Du er her: Lande > Ecuador (Galapagos) > Rejser > Rejse 948

Storby, jungleophold og Galapagos

15 dages rejse: 3 nætter Quito, 4 nætter Cuyabeno, 1 nat Quito, 4 nætter Puerto Ayora (Galapagos) og 1 nat Guayaquil
Rejse: 
948
Rejser til Ecuador - Cuyabeno
Historiske seværdigheder i Quito, rigt dyreliv i Cuyabenos regnskov og helt unikke oplevelser på Galapagos.

Rejsen starter i storbyen Quito, hvis beliggenhed er svær at konkurrere med. Omgivet af bjergtoppe og med et dejligt klima byder byen på en unik kombination af indiansk og europæisk kunst og arkitektur fra flere tidsaldre. Tag også på udflugt til La Mitad del Mundo, bedre kendt som ækvator, hvor du kan stå med en fod på den nordlige halvkugle og en fod på den sydlige. Turen går videre til reservatet Cuyabeno, hvor du skal bo på et lodge midt i regnskoven. Herfra skal du på udflugter i den fascinerende natur og spejde efter aber, tapirer, anakondaer og massevis af farverige fugle. Naturens mange lyde og regnskovens fremmede lugte kan ikke undgå at gøre et indtryk på dig, så bered dig på en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Store oplevelser venter også på Galapagos, hvor du har fast base i byen Puerto Ayora. Besøg Charles Darwin forskningscentret eller tag på vandreture, rideture eller cykelture i den helt unikke natur, mens du spejder efter store landskildpadder, leguaner, søløver og sjove fugle. Rejsen slutter med en nat i havnebyen Guayaquil.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Quito
  2. Quito
  3. Quito
  4. Quito - Cuyabeno
  5. Cuyabeno
  6. Cuyabeno
  7. Cuyabeno
  8. Cuyabeno - Quito
  9. Quito - Puerto Ayora
  10. Puerto Ayora
  11. Puerto Ayora
  12. Puerto Ayora
  13. Puerto Ayora - Guayaquil
  14. Guayaquil
  15. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Ecuador (Galapagos). Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Quito!

I dag bliver du budt velkommen til Quito. Den smukke hovedstad Quito har en beliggenhed, der er svær at konkurrere med. I næsten 3 kilometers højde og omgivet af bjergtoppe, har Quito et dejligt, forfriskende klima og byder på mange både historiske og moderne seværdigheder. I 1978 kom byen på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket du sagtens vil kunne forstå, når du ser byens unikke kombination af indiansk og europæisk kunst og arkitektur fra flere tidsaldre.

Dag 2-3: Tag på opdagelse i spændende Quito!

Quito har 2 større bydele: den gamle og den nye. I den gamle bydel 'El Centro' kan du slentre rundt og mærke fortiden mellem de hvidvaskede bygninger og kirkerne fra den spanske kolonitid. En vandretur rundt i de gamle gader kan tage lang tid, for pladser, palæer, kirker, statuer og andre historiske bygninger kæmper om din opmærksomhed. Helt essentielt er det, at du ser San Francisco Klosteret, Katedralen og Uafhængighedspladsen.

Har du lyst til at få et godt overblik over byen, så tag til El Panecillo: en mindre bakke lidt syd for den gamle bydel. Her står statuen La Virgen de Quito, og hvis det er klart vejr, har du udsigt til de omkringliggende vulkaner.

I den nordlige bydel skrues tiden frem til den moderne tidsalder og her finder du skyskrabere, butikscentre, ambassader og museer. Der er museer for enhver smag - om naturhistorie, arkæologi, og kunst og håndværk fra forskellige kulturer og tidsaldre. Et af de bedste er Guayasamin-museet, hvor der findes både lokalhistorisk, kolonitids og moderne kunst.

Trænger du til en pause, så tag hen til en af byens parker eller snup en drink på en fortovscafé på Avenida Amazonas. Det er også i denne bydel, at du finder de fleste restauranter. Og når sulten melder sig, så er der nok at vælge imellem. Du skal bare beslutte, om du har lyst til at spise lokalt, mexicansk, japansk, fransk, italiensk, spansk eller kinesisk?

