Du er her: Lande > Cuba > Rejser > Rejse CU15

Rundrejse med udflugter i Cuba og Mexico

21 dages rejse: 3 nætter Havana, 3 nætter Viñales, 3 nætter Trinidad, 1 nat Havana, 3 nætter Merida og 6 nætter Playa del Carmen
Rejse: 
CU15
Oplev det bedste af Cuba og Mexico - med en hel masse udflugter. Start med Cubas højdepunkter: Havana, Viñales og Trinidad og slut af med store oplevelser og masser af afslapning på stranden i Mexico.

Du starter din rejse i Cubas stemningsfulde hovedstad, hvor du både har tid til selv at snuse lidt rundt og også skal på udflugt med en amerikanerbil til de vigtige seværdigheder i den moderne bydel. Efter Havana går turen ud i naturen til Viñales-dalen, hvor du får tobak, kalkstensklipper og smukke udsigter for alle pengene. Næste stop er Trinidad, der med sine brostensbelagte gader og pastelfarvede huse er den perfekte kulisse for at opleve dans og livsglæde, når det er bedst. Rejsen i Cuba rundes af med en jeep-udflugt til nationalparken Topes de Collantes, der er et smukt og frodigt sted, hvor du skal huske at holde øjnene åbne og spotte de lynhurtige kolibrier. Videre til Mexico, hvor der også venter store oplevelser. Fra Merida skal du både ud at opleve den gamle, velbevarede maya-by Uxmal og besøge Celestun nationalpark, der er hjemsted for flamingoer, sølvhejrer og hundredevis af andre eksotiske fuglearter. På vej mod rejsens sidste stop gør du holdt ved det imponerende ruinkompleks, Chichen Itza. De velbevarede pyramider og boldbaner er et imponerende syn, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan livet har været her engang... De sidste dage bruges ved et af verdens mest populære feriesteder, Playa del Carmen. Her har du mulighed for at lave alting og ingenting. Find en liggestol og slap af med en drink i hånden, tag på udflugt til ruiner og øde strande eller gå på opdagelse blandt den livlige bys butikker og restauranter. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse fra Danmark. Ankomst Havana. 
  2. Havana
  3. Havana
  4. Havana - Viñales
  5. Viñales
  6. Viñales
  7. Viñales - Trinidad
  8. Trinidad
  9. Trinidad
  10. Trinidad - Havana
  11. Havana - Merida
  12. Merida
  13. Merida
  14. Merida - Playa del Carmen
  15. Playa del Carmen
  16. Playa del Carmen
  17. Playa del Carmen
  18. Playa del Carmen
  19. Playa del Carmen
  20. Playa del Carmen
  21. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Cuba og Mexico. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Havana

I dag ankommer du til Havana. Havana er rom, revolution og en stemning, der ikke opleves andre steder i verden. Hele det store, historiske centrum er lukket for trafik - helt genialt og vidunderligt. Nogle gange går du på den originale brostensbelægning, der er over 500 år gammel, andre steder er gaderne bare lukket af med store, gamle kanonløb. Overalt kan du vandre rundt fredeligt i denne bydel.

Dag 2: Gå på opdagelse i Havana

Så skal Havana udforskes!

Vågner du tidligt, så gå en tur ud i det søvnige Havana allerede før morgenmaden. Her er en god stemning, mange skubber små, larmende trækassevogne hen mod havet - de skal hen og udstille deres varer på det lille kunsthåndværkermarked, der findes i udkanten af den gamle by hver dag.

Brug resten af dagen på at udforske Old Havana. Tag måske en hestedroske, og bliv kørt rundt fra sted til sted. Husk at aftale prisen på forhånd. På sådan en tur kommer du forbi mange af byens seværdigheder, og også ned ad en masse små gyder og stræder. Mange steder er husene meget forfaldne, men selvom de ikke er restaurerede, vidner de om en tid, hvor Havana var en smuk og prægtig by.

