Du er her: Lande > Mexico > Rejser > Rejse MX04

Mexico City, god stemning og masser af afslapning

16 dages rejse: 3 nætter Mexico City, 2 nætter Oaxaca, 1 nat i natbus, 6 nætter Puerto Escondido, 1 nat i natbus og 1 nat Mexico City
Rejse: 
MX04
Dejlige Puerto Escondido
Gamle pladser og smukke katedraler i Mexico City, mexicansk charme i Oaxaca og afslapning og udflugter i naturen i Puerto Escondido.

Rejsen tager sin begyndelse i Mexico City, der er en af verdens største byer. Alligevel er det en ren og dejlig by at færdes i, og du kan næsten ikke undgå at blive overvældet af den kultur og mangfoldighed, du møder her. Spis dig mæt på de herlige restauranter, tag et kig på den enorme katedral på byens centrale plads, tag på en fredfyldt sejltur i Xochimilco Gardens, også kaldet De flydende haver, eller tag på udflugt til de fantastiske pyramider ved Teotihuacán. Videre til Oaxaca, der nok er den hyggeligste by i hele Mexico. Slå dig ned på en bænk i træernes skygge på byens zocalo, mens du betragter det afslappede liv, der udspiller sig. Tag en slentretur og kig på de smukke, gamle bygninger, besøg den flot udsmykkede katedral, gør et godt køb på markedet og smag Mexicos unikke chokolade på byens mange små chokoladefabrikker. Næste stop er Puerto Escondido, hvor du kan nyde udsigten over havet og tage på udflugt til smukke naturområder, hvor du kan spejde efter tropiske fugle og være heldig at se skildpaddeæg, der udklækker. Rejsen rundes af med en enkelt overnatning tilbage i Mexico City. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Mexico City
  2. Mexico City
  3. Mexico City
  4. Mexico City - Oaxaca
  5. Oaxaca
  6. Afrejse Oaxaca
  7. Ankomst Puerto Escondido
  8. Puerto Escondido
  9. Puerto Escondido
  10. Puerto Escondido
  11. Puerto Escondido
  12. Puerto Escondido
  13. Afrejse Puerto Escondido
  14. Ankomst Mexico City
  15. Mexico City
  16. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Mexico. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Mexico City!

I dag ankommer du til Mexicos hovedstad, Mexico City - en af verdens største byer. Men på trods af størrelsen er byen i dag en ren, dejlig og sikker by at færdes i. Den kultur og mangfoldighed, du møder her, er storslået og der er så mange ting at opleve, at det er helt overvældende! Byen er en sjov blanding af nyt og gammelt: skyskrabere med glasfacader er sprunget op, mens gamle pladser og smukke kirker og katedraler i spansk stil stadig pryder byen.

Dag 2-3: Se dig omkring i kæmpemæssige Mexico City

Byen er i dag en ren og smuk by, der er fyldt med skønne restauranter. Prøv fx Café Tacuba, eller spis middag i gårdhaven på det dejlige hotel El Cortes, som er bygget oven på et gammelt kloster. Leder du efter den der helt specielle, mexicanske stemning, skal du besøge Plaza Garibaldi en aften. Gå rundt og lyt til de mere end 50 Mariachi-orkestre, der spiller.

Mexicos vigtigste boulevard er Paseo de la Reforma. Trafikken på denne store boulevard er til tider meget hektisk og kan umiddelbart virke noget forvirret og kaotisk. Fra det centrale kryds kan du se det store monument over revolutionen i den ene retning og i den anden retning ligger parken Alameda Central og Torre Latinamericana, som er en af Mexicos højeste bygninger. Heromkring finder du også Palacio de Bellas Artes - et flot, flot marmorpalads, hvor de fleste af de store mexicanske kunstværker er udstillede - bl.a. mange af Diego Riveras kendte værker.

Vil du have en fornemmelse af, hvor stor denne kæmpeby i virkeligheden er, så tag elevatoren op til cafeen på 44. etage i Torre Latinamericana, hvorfra der er en helt enestående udsigt! Husk også at tage derop en aften, eventuelt på vej hjem til hotellet. Simpelthen fantastisk udsigt, med lys så langt øjet rækker!