For øvrigt er det en god ide at medbringe små USD sedler, da det kan være vanskeligt at få byttepenge på de større sedler.

Du kan også tage på udflugter! Hvad med at prøve at stå med en fod på den nordlige halvkugle og en på den sydlige? Det kan du gøre i La Mitad del Mundo (Midten af Verden), eller som vi alle kender det: Ækvator. Midten af Verden ligger nær landsbyen San Antonio, ca. 22 km nord for Quito, og det er let at tage til: Der er masser af busser, eller du kan tage en taxa. Herfra kan du også besøge den uddøde vulkan Pululahua, hvor der på bunden af det 400 m dybe og 5 km lange krater ligger grønne, frodige marker.

Har du lyst til at se et ægte indiansk marked, så tag med bussen til byen Sangolqui ca. 20 km fra Quito. Søndag morgen er turen bestemt umagen værd. Lidt længere væk, 2-3 timers bustur fra Quito, ligger byen Otavalo, hvor der hver lørdag er et fascinerende marked med alt lige fra mad, håndværk, tøj og dyr. Hvis du er interesseret i vævninger, tæpper, vægtæpper og sweatere, så er der her, det foregår. Byen har også et interessant museum. Videre fra Otavalo kan du tage på ture til egnens mange søer – fx til vulkanen Cuicocha, hvis krater er fyldt med vand.

Tag selv på disse ture eller bed vores agent i Ecuador om at arrangere dem for dig.

Dag 4: Velkommen til Cuyabeno!

I dag skal du til det fantastiske Cuyabeno, der er et kæmpestort reservat på over 6.000 kvadratkilometer. Her får regnskoven lov at være i fred, og det giver dig en unik mulighed for at gå rundt i den fantastiske natur. Her finder du laguner, floder, oversvømmede skove, mere end 12.000 plantearter og over 580 fuglearter. Du kan spejde efter aber, anakondaer, tapirer og piratfisk, og området er også hjem for indianerfolkene Siona, Secoya og Cofan.

Fra reservatets indgang går turen videre med kano til det lodge, hvor du skal bo de næste 3 nætter.

Ønsker du et andet lodge, er det muligt at bo på Cuyabeno Lodge eller Siona Lodge. Vælger du at bo på et af disse lodges, vil udflugtsprogrammet naturligvis være anderledes end i denne rejseplan.

Om aftenen skal du spotte natdyr på en gåtur i junglen. Hold godt udkig efter lysende øjne i natten!

Dag 5: Vandretur i Cuyabenos smukke natur

Dagen starter med en cirka 3 timers vandretur for at se på de mange sjove planter, der findes her, og høre om deres medicinske egenskaber. Om eftermiddagen står den på afslapning. Måske har du lyst til at fiske efter piratfisk eller tage en dukkert i søen 'Laguna Grande'.

Dag 6: Kanotur til Siona-indianerlejr i Cuyabeno

Dagen i dag starter med en kanotur ned ad floden, hvor du besøger Siona-indianerne for at lære om deres traditioner og måde at leve på. Der bliver også lejlighed til at besøge en "shaman", den lokale læge, som benytter skovens planter til at helbrede med. Om aftenen vil du se hundredevis af insekter blive tiltrukket af specielle lamper..

Dag 7: Kanotur og lagune i smukke omgivelser

I dag skal du på kanotur gennem den frodige natur og om aftenen kan du nyde den sidste solnedgang over Laguna Grande.

Inden du skal videre, får du også mulighed for at komme op i et 25 meter højt udkigstårn, hvor du har chancen for at kigge efter de mange fugle.

Dag 8: Tilbage til Quito

I dag går turen tilbage til Quito, hvor du skal bo på samme hotel, som sidst du var her.

Dag 9: Velkommen til fantastiske Galapagos!

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til Galapagos - den helt unikke øgruppe, der er en drømmedestination for mange.