Cubanerne er stolte af deres smukke og frodige land med gratis sundhedsvæsen og unik musik og siden Fidel Castros bror Raul kom til magten i 2008 er der blevet lavet mange nye tiltag. Fx må cubanere nu eje både ejendomme, biler og virksomheder, hvilket var helt forbudt under Fidel, de må tage til udlandet og der findes også mobiltelefoner og internet (omend meget langsomt og ikke mange steder).

Der er mange små restauranter, hvor du kan spise frokost. Du skal ikke tage ikke til Cuba for madens skyld, men er du sulten, smager risene, bønnerne og grøntsagerne da rimeligt og der kommer hele tiden flere og bedre små restauranter.

Tag et hvil i middagsvarmen og så af sted igen. Du kan nemt komme rundt i denne skønne by med de små smarte Cocotaxaer, cykeltaxaer eller hestevogn.Se Plaza des Armas, det fantastiske smukke gamle Fort, den spanske guvernørs palads, Cubas revolutionsmuseum, domkirken fra 1745, Plaza de la Revolución med de store vægmalerier af Fidel Castro og Che Guevara og ikke mindst Asger Jorns vægmalerier i revolutionsarkivet. Besøg også det overdækkede kunsthåndværkermarked, Centro Cultural Antiques Almacenes San Jose nede ved havnen, hvor du kan finde alle mulige fine ting og sager.

Du skal naturligvis også besøg Hotel Ambos Mundos. Det var her Ernest Hemingway boede - ja faktisk har han skrevet hele to romaner her! Du skal selvfølgelig se værelse 511, hvor han har boet så mange gange. Det koster en smule og er lidt turistet, men det er en fantastisk oplevelse. Er du interesseret i Hemingway, skal du også tage ud til hans smukt indrettede hus i San Francisco de Paula lidt uden for byen.

Om aftenen sidder cubanerne uden for deres hjem og diskuterer, ikke politik, det kan stadigt være farligt, men de diskuterer verden i øvrigt. De voksne snakker, børnene leger, og musikken kører fra den ene højttaler til den anden... Lyset skinner ud fra de hundredvis af små og store cafeer med musik. Fra næsten hvert gadehjørne hører du den glade og smittende salsa. Hvor mange bands spiller i Old Havana hver aften? Måske 100, måske 200 plus alle højttalerne. Besøg så mange af dem, du orker, eller vælg en og sid der i længere tid og lad dig rive med af stemningen. Gå en tur ned af den berømte Calle Obisop, hvor der er mange hyggelige steder og gå også på opdagelse i de mindre kendte gader.

Hvis du har lyst til at gøre noget lidt anderledes, så kan du tage brugt tøj med fra Danmark og aflevere det på et kloster i Havana.

Dag 3: Havana rundt i amerikanerbil

I dag skal du opleve Havana på en lidt anderledes måde... Fra bagsædet af en klassisk amerikansk Chevrolet fra 1956! Du bliver hentet ved 9-tiden og bliver så kørt rundt en times tid i Havanas gader. Efter køreturen står der en to timers gåtur på programmet, hvor en engelsktalende guide vil fortælle dig mere om byen og dens historie. Du kommer til at se et væld af gamle, charmerende pladser, præsidentpaladset og regeringsbygningen. Herefter går turen videre til Floridita Restaurant Bar, hvor der er opført en statue af Ernest Hemingway, og du besøger selvfølgelig også hans stamsted, La Bodeguita del Medio. I Havanas moderne bydel ser du universitetet og Revolution Square, og du kan slentre en tur ned ad den lange, berømte havnepromenade, Malecon.  

Er du ikke mættet af oplevelser efter denne udflugt, kan du selv gå videre på opdagelse i Havana. Du kan for eksempel lære mere om cigarer på et besøg til Partagas Cigar Factory. Her kan du se, hvordan de professionelle og nøje udvalgte cigarrullere ruller de eftertragtede cigarer, og bagefter kan du tage et smut i butikken, hvor du kan købe den ægte vare til en god pris.

