Du er her: Lande > Cuba > Rejser > Rejse CU45

Krydstogt og det bedste af Cuba

19 dages rejse: 7 nætter krydstogt i Caribien, 3 nætter Viñales, 2 nætter Cienfuegos, 4 nætter Playa Ancon, 1 nat Havana
Rejse: 
CU45
Cayman Grand Island
Oplev det bedste af Caribien på et krydstogt, der tager dig til Havana, Montego Bay i Jamaica, George Town på Caymanøerne og Cozumel i Mexico. Du fortsætter til lands med Viñales og Cienfuegos og slutter af med et par dage på stranden i Playa Ancon.

Din rejse starter i Havana, hvor krydstogt skibet ligger i tre dage, så du har rigelig med tid til at udforske revolutionens by. Sug atmosfæren i de hyggelige gader til dig, søg ud i krogene, lyt til cubansk musik og drik masser af rom! Så starter krydstogtet for alvor. Du sejler en hel dag, før du når til dejlige Montego Bay i Jamaica - her er der masser af ægte, caribisk stemning, smukke strande og helt fantastisk turkisblåt vand, som er perfekt til snorkling. Efter en dag sejler du videre til George Town på Caymanøerne, hvor du kan opleve mere af Caribien på endnu flere lækre strande. Du kan dase under palmerne og tage på udflugt i den smukke natur. Sidste stop er Cozumel i Mexico, hvor folk strømmer til for at snorkle og dykke, så vi behøver vist ikke fortælle, at der er også her er fantastisk smukke koralrev ud for kysten? Snart har du jord under fødderne igen, og du fortsætter til Viñales' smukke natur. Her har du et par dage til at udforske dalen og komme helt ned i gear i de rolige omgivelser, før du skal videre til UNESCO byen Cienfuegos. Gå rundt i byens smukke gader og nyd synet af hyggelige pladser og kolonitidsbygninger i massevis. Du slutter af med lidt tid på stranden i Playa Ancon og har en enkelt overnatning i Havana, før du vender næsen mod København igen. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Havana (krydstogt)
  2. Havana (krydstogt)
  3. Havana (krydstogt)
  4. Til havs
  5. Montego Bay
  6. Montego Bay - George Town
  7. George Town - Cozumel
  8. Cozumel - Viñales
  9. Viñales
  10. Viñales
  11. Viñales - Cienfuegos
  12. Cienfuegos
  13. Cienfuegos - Playa Ancon
  14. Playa Ancon
  15. Playa Ancon
  16. Playa Ancon
  17. Playa Ancon - Havana
  18. Havana
  19. Hjemkosmst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Cuba. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Havana og dit krydstogtskib!

I dag ankommer du til Havana!

De næste tre dage ligger dit krydstogtskib i Havanas havn, så du har masser af mulighed for at nyde den smukke by!

Havana er rom, revolution og en stemning, der ikke opleves andre steder i verden. Hele det store, historiske centrum er lukket for trafik – helt genialt og vidunderligt. Nogle gange går du på den originale brostensbelægning, der er over 500 år gammel, andre steder er gaderne bare lukket af med store, gamle kanonløb. Overalt kan du vandre rundt fredeligt i denne bydel.

Dag 2-3: Gå på opdagelse i Havana

Så skal Havana udforskes!

Vågner du tidligt, så gå en tur ud i det søvnige Havana allerede før morgenmaden. Her er en god stemning, mange skubber små, larmende trækassevogne hen mod havet - de skal hen og udstille deres varer på det lille kunsthåndværkermarked, der findes i udkanten af den gamle by hver dag.

Brug resten af dagen på at udforske Old Havana. Tag måske en hestedroske, og bliv kørt rundt fra sted til sted. Husk at aftale prisen på forhånd. På sådan en tur kommer du forbi mange af byens seværdigheder, og også ned ad en masse små gyder og stræder. Mange steder er husene meget forfaldne, men selvom de ikke er restaurerede, vidner de om en tid, hvor Havana var en smuk og prægtig by.

Cubanerne er stolte af deres smukke og frodige land med gratis sundhedsvæsen og unik musik og siden Fidel Castros bror Raul kom til magten i 2008 er der blevet lavet mange nye tiltag. Fx må cubanere nu eje både ejendomme, biler og virksomheder, hvilket var helt forbudt under Fidel, de må tage til udlandet og der findes også mobiltelefoner og internet (omend meget langsomt og ikke mange steder).