Her vil du kunne opleve ting, som du ikke kan andre steder i verden. Dyrene er ikke bange for mennesker, så husk at holde øje med, hvor du går, så du ikke træder en leguan eller en søløve over halen! Hold udkig efter pingviner, blåfodede suler, kæmpe skildpadder og alle de andre dyr, der gør disse øer til noget helt specielt. På øerne oplever du de smukkeste grønne bakker, der bølger sig gennem landskabet, forrevne klipper, smukke strande med gyngende palmer - og så selvfølgelig prægtige vulkaner. Under vandet svømmer du rundt i en helt anden verden blandt farverige fisk og koraller, og hvis du er heldig, kan du svømme om kap med en skildpadde eller se søløverne fange et par fisk til frokost.

Efter et par timers flyvetur lander du på øen Baltra, hvor du bliver hentet og kørt videre til byen Puerto Ayora, der ligger på sydkysten af øen Santa Cruz.

Så sandt som det er sagt, så er der intet sted på jordkloden som Galapagosøerne. Den vulkanske øgruppe i Stillehavet, med sine mange vegetationszoner og sit unikke dyreliv til lands og til vands, er en verden i sig selv. Tag en vandretur rundt i byen eller lej en cykel. Kombiner lidt sightseeing i byen med et besøg på Sal y Limon - en populær bar som serverer øens bedste Caipirinhas.

Hvis du har lyst til en strandtur, så er det nemt at ordne. Tag fx til Tortuga Bay - en idyllisk bugt ca. 3 km syd for byen, hvor du, bortset fra den hvide strand, finder leguaner, hajer, krabber og mange forskellige fugle. Gå derhen ad de små stier eller tag en panga - en lille båd. Området omkring Tortuga bay er et af de eneste steder, du må gå på opdagelse uden guide, men husk drikkevand.

Til aftensmaden bliver det svært at bestemme sig for, hvad der skal prøves først: Krebs, skaldyr eller fisk i alt for mange varianter? Bare vær opmærksom på, at det hele er meget dyrt - næsten samme priser som i Danmark.

Dag 10-12: Et par dage til at gå i Darwins fodspor

Gå på opdagelse og udforsk dette helt specielle mikrokosmos - der er mange måder at gøre det på. Du kan vandre, du kan ride, du kan cykle... Eller er det havet, der trækker, jamen så er der ikke noget, der skal forhindre dig i at svømme, snorkle eller dykke. Måske sammen med en søløve eller en havskildpadde?

Et helt klart must er et besøg til Charles Darwin forskningscenter, som ligger en 20 minutters gåtur nordøst for byen. Centret blev grundlagt i 1959, og indeholder både et informationscenter og et museum, som fortæller om øgruppens unikke natur og arbejdet med at bevare den. Der er også et udrugecenter, hvor du kan se både nyfødte skildpadder og deres forældre.

Flere skildpadder kan du se i deres naturlige omgivelser i El Chato Tortoise Reserve, som kan besøges fx på hesteryg fra byen Santa Rosa midt på øen.

Eller tag en tur til Santa Cruz´ højland, en nationalpark nord for Puerto Ayora, hvor du finder vulkaner og smukke udsigter. En guide kan vise jer vej gennem de fantastiske landskaber og forbi kratere, der er omgivet af forskelligartet natur og dyreliv. Hvis du ikke lider af klaustrofobi, så prøv at klatre en tur gennem den mere end 1 kilometer lange, lavaskabte grotte, som også findes oppe i højlandet.

Har du lyst til lidt stærkere havluft, så tag en bådtur til en eller flere af de mange strande, bugter, laguner, mangroveskove eller omkringliggende øer. Tiden går hurtigt med dykning, snorkling og vandreture op ad klippesider og vulkaner. Bartolome Island er bestemt et besøg værd med sin ikoniske, spidse klippe, og South Plaza Island har flot natur og med masser af kaktusser og leguaner. Hold også godt udkig efter de skægge blofodede suler, der måske udfører en lille paringsdans foran dig!