Når man siger Cuba, kommer man heller ikke uden om rom. Både Barcardi og selvfølgelig Havana Club stammer herfra. I Havanas gamle bydel finder du The Havana Club Museum, og her kan du blive klogere på, hvordan rom fremstilles. Hele processen fra høstning af sukkerrør over destilleri til lagring af rom bliver forklaret, og når turen er slut, kan du jo besøge Havana Club Bar, hvis du har fået lyst til en smagsprøve. Her serveres der både klassiske, cubanske drinks som mojitos og daiquiris, men du kan også hoppe ud i at smage et udvalg af Havana Clubs mange forskellige varianter af rom.

Dag 4: Velkommen til Viñales!

Så går turen videre til Viñales!

Viñales-dalen er et af de smukkeste områder i Cuba. På den flade dalbund dyrkes der tobak og bananer, små vandløb løber gennem markerne, kalkstensklipper nærmest rejser sig op af jorden og stejle, grønne bjergsider markerer dalens afgrænsning. Nogle af disse klippevægge er overmalet med farverige muralmalerier. Du kan bruge timevis på bare at sidde og kigge ud over landskabet i denne dal, der er på UNESCOs liste over bevaringsværdige områder.

Bemærk, der kan være køligt i Viñales, så medbring en varm sweater.

Dag 5: Tag ud i Viñales natur

Du bor midt i den skønne natur, og det vil være en skam ikke at udnytte. Aftal med en taxamand at komme lidt rundt eller tag på organiserede ture.

Der er også muligheder for udflugter. Klipperne er fulde af grotter, hvoraf den ene, Cueva de Santo Tomás, har grottesystemer der tilsammen er mere end 45 km lange! Det er det tredjestørste grottesystem i hele Sydamerika!! Der findes også en restaurant, der er skabt inde i en hule.

Besøg også Cueva del Indio (tag afsted tidligt med taxa, så undgår du turisterne). Turen dertil tager kun 20 min, og så kan du gå og sejle gennem flotte grotter med imponerende stalagmitter og stalaktitter. Du skal ned på knæ på et tidspunkt, så er du dårligt gående, er det måske lidt udfordrende. Tag bagefter til Cueva del Palenque, igen en flot grotte, hvor der engang boede slaver, der var på flugt fra sukkerørsplantage-ejerne.

Se også Mural de la Prehistoria - ikke at det har noget med prehistorie at gøre, men den er da meget flot, og turen derhen er gennem smukke landskaber. Mural de la Prehistoria blev lavet i 1961 af Leovigildo González Morillo, og er et 120 meter langt maleri på siden af en klippe.

Gå en tur i hyggelige Viñales by, der vrimler med casaer og restauranter. Husene er farvestrålende, og der står heste på hvert gadehjørne. Se den smukke kirke, og sid lidt på pladsen og se på livet omkring dig. Spis måske frokost her - få dejlig cubansk mad og flot udsigt over tobaksmarkerne på Casa Yury y Nino Restaurant eller besøg Restaurant El Olivo og spis en af deres gode italienske retter, eller prøv måske tapas på Tapas Bar 3J. Restauranten med den måske smukkeste udsigt er Balcon del Valle de Viñales. De har et lille udvalg af retter, men de er skønne, og her er rigeligt - og du kan nyde det med den fænomenale udsigt ud over de grønne bjerge og dalen fuld af tobakmarker.

Du kan også tage på vandreture eller en tur på hesteryg eller cykel gennem det smukke landskab.

En anden mulighed er en dagsudflugt til Cayo Levisa. Der er arrangerede ture - spørg på hotellet. Turen er med bus og båd og så er du på en lille, smuk ø med en dejlig strand. Bad, nyd solen og slap heeeelt af. Eller tag til Cayo Jutías, en af Cubas skjulte perler. Tag på en arrangeret tur, eller tag selv en taxa. Det tager ca. en time, og stranden er super.

