netop musikken og dansen, der gør Trinidad til en perle i Cuba, og byen mangler absolut ikke oaser, hvor du kan nyde livet og en kold øl eller mojito, mens du lader dig underholde af forskellige musikformer og shows. Spørg efter Cafe Don Pepe, hvor de har 39 forskellige slags kaffe og en dejlig stemning. Desuden bærer byens gamle centrum meget præg af den spanske kolonistil, og byen er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen har en interessant historie og mange flotte, arkitektoniske oplevelser.

En tur igennem Trinidads gader bør gøres i flade gummisko, i hvert fald hvis du vil udforske den gamle bydel - eller hvis du er så uheldig som Marie her fra C&C, da hun var i Trinidad i øsende regnvejr, så drop skoene og tag turen i bare tæer. Hvis det alligevel regner så meget, at vandet går til anklerne, er sko slet ikke nødvendige.

I den gamle bydel er gaderne stadig brostensbelagt, og alle husene er malet i sarte pastelfarver. En gåtur her er næsten som at gå en tur tilbage i tiden - og husk det er bedst at tage turen om morgenen, fordi gaderne bliver fyldt op af turister hen ad dagen. Området byder på nostalgi og historie. Overalt møder du venlige mennesker, og kaster du et blik ind igennem en af de mange åbne døre, får du hurtigt et indblik i, hvordan de lever her. Der bor mange generationer under samme tag, og derfor ser du både bedsteforældre, forældre og små babyer i samme hus. Efter en lille byvandring er det rart at kunne slukke tørsten på et af de mange steder, der byder på Cuba Libre eller en Mojito, og livemusik. Prøv fx La Casa de la Cerveza, der har en meget karakteristiske facade, som lidt ligner en ruin.

Dag 5: Musikkens by Trinidad

I Trinidad kan salsatonerne høres på næsten hvert gadehjørne, og har du mod på det, kan du gå ud om aftenen og selv danse salsa til de lokkende rytmer. Pas på, du bliver hurtigt revet med af stemningen. Trinidad har også et lille marked, hvor du bl.a. kan købe små, hjemmelavede souvenirs og træudskæringer. Du kan også besøge nogle af de lokale museer, eller hvad med at købe dine cigarer her? Trinidad siges at være et af de bedste steder på Cuba at købe cigarer.

Når sulten melder sig, kan du fx prøve Bella Piada, hvor du kan få lækre sprøde, tynde brød med forskelligt fyld. Det er ikke en restaurant med borde men en lang bardisk og høje stole hele vejen rundt i lokalet. Der er flere lækre restauranter i Trinidad men også en del kedelige, så du skal vælge de rigtige! Byens måske allerbedste restaurant ligger på hyggelige, farvestrålende Calle Rosario, der fører direkte op til den centrale plads. Restauranten hedder Giroud og er indrettet hyggeligt og rustikt med gamle trækasser som stole og sjove, antikke møbler som kunst på væggene. Her kan du få sprøde pizzaer, vegetarretter og tapas, og det hele er virkelig godt. Da Marie her fra C&C vendte tilbage for tredje gang på tre dage, hilste personalet glad og sagde ”Velkommen tilbage”. Bagefter kom tjeneren med en gratis canchanchara – den lokale drink serveret i et traditionelt lerkrus.

Har du lyst til at komme ud i naturen, så tag på en ridetur gennem de flotte landskaber eller på en organiseret ridetur til Casa Benito, hvor du kan høre lidt om tobak og cigarer. Tag måske også på udflugt hen til Valle de los Ingenios - 3 meget smukke dale, der var centrum for Cubas tidligere sukkerproduktion. Her arbejdede mere end 30.000 slaver på plantagerne, og op mod 70 møller var i gang for at male sukkeret. Her er virkelig flot! Og hvis du kombinerer turen med et besøg til det nærliggende vandfald, kan du få dig en kølig dukkert i samme omgang. Du må uden tvivl også en tur til Topes de Collantes, hvor du ser alle former for natur: bjerge, søer, skove - ja, nærmest jungle, palmer og smukke vandfald, og det hele kan du se på små stier rundt i omgivelserne.

Eller hvad med en flot sejltur med Catamaran til øerne ud for Trinidad? Tag ud til Cayo Blanco eller Caya Iguana, hvor du kan snorkle og få lidt frokost, inden du sejler tilbage igen. Du kan også bare tage ud og ligge på stranden på herlige Playa Ancon ca. 13 km uden for Trinidad.