Der er mange små restauranter, hvor du kan spise frokost. Du skal ikke tage ikke til Cuba for madens skyld, men er du sulten, smager risene, bønnerne og grøntsagerne da rimeligt og der kommer hele tiden flere og bedre små restauranter.

Tag et hvil i middagsvarmen og så af sted igen. Du kan nemt komme rundt i denne skønne by med de små smarte Cocotaxaer, cykeltaxaer eller hestevogn.Se Plaza des Armas, det fantastiske smukke gamle Fort, den spanske guvernørs palads, Cubas revolutionsmuseum, domkirken fra 1745, Plaza de la Revolución med de store vægmalerier af Fidel Castro og Che Guevara og ikke mindst Asger Jorns vægmalerier i revolutionsarkivet. Besøg også det overdækkede kunsthåndværkermarked, Centro Cultural Antiques Almacenes San Jose nede ved havnen, hvor du kan finde alle mulige fine ting og sager.

Du skal naturligvis også besøg Hotel Ambos Mundos. Det var her Ernest Hemingway boede - ja faktisk har han skrevet hele to romaner her! Du skal selvfølgelig se værelse 511, hvor han har boet så mange gange. Det koster en smule og er lidt turistet, men det er en fantastisk oplevelse. Er du interesseret i Hemingway, skal du også tage ud til hans smukt indrettede hus i San Francisco de Paula lidt uden for byen.

Om aftenen sidder cubanerne uden for deres hjem og diskuterer, ikke politik, det kan stadigt være farligt, men de diskuterer verden i øvrigt. De voksne snakker, børnene leger, og musikken kører fra den ene højttaler til den anden... Lyset skinner ud fra de hundredvis af små og store cafeer med musik. Fra næsten hvert gadehjørne hører du den glade og smittende salsa. Hvor mange bands spiller i Old Havana hver aften? Måske 100, måske 200 plus alle højttalerne. Besøg så mange af dem, du orker, eller vælg en og sid der i længere tid og lad dig rive med af stemningen. Gå en tur ned af den berømte Calle Obisop, hvor der er mange hyggelige steder og gå også på opdagelse i de mindre kendte gader.

Hvis du har lyst til at gøre noget lidt anderledes, så kan du tage brugt tøj med fra Danmark og aflevere det på et kloster i Havana.

Dag 4: En dag på havet

I dag sejler du hele dagen, så du har masser af tid til at nyde de mange muligheder, som dit krydstogtskib byder på!

Måske skal du have en dukkert i poolen, eller hvad med at få shoppet lidt i den toldfri butik?

Nyd udsigten til det fantastiske Caribiske Hav, som hele tiden skifter farve fra helt gennemsigtigt over strålende turkisblåt til dyb azurblå! Smukt! 

Dag 5: Videre til Montego Bay i Jamaica

I dag sejler du videre til Jamaica, som er kendt for sit azurblå vand, hvide strande, palmer og så selvfølgelig den caribiske stemning med reggaemusik og farver! Og så er det så dejligt, at her næsten altid er godt vejr! På landet er der frodige, grønne bjerge, frodig jungle, blå laguner, vandfald og hyggelige byer, og i vandet kan du opleve helt fortryllende smukke koralrev ud for kysterne.
Skibet lægger til i Montego Bay på Jamaicas nordlige by, og det er her på de skønne resorts og hoteller, de rige jamaicanere selv holder ferie! Her er det ene luksusresort efter det andet omgivet af smukke kolonitidsbygninger, dejlig natur, skønne strande og masser af liv – specielt om aftenen.

Du har nu tid til at snorkle i det krystalklare vand med, dase på stranden og dyrke alle mulige former for vandaktiviteter. Shop løs på det udendørs Harbour Street marked, der vrimler med farverige souvenirs, tingeltangel af træ, fine smykker og flettede kurve. De lidt smartere butikker ligger på Gloucester Avenue, som du også bør slentre en lille tur ned ad. Du skal selvfølgelig smage jamaicansk rom, nu du er her, så sæt dig i en hyggelig bar med udsigt ud over vandet og nyd et glas.