Har du lyst til at opleve naturen på en anden måde, så tag på en ridetur. Snak med hotellet om det, det er ret billigt, og så kan du ride ud gennem de flotte landskaber. Der er også en organiseret ridetur til Casa Benito, hvor du kan høre lidt om tobak og cigarer... Kan du slet ikke få nok af natur, så har Viñales også en hyggelig botanisk have - Botanical Gardens Casa de Caridad, hvor der er masse af smukke blomster og jungleagtige planter.

Den nærmeste lille by er Pinar del Rio, som ligger ca. 10 km fra hotellet. Dette er nok det nærmeste, du kommer det "ægte" Cuba - jo, fattigt efter vores øjne. Det eneste spændende i den lille by er den gamle cigarfabrik, den skal besøges, og så kan du tage en tur rundt i hestevogn. Der er alle mulige og umulige gamle hestevogne, og også på dem kan du risikere at vente længe. Husene er gamle, og maling har de ikke set, nogle karéer ser helt forfærdelige ud, grå og snavsede, og du tager tilbage til hotellet og opdager igen hvor rig du er. Jo, du bør også se denne side af dette land og håbe på dets fremskridt..

Dag 6: Guidet udflugt i Viñales-dalen

Endnu en dag til at nyde landskabet i Viñales-dalen - denne gang med guide. Du bliver hentet på dit hotel, og så går turen ellers gennem dalen, mens guiden kan fortælle dig mere om alt det, du ser. Du kommer til at opleve den frodige, grønne natur lidt højere oppefra, og du passerer Magote Hills – de sjove, små klippebjerge, der springer op ad markerne. Trænger du til en forfriskning undervejs, kan du stoppe og købe frisk frugt. Området bliver også kaldt for Cubas spisekammer, og her dyrker man frugt og grønt i massevis, så det er bare med at smage løs. Husk at medbringe kameraet på denne udflugt, for der er rig mulighed for at tage en masse billeder til billedalbummet derhjemme.

Dag 7: Velkommen til Trinidad

Afsted til Trinidad.

Intet sted på Cuba er dansen og livsglæden nemmere at opleve end i denne lille, romantiske by. I byens gamle centrum, Plaza Major, vil du sidde på torvet og opleve, hvordan de lokale kommer frem om aftenen og danser så livsglæden kun kan smitte. Det er netop musikken og dansen, der gør Trinidad til en perle i Cuba, og byen mangler absolut ikke oaser, hvor du kan nyde livet og en kold øl eller mojito, mens du lader dig underholde af forskellige musikformer og shows. Spørg efter Cafe Don Pepe, hvor de har 39 forskellige slags kaffe og en dejlig stemning. Desuden bærer byens gamle centrum meget præg af den spanske kolonistil, og byen er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen har en interessant historie og mange flotte, arkitektoniske oplevelser.