Gå derfra videre ned ad en af de små, hyggelige gader mod Zocaloen - Avenida 5 de Mayo er næsten den hyggeligste, med flere flotte og gamle bygninger. Zocaloen er den gamle, centrale plads i byen, hvor flere af de vigtigste bygninger også ligger. Den er meget stor og åben, kun med det mexicanske flag på midten. Den mest iøjnefaldende bygning på pladsen er den store katedral. Det er den største i Mexico og er så sandelig et besøg værd! Er du rimelig påklædt, bør du gå en tur ind i kirken. Indvendigt er katedralen mest af alt domineret af det store, grønne stillads, der holder det hele sammen. Byen er bygget oven på en gammel sø, hvilket betyder, at flere af bygningerne stødt og roligt synker. Hvis du kigger godt efter, kan du med det blotte øje se, at katedralen står skævt i forhold til pladsen. Man forsøger nu at rette bygningen, hvorfor de store stilladser permanent fylder det meste af kirken. Find pendulet i midten af bygningen, det viser hvor langt man efterhånden er kommet med arbejdet. Hvis du har været så begejstret for at komme til varmen, at du straks har fundet de korte bukser frem, må du vente til en anden gang med at gå indenfor.

Du kan også komme ud at sejle i Xochimilco Gardens (de flydende haver). Man kan sejle på små fredfyldte kanaler og være tæt på små huse og haver, og sejle på lidt større kanaler, hvor der kommer både, der tilbyder drikkelse, mad, souvenirs, mexicanske orkestre osv. Man kan købe ture af forskellig længde. De fleste vælger 1 time, hvilket vil føre dig både til fredfyldte kanaler, og den store lidt mere turistede, men sjove kanal.

Når du planlægger dit ophold i Mexico City, så hav lige baghovedet, at de fleste museer er lukkede om mandagen. Og specielt for det Antropologiske Museum gælder det, at nogle af udstillingslokalerne altid er under renovation!

Du kan let bruge en hel dag på at tage ud til de fantastiske pyramider ved Teotihuacán. De to pyramider, Solens og Månens pyramider, ligger ca. 50 km nordøst for Mexico City. Pyramidekomplekset er det største i Mexico og regnes for at være et af de vigtigste i verden, og er altså et absolut must på en tur til Mexico! Solens pyramide, som er bygget omkring år 100, er den største af de to – og faktisk den tredjestørste i verden. Pyramiden er 70 meter høj og er ved foden godt 220 meter på hver led! Der er trapper hele vejen til toppen af pyramiden – ikke færre end 248 trin. Turen til toppen kan være hård – husk på at du befinder dig i ca. 2.300 meters højde. Men det er så absolut anstrengelserne værd, der er en fantastisk udsigt fra toppen!

Månens pyramide, der ligger i den anden ende af “De Dødes Allé”, er knap så stor som Solens pyramide, ca. 46 meter høj, men er måske den smukkeste af de to. Også Månens pyramide er det muligt at “bestige”, og også herfra er der flot udsigt over hele komplekset og ikke mindst til Solens pyramide. Besøg også det lille museum lige syd for Månens pyramide. Her er forklaringer til de forskellige dele af komplekset og er i det hele taget et passende stop på turen i området.

Du kan let bruge det meste af dagen i området – der er masser af se på! Så sørg for at tage af sted rimelig tidligt, du vil ærgre dig, hvis du ikke har tid nok!

Dag 4: Velkommen til Oaxaca!

I dag skal du videre til Oaxaca.

Oaxaca er en dejlig, dejlig by. Hvis du spørger en mexicaner, vil han fortælle dig, at Mexicos sjæl og hjerte ligger i Oaxaca. Byen er indbegrebet af mexicansk charme og er måske den hyggeligste i hele Mexico. Byen er erklæret bevaringsværdig af UNESCO pga. dens enestående, gamle spanske arkitektur. Desuden har byen et dejligt klima (om end man ofte godt kan bruge en tynd sweater om aftenen). Jo, du kan gå rundt i lang tid og bare nyde byen.

