Du er her: Lande > Dansk Vestindien > Rejser > Rejse DV01

Dansk Vestindien og Miami

16 dages rejse: 2 nætter Miami, 5 nætter Charlotte Amalie (St. Thomas), 3 nætter Christiansted (St. Croix), 3 nætter Frederiksted (St. Croix) og 1 nat Miami
Rejse: 
DV01
De dansk vestindiske øer - Charlotte Amalie
Svajende palmer og masser af liv i storbyen Miami efterfulgt af caribisk charme og vidunderlige strande på St. Thomas og St. Croix, hvor du oplever byerne Charlotte Amalie, Christiansted og Frederiksted.

Rejsen starter i den levende storby Miami, hvor du kan nyde den berømte og populære strand og spise god mad på de mange dejlige restauranter. Herefter går turen til det gamle danske caribien, hvor du først skal bo på øen St. Thomas i øernes hovedstad Charlotte Amalie. Her kan du nyde de lækre strande, den dejlige stemning og den smukke natur. Charlotte Amalie har masser af liv, lige indtil de store krydstogtskibe stævner ud fra havnen i løbet af eftermiddagen, så har du nærmest byen for dig selv. Står du lige og mangler smykker, ure, det nyeste elektronik og smarte solbriller, kan du købe det i byens mange, toldfrie butikker. Tag på slentretur rundt i byens hyggelige og til tider meget stejle gader. Flere steder står gadenavnene både på dansk og engelsk, og i det store, røde Fort Christian kan du besøge Det Kulturhistoriske Museum. Videre til St. Croix, hvor du også kan krydre dagene på stranden med spændende oplevelser. I Christiansted kan du besøge det karakteristiske, gule Fort Christiansværn, hvor kanonerne stadig står og peger ud over havet. Du skal også bo i den anden ende af øen, hvor den rolige by Frederikssted ligger. Her kan du opleve den gamle havn, strandpromenaden og det smukke Fort Frederik. Besøg også et romdestilleri og tag på en smuk kajaktur i Salt River Bay Nationalpark. Du har en nat i Miami på vejen hjem - dejlig tæt på lufthavnen, så du nemt kan komme af sted igen.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Miami
  2. Miami
  3. Miami - Charlotte Amalie
  4. Charlotte Amalie
  5. Charlotte Amalie
  6. Charlotte Amalie
  7. Charlotte Amalie
  8. Charlotte Amalie - Christiansted
  9. Christiansted
  10. Christiansted
  11. Christiansted - Frederiksted
  12. Frederiksted
  13. Frederiksted
  14. Frederiksted - Miami
  15. Miami
  16. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Dansk Vestindien og USA. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Miami!

I dag ankommer du til Miami!

Miami Beach er kendt for sine hvide sandstrande og krystalblåt vand. Det er en farvestrålende og forvirrende blanding af luksushoteller, charmerende art deco-bygninger og pastelfarvede hoteller med udsigt over den hvide strand og Atlanterhavets brænding. Den kosmopolitiske storby Miami breder sig over mere end 5.000 kvadratkilometer på den sydlige del af Floridas østkyst. Her er sol og varme året rundt! Den omfattende multietniske kultur afspejles fortrinsvis i arkitekturen og i maden. Det har dog ikke altid været tilfældet - for omkring 100 år siden var Miami en lille, søvnig by, indtil Henry Flagler i 1896 bragte jernbanen til Florida og endog sydligere end til Palm Beach, der på den tid var meget populær blandt velhavende amerikanere. Nu kunne man komme til Miami med tog, hvilket betød en opblomstring og udvikling af byen ud over alle forventninger. Miami er også kendt for sin store cubanske befolkning. Den første bølge af cubanske immigranter kom hertil i 1960 og satte sit markante præg på byen. Det har øget Miamis popularitet blandt folk fra Central- og Sydamerika, der i stort tal har bosat sig her og været med til at give Miami dens latinamerikanske præg.