Dag 8: Gå rundt i det hyggelige gader

En tur igennem Trinidads gader bør gøres i flade gummisko, i hvert fald hvis du vil udforske den gamle bydel. Her er gaderne stadig brostensbelagt, og alle husene er malet i sarte pastelfarver. En gåtur her er næsten som at gå en tur tilbage i tiden - og husk det er bedst at tage turen om morgenen, da der kommer mange busser med turister, der fylder gaderne op senere. Området byder på nostalgi og historie. Overalt møder du venlige mennesker og også mange turister. Kaster du et blik ind igennem en af de mange åbne døre, får du hurtigt et indblik i, hvordan de lever her. Der bor mange generationer under samme tag, og derfor ser du både bedsteforældre, forældre og små babyer i samme hus. Efter en lille byvandring, er det rart at kunne slukke tørsten på et af de mange steder, der byder på Cuba Libre eller en Mojito, og livemusik. Prøv fx La Casa de la Cerveza, der har en meget karakteristiske facade, der lidt ligner en ruin. Salsatonerne kan høres på næsten hvert gadehjørne, og har du mod på det, kan du gå ud om aftenen og selv danse salsa til de lokkende rytmer. Pas på, du bliver hurtigt revet med af stemningen. Trinidad har også et lille marked, hvor du bl.a. kan købe små, hjemmelavede souvenirs og træudskæringer. Du kan også besøge nogle af de lokale museer, eller hvad med at købe dine cigarer her? Trinidad siges at være et af de bedste steder på Cuba at købe cigarer. Når sulten melder sig, kan du fx prøve Bella Piada, hvor du kan få lækre sprøde, tynde brød med forskelligt fyld. Det er ikke restaurant med borde men en lang bardisk og høje stole hele vejen rundt i lokalet.

Der er flere lækre restauranter i Trinidad, men også en del kedelige, så du skal vælge de rigtige! Byens måske allerbedste restaurant ligger på hyggelige, farvestrålende Calle Rosario, der fører direkte op til den centrale plads. Restauranten hedder Giroud og er indrettet hyggeligt og rustikt med gamle trækasser som stole og sjove, antikke møbler som kunst på væggene. Her kan du få sprøde pizzaer, vegetarretter og tapas, og det hele er virkelig godt - prøv også deres lokale drink serveret i lerkrus!

Har du lyst til at komme ud i naturen, så tag på en ridetur gennem de flotte landskaber eller på en organiseret ridetur til Casa Benito, hvor du kan høre lidt om tobak og cigarer. Tag måske også på udflugt hen til Valle de los Ingenios - 3 meget smukke dale, der var centrum for Cubas tidligere sukkerproduktion. Her arbejdede mere end 30.000 slaver på plantagerne, og op mod 70 møller var i gang for at male sukkeret. Her er virkelig flot! Og hvis du kombinerer turen med et besøg til det nærliggende vandfald, kan du få dig en kølig dukkert i samme omgang. Du må uden tvivl også en tur til Topes de Collantes, hvor du ser alle former for natur: bjerge, søer, skove - ja, nærmest jungle, palmer og smukke vandfald, og det hele kan du se på små stier rundt i omgivelserne.

Eller hvad med en flot sejltur med Catamaran til øerne ud for Trinidad? Tag ud til Cayo Blanco eller Caya Iguana, hvor du kan snorkle og få lidt frokost, inden du sejler tilbage igen. Du kan bestille alle disse ture fra Cuba Tours, der har et kontor i byen og en skranke på Hotel Las Cuevas. HUSK de fleste af disse ture skal bookes en dag i forvejen - dvs. ofte den dag, du ankommer. Hvis du ikke når at booke en tur, så husk at en "russisk lastbil" hver morgen kl 9.00 kører til enten El Nicho-vandfaldet eller Guanayuara. Begge er rigtig gode udflugter og du er tilbage i løbet af eftermiddagen.

Dag 9: Heldagsudflugt til Topes de Collantes

Efter at have slentret rundt i Trinidads gader er det nu tid til at komme på oplevelse uden for byen. Du bliver hentet ved 9-tiden og kører med jeep til Topes de Collantes nationalpark. Denne park ligger kun 20 km fra Trinidad, men 800 meter højere oppe, og derfor er klimaet et helt andet! Her er mahogni- og eukalyptustræer, her er bananpalmer og ingefær, her er orkideer, spætter og kolibrier. En unik blanding af dyr og natur og et skønt område at vandre i. Først ankommer du til et udkigspunkt, hvor du har en fantastisk udsigt ud over det Caribiske hav og hele byen. Herefter skal du videre rundt i området og nyde den fantastiske natur. Du går ad den lille sti ”Centinelas del Rio Melodioso”, og her ser du de smukke vandfald El Venado og El Rocio. Tag en dukkert i de små søer foran vandfaldene og svøm rundt i det kølige vand. Du spiser frokost på La Gallega House, før du igen vender næsen tilbage mod Trinidad.