Start med at gå en tur hen til byens Zocalo, hvor mexicanerne sidder og nyder livet eller læser aviser på bænkene i skyggen under træerne. Sæt dig evt. på en af de mange caféer omkring pladsen og nyd en lækker limonade, mens du betragter det afslappede liv i byen.

Gå også en tur op ad Calle Alcalá, den lille gågade, der går ud fra Zocaloens nordøstlige hjørne. Her er mange smukke, gamle, mexicanske bygninger, og inden længe kommer du op til den store katedral, Santo Domingo. Husk at gå inden for - katedralen er fantastisk smukt udsmykket.

Oaxaca har markeder som i gamle dage. Køb dig en sombrero som gør dig i godt humør, og prøv alle de gratis smagsprøver fra de mange chokoladefabrikker i byen. Udover chokolade er ristede græshopper og Mezcal byens specialiteter. Chokolade findes overalt i verden, men Mexicansk chokolade er altså unik.

Spanieren Hernán Cortéz fik i efteråret 1519 audiens hos Aztekernes regent, Moctezuma, ved dennes morgenbord. Spanieren opdagede, at Moctezuma drak en eksotisk drik, som Aztekerne kaldte Xocóatl (der betyder bittert vand). Det blev lavet af kakaobønner, der blev kogt i vand og tilsat vanilje og andre tropiske krydderier og til sidst kølet af med lidt små sneklumper fra bjergene. Xocóatl stod højt på listen over finere drikke, og det var kun tilladt de højeste i Aztekernes hierarki at nyde denne drik. En fornem variant opstod ved at piske kakaoen til der opstod et tykt, skumlignende lag øverst. Denne drik blev serveret i en Xicara (fint dekoreret guldkop) anbragt på et jaguarskind med en skildpaddeske lagt ved siden af Xiaraen. Et godt chokoladested er Mayor Domo - midt i markedsområdet, 600 m fra Zocalo.

Zocalo, det er hovedpladsen i byen som i alle andre byer, men denne Zocalo i Oaxaca er måske den bedste og hyggeligste i hele Mexico. Her lever man, her viser man sine børn frem i weekenden, og her får man hver morgen (hvis man er en rimelig vigtig person) sine sko pudset, mens man læser dagens avis som skopudseren har klar til en. På denne plads er der 34 officielle skopudser-boder. Alene det er en oplevelse, ingen steder i verden kan må få pudset sine sko bedre end her.

Om aftenen er der ofte klassisk musik på pladsen - slå dig ned og nyd de dejlige omgivelser.

Dag 5: En dag i ærkemexicanske Oaxaca

Hvad med en tur ud til de imponerende ruiner efter Zapotekernes hovedstad, Monte Alban? Monte Alban er et stort ruinkompleks og regnes for et af de vigtigste i Mexico.

Monte Alban ligger ca. 10 km fra Oaxaca og kan lettest nås med bus. Når du kommer ud til Monte Alban er du på egen hånd og er fri til at gå rundt i det tempo, der passer dig. Hvis du ikke har medbragt noget at drikke, så køb evt. noget i det lille "Visitors center" inden du går ind på selve ruinområdet - der er ikke mange steder med skygge, så det kan blive en varm oplevelse!

Men du skal alligevel prøve at gå op af de stejle trapper i den fjerne ende af komplekset - herfra er der en fantastisk udsigt over området og over omegnen af Oaxaca.

Du kan også tage ud til den lille by, El Tule. Byen i sig selv er der ikke meget ved, men på en lille plads ligger det, der efter sigende er verdens bredeste træ! Når du ser det, tror du ikke dine egne øjne - træet er ikke imponerende højt, men det har en omkreds på ca. 58 meter! Træet menes at være mellem 2.000 og 3.000 år gammel, og for at redde det mod forurening er der iværksat store fredningsprojekter af området.

Dag 6: Med natbus til Puerto Escondido

I dag skal du videre med natbus. Køb lidt mad og drikke til turen, stig ombord på bussen, prøv at få lidt søvn og glæd dig til, at du i morgen ankommer til din destination.

Dag 7: Velkommen til Puerto Escondido!

I dag ankommer du til Puerto Escondido, hvor du har gode muligheder for både afslapning og eventyr.