Det hele kan arrangeres gennem personalet på Hotel Fernandina.

Dag 13: Velkommen til Guayaquil!

I dag går turen videre til Guayaquil.

Guayaquil er en moderne havneby ved Stillehavets og Rio Guayas kyster. Gå en tur hen ad Malecon 2000 - en 2,5 km lang, imponerede flot promenade, som strækker sig langs Rio Guayas. Med udsigt over vandet kommer du forbi både gamle og moderne bygninger, monumenter og statuer samt markeder, butikscentre, museer, biografer, restauranter og barer.

Du bliver også nødt til at gå op ad trapperne på Cerro Santa Ana-bakken. Her kommer du igennem et charmerende, lille kvarter med små, farvestrålende huse, kunstbutikker, caféer og barer. Når du kommer op på toppen, belønnes du med et fantastisk panorama over hele byen og floden - en udsigt, der bør ses i både dagslys og mørke. Du kan også besøge fyrtårnet og Fortin del Cerro - et fort, hvorfra man engang brugte kanoner til at forsvare byen mod fjender fra søsiden.

Når sulten melder sig, kan du tage en bus eller taxa hen til forstaden Urdesa. Det er her, du finder det bedste, lokale køkken.

Dag 14: Afrejse fra Ecuador

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Ecuador (Galapagos). Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Ecuador (Galapagos).

Alle hoteller

Hotel San Francisco de Quito

Hotel San Francisco de Quito

Hotel San Francisco de Quito er en smuk, historisk bygning med en dejlig beliggenhed i hjertet...

Upgradefra 418,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Patio Andaluz Quito

Hotel Patio Andaluz Quito

Hotel Patio Andaluz Quito ligger helt centralt i hjertet af den gamle bydel. Bygningen er...

Alle hoteller

Guacamayo Eco Lodge

Guacamayo Eco Lodge

Guacamayo Eco Lodge ligger i Cuyabeno nationalpark.
Det er spartansk indrettet med...

Alle hoteller

Hotellet og poolen

Hotel Fiesta

Hotel Fiesta er et rigtig hyggeligt hotel, som ligger fredeligt og dejligt, kun fem minutters...

Upgradefra 329,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Sol y Mar

Hotel Sol y Mar

Hotel Sol y Mar er et super dejligt sted, og så er det ikke særlig dyrt! Det ligger med kysten...

Alle hoteller

Hotel Continental

Hotel Continental

Hotel Continental Guayaquil er indbegrebet af et stort standardhotel uden den store charme, men...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til ecuador (galapagos). Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Ecuador (Galapagos).

Quito

-78.474484
-0.183161

Cuyabeno

-75.806899
-0.217601

Quito

-78.474484
-0.183161

Puerto Ayora

-90.318775
-0.735677

Guayaquil

-79.921201
-2.171257

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 31 aug 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 23.790,-
Børn u/12 år fra 22.590,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 25.590,-
Børn u/12 år fra 23.890,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 22 jun 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 24.490,-
Børn u/12 år fra 23.290,-
Afrejse i følgende periode 24 jun 2018 - 20 aug 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 26.190,-
Børn u/12 år fra 24.590,-
Afrejse i følgende periode 22 aug 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 24.490,-
Børn u/12 år fra 23.290,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 26.190,-
Børn u/12 år fra 24.590,-
Inkluderet: 

Flyrejse København-Quito t/r.
Alle transporter på rejsen.
13 overnatninger med morgenmad.
4 Udflugter i Cuyabeno: 1 nattetur i junglen, en vandretur i naturen og to kanoture
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Entré til Galapagos Nationalpark, som skal betales i kontanter ved ankomst til Galapagos og igen ved udrejse.
Afrejseskat fra Guayaquil.
Lufthavnsafgift ved indenrigsflyvning.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Quito og Guayaquil-København.
Fly Quito-Lago Agrio (ved Cuyabeno), samt Quito-Baltras (Galapagos)- Guayaquil.
Privat bil/minibus mellem lufthavne og hoteller.