Dag 10: Velkommen til Merida!

I dag skal du videre til Merida, som er Yucatan-statens hovedstad. Det er en dejlig by, og den går under navnet "den hvide by", fordi mange af bygningerne er bygget af kalksten.

Brug resten af dagen på at gå rundt i byen, tag en slentretur ned ad Paseo de Motejo Boulevard - Meridas svar på Champs Elysée. Se Katedralen og spis på en af de mange restauranter omkring Plaza Principal, der serverer traditionelle retter fra Yucatan regionen - og er du heldig er der musik og traditionel dans... Os rundt på hyggelige pladser og se på den fine arkitektur, og måske skal du også finde et par butikker, så du kan få lidt med hjem i kufferten?

Dag 11: Merida - udflugt til de arkæologiske ruiner Uxmal og Kabah

I dag skal du på en udflugt til Uxmal og Kabah. Uxmal er et vigtigt arkæologisk sted med en gammel og meget velbevaret maya-by med 15 grupperinger af bygninger, som strækker sig over et område på 2 km. Uxmal er af denne grund på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Du kan glæde dig til at se "Troldmandens Hus", som er en 35 m høj pyramide. Den blev, ifølge legenden, bygget af en dværg på én nat. Ved solnedgang skinner solens stråler smukt ind på pyramiden.

Du besøger herefter Kabah, spiser frokost og kører tilbage mod hotellet i Merida.

Dag 12: Merida - udflugt til Celestun Nationalpark

Dagen i dag står på en naturoplevelse. Du skal til Celestun National Park - et fuglereservat, som er hjemsted for flamingoer, fiskehejrer, sølvhejrer, skeænder og hundredevis af andre eksotiske fuglearter. Frokosten indtages i den lille fiskerby Celestun og efterfølgende bliver du kørt tilbage til Merida.

Dag 13: Besøg Chichen Itza på vej til Playa del Carmen

I dag går turen videre til Playa del Carmen - et af verdens mest populære feriesteder.

Først har du dog et kulturelt stop ved Chichen Itza på vejen. Chichen Itza er et imponerende pyramide- og ruinkompleks, og er et af de vigtigste i Mexico! Selve Chichen Itza-området er ca. 600x800 meter stort og indeholder et væld af forskellige gamle ruiner - flere af dem særdeles velbevarede...! Hovedattraktionen er den 25 meter høje pyramide, El Castillo. Ikke langt fra El Castillo ligger Gran Juego de Pelota - en imponerende boldbane bygget op i sten, den største i Mexico. Chichen Itza er et imponerende syn, men husk solcreme - det er varmt!

Efter frokost er det videre til Playa del Carmen - ca. 2 timers kørsel fra Chichen Itza. Playa del Carmen er et af Mexicos hotteste in-steder både med og uden børn. Her er, ud over den pragtfulde strand, masser af liv og gang i den både dag og nat, så er du ude efter en ungdommelig og livlig atmosfære, er det lige stedet af tage hen! Er du derimod mere til en stille ferie på en øde strand, kan Playa del Carmen virke noget støjende og overrendt, men der er til gengæld også et hav af udflugtsmuligheder for hele familien.

Playa del Carmen er som sagt et af verdens mest populære feriesteder, så hvis ikke du booker i virkelig god tid, kan det være svært at finde et ledigt hotel til dig.

Dag 14-19: Nyd den dejlige strand i Playa del Carmen

Playa del Carmen er simpelthen så dejlig!

Området er berømt for sine strande og ikke uden grund. Bevæg dig de nødvendige 200 meter fra hotellet til en af liggestolene i strandkanten og vent nu et par timer med at tænke eller tage beslutninger. Har du brug for at blive nedkølet, kan du tage en svømmetur i det krystalblå hav eller bede en af tjenerne om en iskold Corona. Husk også at nyde den hyggelige by!