Vil du prøve en anderledes oplevelse, så tag en tur ned ad Martah Brac floden på en bambusflåde – på den måde ser du både floden, regnskoven og den skønne natur! Du kan også tage på en ridetur hos Half Moon Equestrian Centeret. Her rider du på heste langs stranden – sommetider helt ude i vandet, så tag noget tøj på, som gerne må blive vådt!

Dag 6: Af sted mod George Town på Caymanøerne

I dag sejler du videre til Caymanøerne, som ligger i det Caribiske Hav syd for Cuba og vest for Jamaica. Øerne hører til Storbritannien – ja, de har jo sådan set bredt sig ud over hele verden. Også her får du turkisblåt vand, hvide sandstrande og kokospalmer for alle pengene! Og så er her helt vidunderligt at snorkle og dykke ved koralrevet, som omgiver øerne. Hovedstaden er George Town, og det er her, skibet lægger til!

Havnen er super hyggelig med farverige kolonitidsbygninger, små, charmerende gader og masser af hoteller. Gå en tur og opdag de bedste restauranter eller hvil benene på en bænk i en lille, grøn oase midt i byen.

Tag bus eller taxa til Seven Mile Beach – en af verdens smukkeste sandstrande. Her kan du snorkle, dykke og dyrke alle mulige former for vandsportsaktiviteter. Eller måske er du mest til bare at dase i en liggestol og nyde solen og måske en kold kokosnøddejuice direkte fra kokosnøden? Når du snorkler her, kan du være heldig at møde en rokke, der glider langsomt gennem vandet – der lever nemlig massevis af rokker her. Vil du være helt sikker på at møde et af de herlige havdyr, så tag en udflugt til Stingray City, hvor du kan snorkle blandt stimevis af rokker.

Dag 7: Velkommen til Cozumel i Mexico!

I dag lægger du til i Cozumel i Mexico!

Cozumel er med sine ca. 48 x 16 km Mexicos største ø. Den ligger i det caribiske hav og er verdenskendt blandt dykkere og snorklere på grund af det fantastiske liv under havoverfladen. Her har du virkelig gode muligheder for et haveventyr blandt farvestrålende koraller, fisk og måske endda havskildpadder.

Til lands kan Cozumel prale af fine, hvide sandstrande med helt turkisblåt vand. Her kan du virkelig koble fra – langt væk fra hverdagens stress og jag. Das i en hængekøje, gå lange ture i vandkanten, få læst alle de bøger, du aldrig har tid til at læse derhjemme og nyd livet her på den dejlige paradis ø.

Du kan selvfølgelig også tage rundt på øen! Besøg fx Chankanaab Nationalpark og bliv klogere på mayakulturen ved den spændende ruinby San Gervasio.

Dag 8: Tilbage til Havana og videre til Viñales

Så går turen videre til Viñales!

Viñales-dalen er et af de smukkeste områder i Cuba. På den flade dalbund dyrkes der tobak og bananer, små vandløb løber gennem markerne, kalkstensklipper nærmest rejser sig op af jorden og stejle, grønne bjergsider markerer dalens afgrænsning. Nogle af disse klippevægge er overmalet med farverige muralmalerier. Du kan bruge timevis på bare at sidde og kigge ud over landskabet i denne dal, der er på UNESCOs liste over bevaringsværdige områder.

Bemærk, der kan være køligt i Viñales, så medbring en varm sweater.

Dag 9-10: Udforsk den smukke Viñales dag

Du bor midt i den skønne natur, og det vil være en skam ikke at udnytte. Aftal med en taxamand at komme lidt rundt eller tag på organiserede ture.

Der er også muligheder for udflugter. Klipperne er fulde af grotter, hvoraf den ene, Cueva de Santo Tomás, har grottesystemer der tilsammen er mere end 45 km lange! Det er det tredjestørste grottesystem i hele Sydamerika!! Der findes også en restaurant, der er skabt inde i en hule.

Besøg også Cueva del Indio (tag afsted tidligt med taxa, så undgår du turisterne). Turen dertil tager kun 20 min, og så kan du gå og sejle gennem flotte grotter med imponerende stalagmitter og stalaktitter. Du skal ned på knæ på et tidspunkt, så er du dårligt gående, er det måske lidt udfordrende. Tag bagefter til Cueva del Palenque, igen en flot grotte, hvor der engang boede slaver, der var på flugt fra sukkerørsplantage-ejerne.