Her er ikke så mange turister, men alligevel gode muligheder! Stranden Playa Zicatela i Puerto Escondido er verdensberømt blandt surfere og bruges til surfermesterskaber. Her kan være rimelig voldsomme bølger og ret så meget strøm - tag engang et kig på de mange surfere på vandet, det er ikke så lidt fascinerende at se dem holde balancen på de små brædder! Hvis du har lyst, kan du også prøve selv, men der findes selvfølgelig også steder, hvor havet er mere roligt, hvor du sagtens kan bade – så det er bare med at få badetøj og solbriller på og komme af sted.

Dag 8-12: Afslapning og eventyr i dejlige Puerto Escondido

Selvom du måske ikke selv er surfer, er det værd at gå en tur langs stranden til Playa Zicatela og nyde sandet og vandet! Slå dig evt. ned ved en af de små restauranter og spis en dejlig frokost, mens du nyder udsigten over havet – her er masser af hyggelige steder at vælge imellem!

Hvis du bliver træt af at slappe af, er der masser af små rejsebureauer i Puerto Escondido, der kan arrangere udflugter til de mange spændende steder i området. Hvad med en tur til Laguna Manialtepec? Her er der rig mulighed for at se alverdens forskellige tropiske fuglearter – det bør opleves. På dit hotel finder du også opslag om “Øko-jeep-tours”. En mand ved navn Rino har nogle meget spændende øko-ture, hvor du kommer ud og ser skildpaddeæg der udklækker samt specielle øde og meget smukke strande.

Dag 13: Med natbus tilbage til Mexico City

I dag skal du videre med natbus. Køb lidt mad og drikke til turen, stig ombord på bussen, prøv at få lidt søvn og glæd dig til, at du i morgen ankommer til din destination.

Dag 14: Velkommen tilbage til Mexico City!

I dag kommer du så tilbage til Mexico City, hvor du skal bo på samme hotel, som sidst du var her.

Slap lidt af og nyd byen og alle dens muligheder.

Dag 15: Afrejse fra Mexico

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 16: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Mexico. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Mexico.

Alle hoteller

Hotel Majestic

Best Western Hotel Majestic

Best Western Hotel Majestic er et af de smukkeste gamle hoteller og ligger i centrum af byen...

Upgradefra 81,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Casa Blanca

Hotel Casa Blanca

Hotel Casa Blanca er et hotel med en charmerende lidt 60’er-agtig stemning, som har en dejlig...

Alle hoteller

Casa Conzatti

Casa Conzatti

Casa Conzatti er et hyggeligt hotel i kolonistil, som ligger ved en fin, lille park – omkring 10...

Upgrade
Hostal de La Noria

Hostal de La Noria

Hostal de La Noria ligger dejligt centralt, og er et charmerende og hyggeligt sted. Det er et...

Alle hoteller

Rincon del Pacifico

Rincon del Pacifico

Rincon del Pacifico ligger lige ned til stranden i "downtown" Puerto Escondido. Det er...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til mexico. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Mexico.

Mexico City

-99.138806
19.426353

Oaxaca

-96.720110
17.058324

Puerto Escondido

-97.069091
15.865520

Mexico City

-99.138806
19.426353

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 dec 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Iberia
Voksne fra 12.990,-
Børn u/12 år fra 12.190,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 13.490,-
Børn u/12 år fra 12.590,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 13.590,-
Børn u/12 år fra 12.690,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 19 dec 2018
Flyselskab
Austrian Airlines
Voksne fra 14.490,-
Børn u/12 år fra 13.590,-
Inkluderet: 

Fly København-Mexico City t/r.
Alle transporter på rejsen.
12 overnatninger.

Ikke inkluderet: 

Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Bemærk: 

Rejser du over jul og nytår, kan der forekomme høje tillæg på hotellerne.

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Mexico City t/r.
Transport mellem lufthavne, busstationer og hoteller med bil/minibus.
Transport Mexico City-Oaxaca med offentlig bus. Du vil ved ankomst til Mexico City få udleveret dine busbilletter osv.
Transport Oaxaca-Puerto Escondido-Mexico City med offentlig natbus.