Dag 2: Das på berømte Miami Beach

Miami er lune vinde, svajende palmer og lyden af bølgernes brusen mod stranden. Her er du kommet til en fascinerende strandby, der ofte kaldes Amerikas Riviera, men den er mere end turkisfarvet vand og bred, flot strand. South Beach er også verdenskendt for fantastisk shopping, et sprudlende natteliv, gourmetrestauranter og fra talløse film og TV-shows. Begiv dig rundt i det pulserende område og nyd den smukke arkitektur. Når natten falder på, klædes der om til afslappet aftendress, og livet leves i de mange natklubber og barer, hvor der er noget for enhver smag og ethvert budget. Prøv at besøge chokoladebutikken, Ghirardelli Chocolatiers, hvor du får smagsprøver på lækker chokolade. Du kan også købe shakes, is og kager!

Tag måske en tur til Little Havana ved downtown og besøg Gomez Park - berømt for mændene, der spiller domino i parken. Der bor ca. 650.000 eksil-cubanere i Little Havana og det giver en helt speciel stemning her.

Til frokost eller brunch skal du prøve legendariske Big Pink i starten af South Beach. Hvis du er til Seafood, er det Restaurant Truluks, og skal du have caribisk, så prøv Tap Tap. Besøg måske Coconut Grove i Miami downtown med de smalle, små gader med lave huse. Tidligere et kvarter for hippierne, men nu er det blevet et mere etableret område. Ved siden af ligger Coral Gables med den dyre shoppinggade Miracle Mile som omdrejningspunkt. Hvis du gerne vil besøge dyrene kan du tage til Miami Seaquarim, Monkey Jungle eller Metrozoo. Er du i Miami i weekenden er der masser af liv ved Bayside Market Place. Her kan du tage på forskellige bådture - fx sightseeingcruise og party-cruise på en festbåd.

Dag 3: Velkommen til Charlotte Amalie på St. Thomas!

I dag begynder dit caribiske eventyr!

De Dansk Vestindiske Øer - navnet hænger ved herhjemme, selvom øerne ikke har været danske siden 1917, hvor de blev solgt til USA for 25 millioner dollars. Øernes historie er voldsom, mange forskellige flag er gået til tops her, pirater har plyndret og slaver har arbejdet hårdt i sukkerplantagerne. Vi danskere kan bedst lide at huske, at det var den danske generalguvernør Peter von Scholten der afskaffede slaveriet på øerne i 1848 (at det var os, der havde indført det, taler vi til gengæld ikke så højt om). I dag byder øerne på kilometervis af hvide strande, grøn og frodig jungle, helt turkisblåt hav og selvfølgelig de gamle danske bygninger og sukkerplantager. Her er en helt speciel stemning - det typiske Caribien tilsat et dansk islæt, måske det bedste af to dejlige verdener?

De Dansk Vestindiske Øer består af 3 meget forskellige øer - St. Thomas, St. Croix og St. John. Alle tre øer har skønne strande og flot natur, og de er små og nemme at komme rundt på. Hvis du fortæller, at du kommer fra Danmark, bliver du ekstra godt modtaget. Danmark er nemlig stadig elsket her, og selv på offentlige bygninger vajer Dannebrog side om side med det Amerikanske Stars and Stripes. De Dansk Vestindiske Øer er virkelig et skønt sted at nyde livet ved, på og under havet, opleve smuk natur inden for korte afstande, spise godt, shoppe efter luksusvarer og samtidig nyde, at du kan læse mange af vejskiltene uden at have parløren oppe af lommen.

Du starter på øen St. Thomas, hvor du skal bo i Dansk Vestindiens hovedstad Charlotte Amalie. Her er masser af liv - i hvert fald indtil de mange krydstogtskibe stævner ud af havnen sidst på dagen. Når de fleste turister er taget af sted med deres krydstogtskibe, lukker butikkerne, og der falder ro over byen.

Dag 4-7: Nyd din tid på dejlige St. Thomas

Når forretningerne har åbent, er byen ganske enkelt et shopping-paradis! Her ligger hundredvis af smykkeforretninger, og her bliver solgt elektronik, rom og mærkevaretøj i lange baner og til rigtig gode priser.
Der er altid liv at finde i Frenchtown, prøv måske den fine gamle Oceana Restaurant, der ligger i det gamle russiske konsulat. Mange steder i byen er der levn fra danskernes tid her. Gadeskilte står flere steder både på engelsk og dansk, og det røde Fort Christian, der er det første og ældste bygningsværk fra danskertiden, huser i dag et kulturhistorisk museum. Charlotte Amalie er en by med meget stejle gader, så er benene til det, skulle du tage at vandre den hårde tur opad - det er det værd, når du står med udsigt over havet, byen og de mange, imponerende krydstogtskibe.

