Du er her: Lande > Panama > Rejser > Rejse PAN02

Rundrejse i Panama

12 dages rejse: 4 nætter Panama City, 2 nætter San Blas, 1 nat Panama City og 3 nætter Contadora Island (Perleøerne)
Rejse: 
PAN02
Rejser til Panama - San Blas
Glæd dig til at opleve den flotte skyline i Panama City, de smukke strande ved San Blas og det turkisblå hav ved Contadora Island.

Den moderne storby Panama City byder på mange gode oplevelser. Tag fx på udflugt og se den imponerende Panamakanal, eller besøg nationalparker og kig efter farverige fugle i junglen. Fra storbyen skal du videre til rene paradisstrande i øgruppen San Blas. Her bor du på en lille bitte, palmefyldt ø, hvor du kan nyde livet i en hængekøje. Du skal også på forskellige udflugter - bl.a. til en større ø, hvor der bor ca. 5.000 Kuna Yala-indianere. Efter en enkelt nat tilbage i Panama City tager du igen videre til et strandparadis - denne gang til Contadora Island, der er en af Perleøerne. Contadora betyder revisor på spansk, og har fået sit navn fordi man her talte perlerne, der blev samlet på de andre øer. Der er dog ikke meget revisorkontor over denne smukke ø, hvor du kan slappe af, lade batterierne op eller besøge nogle af de omkringliggende øer. 

Rejseplan

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Panama City
  2. Panama City
  3. Panama City
  4. Panama City
  5. Panama City - San Blas
  6. San Blas
  7. San Blas - Panama City
  8. Panama City - Contadora Island (Perleøerne)
  9. Contadora Island (Perleøerne)
  10. Contadora Island (Perleøerne)
  11. Contadora Island (Perleøerne)
  12. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Panama. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Panama City

I dag ankommer du til Panama City! Modsat meget af Mellemamerika er Panama City en meget moderne by - og derfor også præget af mange højhuse. Otte ud af de ti højeste højhuse i Mellemamerika er i Panama City. Det er en ægte, pulserende storby med en fantastisk smuk skyline!

Byen er det politiske og kulturelle centrum af Panama og har en del attraktioner. Du kan for eksempel se Panamakanalen, der i øvrigt for tiden er ved at blive renoveret og udvidet. Du kan også se en forestilling i Teatro National eller besøge katedralen på Plaza de la Catedral. Du har også gode muligheder for at besøge nationalparker, zoologiske have eller botaniske haver.

Du skal ikke være bange for at blive sulten. Panama City har restauranter af meget høj standard med mad fra hele verden. Mangler du underholdning, er der mulighed for at besøge casinoer, natklubber eller store indkøbscentre.

Dag 2-4: Panama kanalen, storbyen eller udflugter?

Der er mange muligheder for udflugter (som alle kan tilkøbes hjemmefra):

Gatun Lake og Panamakanalen
En halvdagstur. Du bliver hentet på hotellet og kører en halv time til byen Gamboa, hvor Chagres-floden møder Panamakanalen. Her kommer du om bord på en ekspeditionsbåd, som tager dig til den kunstige sø Gatun. Søen blev lavet mellem år 1907 og 1913 og udgør en stor del af Panamakanalen, i alt 33 km. Fra båden kan du beundre de mange fartøjer, der er på vej gennem kanalen, og du kan også beundre regnskoven som omringer søen. Senere besøger du Miraflores Locks, hvor du kan nyde synet af skibene som krydser Panamakanalen, fra og til Stillehavet.

Soberania Nationalpark
En halvdagstur til Soberania Nationalpark. Under anden verdenskrig blev der bygget en rørledning langs Panamakanalen for at transportere benzin fra et hav til det andet i tilfælde af, at vandvejen skulle blive angrebet. Heldigvis blev den aldrig brugt. Den nu efterladte grusvej, som blev bygget til at vedligeholde rørledningen, er i dag en udmærket indgangsvej til Soberanias Nationalpark. Parken byder på en imponerende liste af 525 fuglearter inklusiv den sorte høgeørn, sortørede spætte, sortbrystede dovenfugl, brednæbbede motmot, blå kotinga, purpurstrubede frugtkrage, Masked Tytira, Violaceous Trogon, båndmyretornskaden, gulbenede honningsuger og mange flere. Soberania er også hjem for 105 arter af pattedyr heriblandt store kattedyr, myreslugere, to- og tretåede dovendyr, fire abearter, agoutier. Du tager på en 3 timers tur rundt i denne tropiske regnskov.