Se også Mural de la Prehistoria - ikke at det har noget med prehistorie at gøre, men den er da meget flot, og turen derhen er gennem smukke landskaber. Mural de la Prehistoria blev lavet i 1961 af Leovigildo González Morillo, og er et 120 meter langt maleri på siden af en klippe.

Gå en tur i hyggelige Viñales by, der vrimler med casaer og restauranter. Husene er farvestrålende, og der står heste på hvert gadehjørne. Se den smukke kirke, og sid lidt på pladsen og se på livet omkring dig. Spis måske frokost her - få dejlig cubansk mad og flot udsigt over tobaksmarkerne på Casa Yury y Nino Restaurant eller besøg Restaurant El Olivo og spis en af deres gode italienske retter, eller prøv måske tapas på Tapas Bar 3J. Restauranten med den måske smukkeste udsigt er Balcon del Valle de Viñales. De har et lille udvalg af retter, men de er skønne, og her er rigeligt - og du kan nyde det med den fænomenale udsigt ud over de grønne bjerge og dalen fuld af tobakmarker.

Du kan også tage på vandreture eller en tur på hesteryg eller cykel gennem det smukke landskab.

En anden mulighed er en dagsudflugt til Cayo Levisa. Der er arrangerede ture - spørg på hotellet. Turen er med bus og båd og så er du på en lille, smuk ø med en dejlig strand. Bad, nyd solen og slap heeeelt af. Eller tag til Cayo Jutías, en af Cubas skjulte perler. Tag på en arrangeret tur, eller tag selv en taxa. Det tager ca. en time, og stranden er super.

Har du lyst til at opleve naturen på en anden måde, så tag på en ridetur. Snak med hotellet om det, det er ret billigt, og så kan du ride ud gennem de flotte landskaber. Der er også en organiseret ridetur til Casa Benito, hvor du kan høre lidt om tobak og cigarer... Kan du slet ikke få nok af natur, så har Viñales også en hyggelig botanisk have - Botanical Gardens Casa de Caridad, hvor der er masse af smukke blomster og jungleagtige planter.

Den nærmeste lille by er Pinar del Rio, som ligger ca. 10 km fra hotellet. Dette er nok det nærmeste, du kommer det "ægte" Cuba - jo, fattigt efter vores øjne. Det eneste spændende i den lille by er den gamle cigarfabrik, den skal besøges, og så kan du tage en tur rundt i hestevogn. Der er alle mulige og umulige gamle hestevogne, og også på dem kan du risikere at vente længe. Husene er gamle, og maling har de ikke set, nogle karéer ser helt forfærdelige ud, grå og snavsede, og du tager tilbage til hotellet og opdager igen hvor rig du er. Jo, du bør også se denne side af dette land og håbe på dets fremskridt..

Dag 11: Velkommen til Cienfuegos!

Så går turen videre til næste stop på din rejse - nemlig Cienfuegos.

Cienfuegos betyder direkte oversat "hundrede ilde" og blev grundlagt af 40 franske familier i 1819. Byen har sidenhen udviklet sig til at blive en rigtig flot og smuk by og blev i 2005 optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdige byer pga. dens smukke, neo-klassiske bygninger. Byen blev rig på handlen med tobak og sukker, og det mærker man, når man går rundt i de smukke, historiske gader. Cienfuegos er også kendt som "La Perla del Sur" - Sydens Perle - og her får man en oplevelse af en provinsby i al sin pragt fra kolonitiden. I det smukke centrum ligger de historiske bygninger langs de fleste gader, og man kan få et fornemt overblik fra toppen af Casa de Cultura på den centrale plads, Parque José Martí.

Dag 12: En dag i skønne Cienfuegos

Brug dagen på at gå rundt i byen, og mærk stemningen som er meget anderledes her end i Havana. Er du interesseret i nogle heldagsudflugter kan du evt. tage ud til den dejlig Rancho Luna strand lidt syd for byen eller tage på fisketure, sejlture i solnedgangen, dykker- og snorkleture, eller besøge El Nicho, som er et smukt naturområde med vandfald, grotter og badesøer.

Er du ikke så meget til de store udflugter, kan du også gå hen til bydelen Punta Gorda, der ligger ud ad en landtange, der bliver smallere og smallere. Her kan du sidde på det smukke Palacio de Valle og nyde en kølig Mojito i smukke omgivelser og med vand på tre sider.