Er du til mere historie og arkitektur, har byen blandt andet en trappe, der er bygget af danske mursten, og mange andre spændende bygningsværker. Har du lyst til at tage på stranden, så har St. Thomas. mange af slagsen i verdensklasse. Du kan køre rundt på øen i supergode store åbne taxabusser, som koster et par dollars uanset hvor langt du kører, så det er nemt og billigt at komme rundt.

Dag 8: Udflugt til St. John Island

En af dagene skal du på udflugt til smukke St. John, som er et sandt naturparadis med de smukkeste strande.

Du bliver hentet på dit hotel, og så går turen igennem det dejlige landskab mod Redhook færgehavnen. Du sejler til Cruz Bay, og nu går det af sted i en åben safaribus, og du kan rigtig nyde smukke St. John Island. Du stopper et par gange ved steder, hvor udsigten ud over øen er særlig smuk, og du skal også en lille tur rundt på ruinerne af det historiske Annaberg, som engang var en dansk sukkerplantage.

Turens højdepunkt er dog berømte Trunk Bay - Dansk Vestindiens nok smukkeste strand, som er på top 10 over verdens smukkeste strande! Og det er helt forståeligt, for den er virkelig dejlig med sit kridhvide sand og helt uvirkelige blå vand. Du spiser en picnic på stranden, og så er det tid til at snorkle og udforske undervandsverdenen ved Trunk Bay. Du kan selvfølgelig også bare dase på stranden og nyde de dejlige omgivelser.

På hjemvejen stopper du ved Cruz Bay for at shoppe lidt, og så går turen tilbage til St. Thomas, hvor du bliver kørt til dit hotel. 

Dag 8: Velkommen til Christiansted på St. Croix!

I dag skal du til den dejlige ø St. Croix!

St. Croix har en by i hver ende og masser af smuk natur ind i mellem. Du skal først bo i den dejlige by Christiansted.

Christiansted er det klassiske Vestindien. Det er en rigtig hyggelig by, og du kan vandre rundt og nyde den dejlige stemning. Her er flere spændende bygninger i byen, blandt andet det karakteristiske, gule Fort Christiansværn, der ligger ud til vandet med udsigt til den lille ø Protestant Cay. Protestant Cay er kun en lille sejltur ud og her kan du slænge dig på stranden om dagen, og senere tage til caribisk aften med dejlig buffet, underholdning og musik. Bliver du inde i selve Christiansted kan du om aftenen slå dig ned på en af restauranterne ved havnen, få en drink og nyde vandets klukken.

Dag 9-10: Slap af og udforsk skønne St. Croix

Tag på udflugt ud af byen. Du kan blandt andet se det sted, hvor Columbus gik i land – det er lige før, du kan se ham sejle mod kysten med sine skibe Niña og Pinta. Om ikke andet fornemmer du tydeligt nogle øer med stor historie, lige fra Colombus til danskhed. Salt River Bay Nationlpark, som bugten hedder, er også et glimrende sted at tage sig en sejltur i kajak på det caribiske turkise vand.

Du bør næsten også besøge et romdestilleri, mens du er her. Måske kan du også smage lidt på de gyldne dråber?

Bliver du inde i selve Christiansted kan du om aftenen slå dig ned på en af restauranterne ved havnen, få en drink og nyde lyden af vandets brusen ind med stranden.

Dag 11: Velkommen til Frederiksted på St. Croix

Nu skal du videre til den hyggelige by Frederiksted, der også ligger på øen St. Croix. Der er ikke så langt, men du får rig mulighed for flere oplevelser på den dejlige ø.

Frederiksted er en rolig by, hvor du kan nyde den gamle havn og strandpromenade, der er nænsomt restaureret. Her kan du gå dig en dejlig tur og du bør også besøge Fort Frederik, der har den mest herlige røde farve og er en af verdens smukkeste, symmetriske befæstninger.

Dag 12-13: Nyd Frederiksted og St. Croixs smukke strande

Du har masser af tid til at nyde den hyggelige by og strandene på St. Croix. Bad måske på Rainbow Beach, hvor vandets farve, de farvestrålende småhuse og den svage rytme fra restauranternes calypsomusik giver en dejlig caribisk stemning.