Chagres Nationalpark og Embrerafolket
En halvdagstur til Chagres Nationalpark. Du bliver kørt til havnen i El Corotu ved bredden af Alajuela-søen. Her bor Embera-folket, og du kommer med en af deres små kanoer kaldet piragua. Turen går gennem junglen hen til et spektakulært vandfald, som kun er tilgængeligt efter en kort gåtur gennem junglen. Efter en forfriskende dukkert fortsætter du turen hen til en embera-landsby, hvor du vil få indblik i deres traditionelle levevis og en dejlig frokost.

Lake Bayano Grotter
Heldagstur til Lake Bayano. Først to små timers kørsel til landsbyen Cañita, hvorfra du sejler en halv times tid over Lake Bayano til indgangen af grotterne. Du skal ud på en ca. 1 km lang vandring gennem hulerne forbi kæmpe kalkstensformationer, og du ender i en krystalklar lagune, hvor du kan få en dukkert. En lille pause og så tilbage til søbredden, hvorfra du sejler tilbage, får lidt frokost før turen går tilbage til Panama City, ankomst sen eftermiddag.

Togtur til Colon og San Lorenzo Fortet
Du bliver hentet på hotellet om morgenen og kørt til Colosal togstation, cirka 15 minutters kørsel. Siden 1855 har der kørt tog her, og du skal ud at køre en times tid gennem regnskoven og med udsigt til de sejlende skibe på kanalen. Du kører til Colon, hvorfra turen går videre med bil til San Lorenzo Fortress. San Lorenzo fæstningen blev bygget i 1595 af Phillip II for at forsvare byen, men piraten Henry Morgan angreb fæstningen mellem 1668 og 1671 for til sidst at overtage og ødelægge Panama by. Efterfølgende besøger du Sherman Marina, som for mange år siden blev brugt til at beskytte kanalen.

Dag 5: Velkommen til San Blas

I dag skal du til San Blas. San Blas ligger i Kuna Yala-indianernes territorium, så du skal faktisk ud af Panama og vise pas ved et checkpoint på vejen. Du kører ad kringlede veje gennem fantastisk jungle og kommer så til en lille havn, ja det vil sige en lille strand med en badebro. Mens du venter på båden, kan du beundre de fantastisk smukt beklædte Kuna Yala-kvinder, med deres farverige stoffer svøbt rundt om sig og deres perlekæde-besatte ben. Så tager du med en lancha, en jolle med motor, en tur på en halv times tid til den ø, hvor du skal bo.

Dag 6: Skønne øer og små landsbyer i San Blas

Du har to udflugter inkluderet fra Kikirdub Lodge. Den ene går til en anden lille ø, ca. 25 minutters sejltur forbi de smukkeste øer i alle størrelser - lige fra en sandbanke med 5 palmer til større øer med de karakteristiske palmehuse. Det er virkelig et smukt sted, azurblåt vand og gyldne sand-øer så lang øjet rækker. Det ligner næsten noget fra et postkort... Du er ca. 2,5 time på denne skønne paradisø med sin fantastiske strand, klare og stille vand og mulighed for at snorkle fra stranden.

Tilbage til lodgen for at spise frokost og så et par timer i hængekøjen. Senere på dagen sejler du over til en større ø, hvor der bor ca. 5.000 Kuna Yala-indianere. Alle husene er bygget af palmeblade, her er et rådhus, kirke, basketballbane og en kiosk. Familierne bor sammen i flere generationer i hytter ved siden af hinanden. Og så bruger de selvfølgelig solenergi til at oplyse sandstierne mellem husene om aftenen!