Du har måske bemærket, at man spiser lidt senere her end i Danmark, så tag dig god tid til at skylle saltvandet af og få lidt tiltrængt aftersun på ryggen. En aften bør du prøve at spise på Panchos. Restauranten er præget af en behagelig og afslappet atmosfære, selv om man ikke helt kan lade være med at tromme med på baggrundsmusikken med fødderne. Maden er af moderne, international karakter med et tydeligt mexicansk twist.

En dag kan du tage et smut forbi dykkerbutikken Divemike. Det er en af de mest respekterede dykkerbutikker i området, og det vil være et godt sted at begynde, hvis du vil udforske verden under havoverfladen.

Hvis du ikke er super vild efter at komme dybt ned under vandoverfladen, så arrangerer de også nogle glimrende snorkleture, og de har altid nogle gode råd klar med hensyn til restauranter, udflugter og lignende... www.divemike.com.

De fleste turoperatører tilbyder også ture til nogle af de naturreservater, der ligger i området. Her kan du blandt andet opleve mangroveskove, fugleliv, krokodiller og kæmpestore flokke af lyserøde flamingoer.

Har du lyst til at fiske dine egne kæmpestore tunfisk, barracudaer og blue marlins? Så skal du bare gå et par hundrede meter ned ad stranden og tale med en af kaptajnerne på de små, hurtiggående fiskerbåde. Se eventuelt mere på www.playadelcarmeninfo.com/playa-del-carmen-info-fishing.html.

Er du ikke bidt af en gal fisker, kan du i stedet prøve at windsurfe eller hvad med at lære at sejle en lille 1-2 personers såkaldt Hobie Catamaran? Den er lille, men lynhurtig!

En aften kan du prøve en af de flotte barer i Playa del Carmen. På hjørnet af 5th Avenue og Calle 12 ligger in-stedet FLY, hvor man kommer for at se og blive set. Midt i restauranten ligger en lillebitte modebutik, hvor du kan shoppe, mens du venter på maden. Du bør kraftigt overveje at bestille grillede kæmperejer i tequilla og mangosovs, det er i sandhed en ret for guder.

Du kan også tage en udflugt til øen Cozumel?? Nyd en god morgenmad, pak en lille taske med et håndklæde, kamera og kørekort, og gå ned til havnen. Køb en tur/retur-billet til øen Cozumel. Sørg for, at det er med firmaet Mexico Waterjets, de er bedre til at holde tiderne, og så bruger de gamle, danske flyvebåde (kontroller selv teksten på redningsvesten under sædet). Turen tager en halv time hver vej.

Eller hvad med at tage en tur til en af de mere øde strande sydpå? Playa Express har busser langs kysten hver halve time det meste af dagen. Spørg efter et godt sted at stå af, der er masser af små, meget smukke strande... Men husk selvfølgelig at sikre dig, at du kan komme tilbage med bussen igen.

Husk at nyde den skønne strand, før du skal hjem igen!

Dag 20: Afrejse fra Mexico

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 21: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Cuba og Mexico. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Cuba og Mexico.

Alle hoteller

Rejser til Cuba - Casa Particular

Casa Particular uspecificeret - Havana

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Upgradefra 982,- kr.pr. personpr. dag

Hotel Armadores de Santander

Hotel Armadores de Santander er et godt hotel med en skøn beliggenhed i den gamle bydel tæt på...

Upgradefra 854,- kr.pr. personpr. dag
Habana Libre Hotel

Habana Libre Hotel

Habana Libre Hotel er et stort og lidt kedeligt hotel, der ligger i hyggelige omgivelser mindre...

Upgradefra 1119,- kr.pr. personpr. dag
Iberostar Parque Central udefra

Iberostar Parque Central

Iberostar Parque Central er Havanas flotteste hotel! Det ligger midt i den gamle bydel og er...