Du bør også besøge den djelige botaniske have - den er ret imponerende! Vil du have mere natur, så tag ud til Guanaroca lagunen, der vrimler med flamingoer. Du kan sejle ud på søen eller bare se flamingoerne fra bredden - det er sjovt at se de flotte fugle i naturen.

Dag 13: Velkommen til Playa Ancon!

Så skal du videre til Playa Ancon - den lækreste strand på Cubas Sydkyst. Her leves livet på en bred, hvid sandstrand ud mod det caribiske hav. De fleste hoteller i Playa Ancon vil være i stand til at arrangere dykker- og snorkleture til en af de 30 dykkersteder placeret offshore i Playa Ancon. Der er også mulighed for at booke fisketure med forskellige både, fx kan du tage med katamaran til øen Cayo Blanco, hvor du kan snorkle ved et flot koralrev og dase på den dejlige strand. Det er ikke decideret koralrev, men her er alligevel meget at kigge på.

Hvis du foretrækker at beholde begge fødder på landjorden, kan du i stedet leje en cykel og udforske omgivelserne på egen hånd.

Dag 14-16: Nyd livet på stranden i Playa Ancon

Bare brug tiden på at nyde livet! Lig på stranden, tag ud på vandet på den ene eller den anden måde, eller giv dig i kast med nogle af de mange aktiviteter, som hotellet tilbyder.

Dag 17: Tilbage til Havana

Nu skal du tilbage til Havana, men denne gang skal du bo på et hotel.

Kast et sidste blik på byen og indprent dig hvert et fortov, så du kan huske den helt særlige stemning, når du kommer hjem!

Dag 18: Afrejse fra Cuba

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 19: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Cuba. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Cuba.

Alle hoteller

​MSC Opera

MSC Opera

MSC Opera er et lækkert krydstogtskib, der har alt, hvad du har brug for! Det sejler fra Havana...

Rejser til Cuba - Casa Particular

Casa Particular uspecificeret - Havana

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Upgradefra 982,- kr.pr. personpr. dag

Hotel Armadores de Santander

Hotel Armadores de Santander er et godt hotel med en skøn beliggenhed i den gamle bydel tæt på...

Upgradefra 854,- kr.pr. personpr. dag
Habana Libre Hotel

Habana Libre Hotel

Habana Libre Hotel er et stort og lidt kedeligt hotel, der ligger i hyggelige omgivelser mindre...

Upgradefra 1119,- kr.pr. personpr. dag
Iberostar Parque Central udefra

Iberostar Parque Central

Iberostar Parque Central er Havanas flotteste hotel! Det ligger midt i den gamle bydel og er...

Alle hoteller

Smuk beliggenhed

Hotel Horizontes Los Jazmines

Hotel Horizontes Los Jazmines er berømt for sin udsigt, og det er absolut fortjent! Det lyserøde...

Skøn beliggenhed

Hotel Horizontes La Ermita

Hotel Horizontes La Ermita har den mest fantastiske beliggenhed lige ved Viñales dalen, en gåtur...

Alle hoteller

Upgradefra 836,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Jagua

Hotel Jagua

Hotel Jagua ligger ganske unikt med vand på tre sider i bydelen Punta Gorda. Hotellet er byens...

Alle hoteller

Hotel Brisas Trinidad Del Mar

Hotel Brisas Trinidad del Mar

Hotel Brisas Trinidad del Mar er et godt strandhotel på Playa Ancon. Det er stort men har en god...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til cuba. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Cuba.