Dag 7: Tilbage til Panama City

I dag går turen tilbage til Panama City, hvor du skal bo på samme hotel som tidligere.

Dag 8: Velkommen til Contadora Island (Perleøerne)

I dag skal du videre til Contadora Islands.

Contadora Islands er en smuk, smuk ø, som ligger i den øgruppe, der bliver kaldt Perleøerne, og øen har virkelig en spændende og farverig historie. Først var den beboet af indianere, men da spanierne kom i 1500-tallet, blev de hurtigt ryddet af vejen, og så var det spanierne, som bosatte sig her og startede hele perleindustrien. Perler i alle farver og former blev høstet her i havet mellem øerne, og siden blev de sejlet til Contadora Island, hvor de blev talt. ”Contadora” betyder da også ”at holde regnskab”. Siden hen fandt spanierne ud af, at de manglede nogle arbejdere på øen, og det problem løste de ved at importere slaver fra Afrika. Det er mange af disses efterkommere, som bor på øerne i dag.

Dag 9-10: Skønne strande på Contadora Island (Perleøerne)

Øen har dejlige, hvide sandstrand og turkisblåt vand, så du kan bruge masser af tid på at dase på stranden, bade i bølgerne og snorkle efter farverige fisk. Der er ikke mange beslutninger, der skal tages... måske lige hvor du skal spise om aftenen?

Du kan også sejle i kajak rundt om øen eller tage på en sejltur ud på vandet med en båd med glasbund - det er en helt fantastisk oplevelse at kigge ned på havbunden under dig. Der lever masser af hvaler og delfiner i havet omkring øerne, så det er også bare om at komme på hval- eller delfinsafari og se de herlige dyr.

Dag 11: Afrejse fra Panama

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 12: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Panama. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Panama.

Alle hoteller

Riande Granada Urban Hotel

Riande Granada Urban Hotel

Riande Granada Hotel er et moderne og lækkert hotel, der ligger i Panama Citys businessdistrikt...

Upgrade
Country Inn & Suites by Carlson

Country Inn & Suites by Carlson

Country Inn & Suites by Carlson er et stort, ældre, men rigtig godt hotel, der ligger lige...

Alle hoteller

Kikirdub set fra vandet

Kikirdub Lodge

Kikirdub Lodge ligger på en MEGET lille ø, ca. 30 x 30 meter! Her ligger et hus med to...

Alle hoteller

The Point

The Point

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til panama. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Panama.

Panama City

-79.406420
9.101505

San Blas

-78.801986
9.507208

Panama City

-79.406420
9.101505

Contadora Island (Perleøerne)

-79.038318
8.627455

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 16 nov 2017 - 15 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 16.090,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 25 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 18.090,-
Afrejse i følgende periode 26 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 09 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.990,-
Afrejse i følgende periode 10 feb 2018 - 13 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 17.790,-
Afrejse i følgende periode 14 feb 2018 - 25 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.990,-
Afrejse i følgende periode 26 mar 2018 - 01 apr 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 17.790,-
Afrejse i følgende periode 02 apr 2018 - 23 jun 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.990,-
Afrejse i følgende periode 24 jun 2018 - 21 aug 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.790,-
Børn u/12 år fra 18.990,-
Afrejse i følgende periode 22 aug 2018 - 01 nov 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.990,-
Inkluderet: 

Fly København-Panama City og Contadora Island-Panama City-København.
Alle transporter på rejsen.
10 overnatninger: 5 med morgenmad (Panama City), 2 med fuld pension (San Blas) og 3 uden morgenmad (Contadora).
2 udflugter fra Kikirdub Lodge på San Blas: sejltur til skøn ø med smuk strand og et besøg hos Kuna Yala-indianere.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Lufthavnsafgift ved afrejse fra Panama (ca. 40 USD).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly København-Panama City og Contadora Island-Panama City-København.
Transport mellem lufthavne og hoteller med bil/minibus.
ransport mellem Panama City og San Blas med bil/minibus og båd.
Transport Panama City-Contadora Island med bil og båd.