Alle hoteller

Rejser til Cuba - Casa Particular

Casa Particular uspecificeret - Vinales

Casa Particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Alle hoteller

Rejser til Cuba - Casa Particular

Casa Particular uspecificeret - Trinidad

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Alle hoteller

Best Western Maya Yucatan

Best Western Maya Yucatan er et simpelt hotel med en super beliggenhed - helt tæt på den...

Upgradefra 197,- kr.pr. personpr. dag
La Mision de Fray Diego

La Mision de Fray Diego

La Mision de Fray Diego er et dejligt boutique-hotel med en god beliggenhed i bymidten i Merida...

Upgradefra 1250,- kr.pr. personpr. dag
La Hacienda Xcanatun

La Hacienda Xcanatun

La Hacienda Xcanatun er et af de steder, der er bare er en oplevelse i sig selv! Det gamle...

Alle hoteller

Hotel Las Golondrinas

Hotel Las Golondrinas

Hotel Las Golondrinas er et skønt sted i hjertet af byen, kun et par minutters gåtur fra...

Upgradefra 376,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Riviera del Sol

Hotel Riviera del Sol

Hotel Riviera del Sol er et hyggeligt hotel, der ligger i den mere stille ende af Playa del...

Upgradefra 908,- kr.pr. personpr. dag
Mahekal Beach Resort

Mahekal Beach Resort

Mahekal Beach Resort er et stort lækkert resortagtigt hotel, der ligger lige på stranden og ca....

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til cuba, mexico. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Cuba og Mexico.

Havana

-82.339584
23.054395

Viñales

-83.706958
22.618942

Trinidad

-79.982743
21.795963

Havana

-82.339584
23.054395

Merida

-89.591376
20.966111

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 nov 2017 - 15 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 19.590,-
Børn u/12 år fra 18.790,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.190,-
Børn u/12 år fra 19.190,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2017 - 25 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 21.290,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 26 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 21.790,-
Børn u/12 år fra 20.790,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 05 jan 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 21.590,-
Børn u/12 år fra 20.690,-
Afrejse i følgende periode 06 jan 2018 - 08 apr 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 19.490,-
Afrejse i følgende periode 09 apr 2018 - 20 jun 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 19.890,-
Børn u/12 år fra 18.990,-
Afrejse i følgende periode 21 jun 2018 - 23 jun 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.090,-
Børn u/12 år fra 19.190,-
Afrejse i følgende periode 24 jun 2018 - 10 jul 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.590,-
Børn u/12 år fra 19.590,-
Afrejse i følgende periode 11 jul 2018 - 11 aug 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 21.090,-
Børn u/12 år fra 20.090,-
Afrejse i følgende periode 12 aug 2018 - 21 aug 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.890,-
Børn u/12 år fra 19.890,-
Afrejse i følgende periode 22 aug 2018 - 31 aug 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 19.490,-
Afrejse i følgende periode 01 sep 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 19.890,-
Børn u/12 år fra 18.990,-
Inkluderet: 

Fly København-Havana-Cancun-København.

Alle transporter på rejsen. 
19 overnatninger med morgenmad. 
6 udflugter: byrundtur i Havana, udflugt med guide i Viñales-dalen, heldagstur til Topes de Collantes fra Trinidad, udflugt til Chichen Itza på vej til Merida, udflugt til ruiner og nationalpark i Merida.
Visum til Cuba.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Skal du bo på Yucatan halvøen (bl.a. Riviera Maya, Costa Maya, Playa del Carmen, Akumal, Mahahual, Puerto Juarez, Tulum, skal du betale en miljøafgift på ca. 20 pesos pr værelse pr nat. Du skal betale denne direkte til hotellet.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Havana-Cancun-København.
Havana-Trinidad-Havana med turistbus.
Øvrige transporter med privat bil/minibus.