Du kan også tage på udflugt – måske på hesteryg? Eller ud på vandet på en dykker- eller snorkleudflugt. Dansk Vestindien har super dykning! Besøg også Estate Whim Sugar Mill, som er en gammel dansk sukkermølle. Her kan du lære lidt om danskernes sukkerplantager, slavernes levevilkår og om fremstillingen af sukker dengang.

Er du på St. Croix en søndag skal du opleve en gudstjeneste. Her er mange smukke kirker, og det er simpelthen helt vidunderligt at opleve. Gå ind i en kirke - de fleste er fulde af elegant påklædte mennesker, der synger gospel og bagefter giver de hånden til alle - sikkert også til dig - og hilser med "God bless You". Det er virkelig en meget varm og livsbekræftende oplevelse.

Dag 14: Tilbage til Miami

I dag skal du tilbage til Miami og have en enkelt overnatning.

Dag 15: Afrejse fra Miami

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Dansk Vestindien og USA. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Dansk Vestindien og USA.

Alle hoteller

Rejser til Miami - Dorchester Hotel

Dorchester Hotel South Beach

Dorchester Hotel har en fin central beliggenhed i Art Deco-distriktet tæt på restauranter og...

La Quinta Inn & Suites Miami Airport East

La Quinta Inn and Suites Miami Airport East er et godt lufthavnshotel - perfekt til en...

Alle hoteller

Dejlig pool omgivet af palmer

Best Western Emerald Beach Resort

Best Western Emerald Beach Resort er et rigtig godt, stort hotel, der ligger lige ud til den...

Alle hoteller

Hotel Caravelle

Hotel Caravelle

Hotel Caravelle er bare et rigtig godt og hyggeligt hotel, som du kan kende på den solgule farve...

Alle hoteller

Cottages by the Sea

Cottages by the Sea

Cottages by the Sea er et af vores yndlingshoteller på vores...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til dansk vestindien, usa. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Dansk Vestindien og USA.

Miami

-80.189633
25.772746

Charlotte Amalie (St. Thomas)

-64.931215
18.342326

Frederiksted (St. Croix)

-64.881458
17.712391

Christiansted (St. Croix)

-64.702488
17.746472

Miami

-80.189633
25.772746

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 25.290,-
Børn u/12 år fra 22.690,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 26.190,-
Børn u/12 år fra 23.590,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 20 dec 2018
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 26.990,-
Børn u/12 år fra 24.490,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2018 - 27 dec 2018
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 29.590,-
Børn u/12 år fra 26.990,-
Afrejse i følgende periode 28 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 31.590,-
Børn u/12 år fra 28.990,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 21 mar 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 29.790,-
Børn u/12 år fra 27.190,-
Afrejse i følgende periode 22 mar 2019 - 24 mar 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 31.390,-
Børn u/12 år fra 28.790,-
Afrejse i følgende periode 25 mar 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 29.790,-
Børn u/12 år fra 27.190,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2019 - 30 apr 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 27.890,-
Børn u/12 år fra 25.290,-
Afrejse i følgende periode 01 maj 2019 - 24 jun 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 26.890,-
Børn u/12 år fra 24.290,-
Afrejse i følgende periode 25 jun 2019 - 31 jul 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 29.790,-
Børn u/12 år fra 26.490,-
Afrejse i følgende periode 01 aug 2019 - 11 aug 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 28.990,-
Børn u/12 år fra 25.790,-
Afrejse i følgende periode 12 aug 2019 - 31 okt 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 26.290,-
Børn u/12 år fra 23.690,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2019 - 13 dec 2019
Flyselskab
British Airways
Voksne fra 27.190,-
Børn u/12 år fra 24.590,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-Miami-Charlotte Amalie-Frederiksted-Miami-Danmark.
Alle transporter i Dansk Vestindien.
14 overnatninger.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Morgenmad på hotellerne. 
Transport i Miami.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter i Dansk Vestindien er inkluderet.

Fly Danmark-Miami-Charlotte Amalie-Frederiksted-Miami-Danmark.
Transport mellem lufthavne og hoteller på De Dansk Vestindiske Øer med bil/minibus.