En ridetur rundt i Valle Silencio kan anbefales. Marie her fra C&C havde ikke siddet på en hest siden 2. klasse men blev hurtig fortrolig med hesten Mojito. Med sig havde hun en ægte cubansk cowboy, der hed Pedro. Han lo højt, hver gang stierne blev stejle, og Marie højlydt proklamerede, at hun var sikker på, hesten ville vælte forover og slå kolbøtter hele vejen ned. Det skete dog ikke, og turen var virkelig smuk.

Dag 6: Velkommen til hyggelige Camaguey

Afsted til Camagüey. Det er Cubas tredjestørste by, men her er rigtig mange små, hyggelige gader. Gå rundt og kig på de mange lerkrukker - "tinajon" - som er byens vartegn. Lerkrukkerne blev tidligere brugt til at samle regnvand i, men pas på! Det siges at hvis du drikker fra en piges "tinajon", så vil du blive så forelsket, at du aldrig vil vige fra hendes side! Og er du interesseret i ballet, så skal du endelig opleve den berømte Camagüey ballet, der holder til i Teatro Principal. Camagueys ballet er den anden største i Cuba, og her kan du se ballet i verdensklasse og få lidt afveksling fra salsarytmerne.

Dag 7: Velkommen til Guardalavaca

Turen går i dag til Playa Guardalavaca. Guardalavaca er en dejlig lang, hvid strand med lavt, flot og blåt vand. Her er alle turistfaciliteterne, men her er ikke samme "cirkus" som i Varadero eller Playa Ancon. Det hvide sand og turkisblå vand bliver kun afbrudt indimellem af smukke palmer og resorts.

Dag 8 - 10: Nyd stranden i Guardalavaca

Nu kan du rigtig dase, svømme, snorkle, dykke, fiske, sejle, spise, drikke, læse, lave ingenting, kigge ud over vandet og tænke store tanker... Gør lige, hvad du har lyst til! Gå en slentretur på den lange, hvide sandstrand og nyd synet af palmer og de fine, hyggelige parasoller af palmeblade, der pynter hele stranden.

Dag 11: Velkommen til Santiago de Cuba

Så går turen videre til Santiago de Cuba - den næststørste by i landet.

Santiago de Cuba er en smuk by med blandet arkitektur, flotte bygninger, dejlige parker og stejle gader. Her findes Cubas første katedral, og det er herfra, at son-musikken stammer. Hvert år holdes der et kæmpe karneval her. Måske når du er der?

Santiago de Cuba har en helt speciel plads i den cubanske revolutions historie. Det var her, det hele startede, da Fidel Castro invaderede Cuba i 1953 og startede revolutionen med et brag! Og det var her, han seks år senere deklarerede, at sejren var vundet. Det er også i denne by, at han selv OG Cubas nationalhelt Jose Marti ligger begravet. Det er bestemt et besøg værd at tage ud til Cementerio de Santa Ifigenia og se de kendte grave. Der er vagtskifte hver halve time med fanfare og musik.

Ved foden af trappen, der fører op til Casa Grande, står der som regel nogle guider, der kan give dig en super god byrundtur. De fortæller om byens historie, og du kan også spørge ind til hverdagen og livet i Cuba og få et rigtigt godt indblik i, hvordan det er at leve i Cuba i dag.

Tag ud og se Castillo de San Pedro. Det er et stort fort, som engang holdt piraterne i skak - i dag er det mere fredeligt. Fortet er helt renoveret og bestemt et besøg værd. Det ligger lidt uden for byen - brug en halv eller en hel dag på at tage herhen og nyde udsigten og omgivelserne. Du bør også se Bacardi destilleriet, hvor Bacardi rommen bliver fremstillet - den kender vi jo alle. Hvis du er interesseret i Bacardi, så kan du også lægge vejen forbi Museo Emilio Bacardi Moreau. Han var både krigshelt og rommagnat, og ind til revolutionen boede han i Santiago de Cuba, hvor han grundlagde Bacardi rom. Og hvad med et besøg til Buena Vista Social Club?

Dag 12: Tilbage til Havana

Nu går turen tilbage mod Havana. Kast et sidste blik på byen og indprent dig hvert et fortov, så du kan huske den helt særlige stemning, når du kommer hjem!

Dag 13: Afrejse fra Cuba

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 14: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Cuba. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Cuba.

Alle hoteller

Rejser til Cuba - Casa Particular

Casa Particular uspecificeret - Havana

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Upgradefra 1193,- kr.pr. personpr. dag

Hotel Armadores de Santander

Hotel Armadores de Santander er et godt hotel med en skøn beliggenhed i den gamle bydel tæt på...