Havana

-82.339584
23.054395

Cozumel

-86.931220
20.423075

Viñales

-83.706958
22.618942

Cienfuegos

-80.442256
22.160681

Playa Ancon

-80.013337
21.738290

Havana

-82.339584
23.054395

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 08 dec 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 18.890,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2017 - 15 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 23.590,-
Børn u/12 år fra 21.990,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 16 dec 2017
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 23.090,-
Børn u/12 år fra 21.590,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 20 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 23.390,-
Børn u/12 år fra 21.890,-
Afrejse i følgende periode 22 dec 2017 - 23 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 29.290,-
Børn u/12 år fra 26.790,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2017 - 25 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 30.590,-
Børn u/12 år fra 28.090,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2017 - 28 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 29.290,-
Børn u/12 år fra 26.790,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 29.790,-
Børn u/12 år fra 27.490,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 04 jan 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 24.190,-
Børn u/12 år fra 23.290,-
Afrejse i følgende periode 05 jan 2018 - 14 jan 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 18.790,-
Afrejse i følgende periode 15 jan 2018 - 18 jan 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 19 jan 2018 - 27 jan 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 18.690,-
Afrejse i følgende periode 28 jan 2018 - 10 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.190,-
Børn u/12 år fra 19.190,-
Afrejse i følgende periode 28 jan 2018 - 15 feb 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.190,-
Børn u/12 år fra 19.290,-
Afrejse i følgende periode 16 feb 2018 - 18 feb 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.690,-
Børn u/12 år fra 19.790,-
Afrejse i følgende periode 18 feb 2018 - 19 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.490,-
Børn u/12 år fra 21.090,-
Afrejse i følgende periode 19 feb 2018 - 24 feb 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 20.490,-
Børn u/12 år fra 19.490,-
Afrejse i følgende periode 25 feb 2018 - 26 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.490,-
Børn u/12 år fra 21.090,-
Afrejse i følgende periode 26 feb 2018 - 03 mar 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 19.190,-
Afrejse i følgende periode 04 mar 2018 - 05 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.490,-
Børn u/12 år fra 21.090,-
Afrejse i følgende periode 05 mar 2018 - 10 mar 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 19.190,-
Afrejse i følgende periode 11 mar 2018 - 12 mar 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 22.490,-
Børn u/12 år fra 21.090,-
Afrejse i følgende periode 12 mar 2018 - 17 mar 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 18.890,-
Afrejse i følgende periode 18 mar 2018 - 19 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.490,-
Børn u/12 år fra 21.090,-
Afrejse i følgende periode 19 mar 2018 - 24 mar 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 21.590,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 26 mar 2018 - 01 apr 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 20.190,-
Børn u/12 år fra 19.290,-
Afrejse i følgende periode 02 apr 2018 - 03 apr 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.690,-
Børn u/12 år fra 19.690,-
Afrejse i følgende periode 03 apr 2018 - 12 apr 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 19.290,-
Børn u/12 år fra 18.590,-
Afrejse i følgende periode 13 apr 2018 - 30 apr 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 20.190,-
Børn u/12 år fra 19.490,-
Afrejse i følgende periode 01 maj 2018 - 29 jun 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 18.390,-
Afrejse i følgende periode 30 jun 2018 - 01 jul 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.490,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 01 jul 2018 - 10 jul 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 20.990,-
Børn u/12 år fra 19.790,-
Afrejse i følgende periode 11 jul 2018 - 16 aug 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 21.490,-
Børn u/12 år fra 20.390,-
Afrejse i følgende periode 16 aug 2018 - 17 aug 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.990,-
Børn u/12 år fra 20.790,-
Afrejse i følgende periode 17 aug 2018 - 24 aug 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 19.590,-
Børn u/12 år fra 18.890,-
Afrejse i følgende periode 25 aug 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 18.390,-
Inkluderet: 

Fly København – Havana t/r.
Alle transporter på rejsen.
17 overnatninger: 6 med morgenmad, 7 på krydstogt med helpension og 4 i Playa Ancon med all inclusive.
Visum til Cuba.
Vand, kaffe, te og juice i buffetrestauranten på krydstogtet.
Adgang til swimmingpools, jacuzzis, fitnesscenter og teater på krydstogtet.
Tilskud til Rejsegarantifonden
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Drikkevarer på krydstogtet: øl, sodavand, vin, spiritus, minibar i kahyt mm.
Spisning i specialrestauranter på krydstogtet.
Drikkepenge (9 euro pr. person pr. dag, børn (3 - 13 år) 4,5 euro pr. person pr. dag. Børn under 3 år betaler intet servicegebyr.
Udflugter på krydstogtet.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Bemærk: 

Følgende datoer er lukket for salg af krydstogt: 

Jan: 12-19/1, 19-26/1 og 26/1-02/02
Feb: 2-9/2, 9-16/2

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly København-Havana t/r.
Transport mellem lufthavn og hoteller, samt Playa Ancon-Havana med privat bil/minibus.
Cruise i Caribien foregår ombord på en båd.
Transport Havana-Viñales-Cienfuegos-Playa Ancon med bil/minibus.