Upgrade
Habana Libre Hotel

Habana Libre Hotel

Habana Libre Hotel er et stort og lidt kedeligt hotel, der ligger i hyggelige omgivelser mindre...

Upgradefra 1180,- kr.pr. personpr. dag
Iberostar Parque Central udefra

Iberostar Parque Central

Iberostar Parque Central er Havanas flotteste hotel! Det ligger midt i den gamle bydel og er...

Alle hoteller

Rejser til Cuba - Casa Particular

Casa Particular uspecificeret - Trinidad

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Upgradefra 126,- kr.pr. personpr. dag

Hotel Las Cuevas

Hotel Las Cuevas er et flot hotel, der ligger på bakken over Trinidad. Hotellet råder over en...

Upgrade
Fællesområde

Iberostar Grand Hotel Trinidad

Iberostar Grand Hotel Trinidad er meget flot, ja faktisk er det nok byens bedste hotel. Her er...

Alle hoteller

Rejser til Cuba - Casa Particular

Casa Particular uspecificeret - Camaguey

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Alle hoteller

Swimmingpool området

Brisas Guardalavaca Hotel

Brisas Guardalavaca Hotel er et rigtig godt all inclusive hotel, som ligger lige ud til den...

Upgradefra 236,- kr.pr. personpr. dag
Sol Rio de Luna y Mares

Sol Rio de Luna y Mares

Sol Rio de Luna y Mares er et stort, flot resort ved Esmeralda stranden. Stranden her er måske...

Upgradefra 584,- kr.pr. personpr. dag

Paradisus Rio de Oro

Paradisus Rio de Oro er et flot og dyrt luksus resort, der ligger forholdsvist afsides. Resortet...

Alle hoteller

Skøn udsigt over byen

Hotel Casa Granda

Hotel Casa Granda er et et super flot hotel i centrum af byen, og vi håber, at vi altid kan få...

Upgrade
Hotel Melia Santiago

Hotel Melia Santiago

Hotel Melia Santiago er et stort, moderne hotel, der ligger omkring to kilometer fra byens...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til cuba. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Cuba.

Havana

-82.339584
23.054395

Trinidad

-79.982743
21.795963

Camagüey

-77.906539
21.392199

Guardalavaca

-75.828860
21.120713

Santiago de Cuba

-75.827471
20.018778

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 15 dec 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 14.290,-
Børn u/12 år fra 13.590,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.990,-
Børn u/12 år fra 19.490,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 13 jan 2019
Flyselskab
Air France
Voksne fra 17.990,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 14 jan 2019 - 20 jan 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 15.990,-
Afrejse i følgende periode 21 jan 2019 - 27 jan 2019
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 15.390,-
Børn u/12 år fra 14.590,-
Afrejse i følgende periode 28 jan 2019 - 07 feb 2019
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 15.990,-
Afrejse i følgende periode 08 feb 2019 - 14 feb 2019
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 13.890,-
Afrejse i følgende periode 15 feb 2019 - 21 feb 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.690,-
Børn u/12 år fra 16.190,-
Afrejse i følgende periode 22 feb 2019 - 28 feb 2019
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 15.190,-
Børn u/12 år fra 14.390,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 07 mar 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 16.890,-
Børn u/12 år fra 15.590,-
Afrejse i følgende periode 08 mar 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 14.790,-
Børn u/12 år fra 13.990,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2019 - 30 jun 2019
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 13.190,-
Afrejse i følgende periode 01 jul 2019 - 16 aug 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 15.790,-
Børn u/12 år fra 14.590,-
Afrejse i følgende periode 17 aug 2019 - 31 okt 2019
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 14.190,-
Børn u/12 år fra 13.390,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2019 - 16 dec 2019
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 15.190,-
Børn u/12 år fra 14.490,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2019 - 21 dec 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 16.590,-
Børn u/12 år fra 15.390,-
Afrejse i følgende periode 22 dec 2019 - 31 dec 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 16.190,-
Inkluderet: 

Fly Danmark - Havana og Santiago de Cuba - Havana - Danmark.
Alle transporter på rejsen.
12 overnatninger; 8 med morgenmad og 4 med all inclusive i Guardalavaca.
Visum til Cuba.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly Danmark-Havana og Santiago-Havana - Danmark.
Transport mellem lufthavn og hotel i Havana, samt fra Havana til Trinidad med bus/minibus.
Transport Trinidad-Camaguey-Guardalavaca-Santiago-Santiago lufthavn med privat bil/minibus.