Du er her: Lande > USA > Rejser > Rejse USHA2

Hawaiis fortryllende øer

17 dages rejse: 3 nætter Kailua-Kona (Big Island), 2 nætter Hilo (Big Island), 3 nætter Lahaina (Maui), 4 nætter Kapaʻa (Kauai) og 3 nætter Honolulu (Oahu)
Rejse: 
USHA2
Napali kysten på Kauai
Dette er rejsen, der kombinerer fire af Hawaiis smukkeste øer - nemlig Big Island, Maui, Kauai og Oahu, og du kan opleve den helt fantastiske natur og de smukke strande i lejet bil.

Din rejse starter på Big Island i byen Kailua-Kona, hvor du har masser af tid til at opleve seværdigheder og tage rundt i naturen omkring byen. Her er næsten altid sol, så du kan både bruge tid ved og på vandet med badning, snorkling og sejlture. Den næste by, du skal til, ligger også på Big Island. Det er byen Hilo, der er omgivet af smuk natur med vandfald og jungle. Her har du glimrende mulighed for at se lava, og det er en af de helt store attraktioner at se, hvordan lavaen flyder ned i havet omgivet af hvide røgsøjler. Næste ø på programmet er naturskønne Maui, der har enestående strande, og du skal bo i det hyggelige område omkring byen Lahaina. I Haleakala Nationalpark kan du både opleve vulkaner og bambusskove, og du kan køre på den smukke rute fra Kahului til den lille by Hana. Så går turen videre til Kauai, der muligvis er den smukkeste ø på hele Hawaii. De grønklædte, farvestrålende klippebjerge, det azurblå vand, de gyldne sandstrande... det hele er bare smukkere end smukt, og du vil næsten ikke herfra igen! Det skal du dog før eller siden, for du slutter af på øen Oahu, hvor hovedstaden Honolulu og den legendariske strand Waikiki ligger. Du kan bruge masser af tid i den store by, men du kan også tage ud af byen til flotte strande, enorme bjerge og til Pearl Harbor. Rundt omkring på Oahu er der rigtig godt at snorkle, bl.a. i den flotte Hanauma Bay. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Kailua-Kona
  2. Kailua-Kona
  3. Kailua-Kona
  4. Kailua-Kona - Hilo
  5. Hilo
  6. Hilo - Lahaina
  7. Lahaina
  8. Lahaina
  9. Lahaina - Kapaʻa
  10. Kapaʻa
  11. Kapaʻa
  12. Kapaʻa
  13. Kapa'a - Honolulu
  14. Honolulu 
  15. Honolulu
  16. Honolulu
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til USA. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Kailua-Kona på Big Island!

I dag ankommer du til Big Island!

I første omgang skal du bo i Kailua-Kona, som er en by fuld af liv, butikker, restauranter og barer, og du finder både rigtig god shopping og masser af historiske seværdigheder. Strandene her har roligt, klart vand, og det er næsten altid godt vejr – perfekt til snorkling og dykning, og du har ingen undskyldning for ikke at få badet. Du kan også tage ud på vandet i båd, vandre eller ride en tur på hesteryg! Rundt omkring i Kona distriktet er der masser af kaffeplantager, som dyrker den berømte Kona kaffebønne, så mon ikke også du skal have en dampende varm kop kaffe, mens du er her?

Den meget berømte konge Kamehameha I tilbragte sine sidste år i byen, og det er da også her, hans sommerpalads Hulihee Palace ligger. Derudover kan du se Mokuaikaua kirken og trætemplet Ahuena Heiau, der ligger på en kunstig ø ude i vandet. Sydpå finder du Kealakekua Bay, hvor James Cook gik i land, da han som den første europæer satte sin fod på Hawaii i 1778. Han blev også senere dræbt her, da der opstod stridigheder mellem ham og det oprindelige folk.

Besøg måske Pu’uhonua o Honaunau National Historical Park en af dagene. Det plejede at være et helligt sted, hvor folk kunne flygte til for at få asyl, enten under krig, eller hvis de havde brudt en lov. Parken er fuld af kæmpemæssige stenstatuer med mystiske ansigter, og du kan lære om Hawaiis ældgamle historie. 

Dag 2-3: Gå på opdagelse på Big Island

Det er svært ikke at blive imponeret over vulkanøen Big Island! Oplevelserne på øen spænder lige fra lava, der strømmer ud i Stillehavet i Hawaii Volcanoes National Park til snedækkede tinder på bjerget Maunakea. Farverne her er så vilde – fra helt fortryllende grøn natur med kæmpemæssige klippebjerge, til kulsorte lavastrande og knaldblåt vand. Big Island hedder faktisk Hawaii, men da hele øgruppen går under samme navn, har man navngivet den ”Big Island” for at undgå forvirring – og det er da også den største ø i øgruppen. Den mest aktive af øens fem vulkaner er Kilauea, der har været under konstant udbrud siden 1983, og der kommer hele 200.000 kvadratmeter lava hver eneste dag! 

Du må ud og opleve både Kailua-Kona by og den smukke natur rundt omkring på øen. Hvad med en tur til den smukke sorte sandstrand ved Punaluu, hvor der ofte er havskildpadder? Polulu dalen byder også på enestående naturoplevelser og helt fantastiske udsigter – så på med vandreskoene og af sted. 

Dag 4: Velkommen til Hilo - også på Big Island

Nu skal du videre til byen Hilo.

Hilo var tidligere en by fuld af fiskere og bønder, men da sukkerindustrien udviklede sig i løbet af 1800-tallet, blev byen større og fuld af liv. Den har flere gange været ved at drukne i tsunamier, men nu er byen på fode igen, og du kan opleve rigtig mange spændende museer – bl.a. et tsunami museum. Mest kendt er nok Imiloa Astronomicenter, der er er bygget op rundt om tre metalkegler, som symboliserer de tre højeste bjerge på Hawaii. Byen har masser af shoppingmuligheder med skægge butikker og et farmermarked, så sørg endelig for at have plads i tasken til lidt indkøb.

Lige i udkanten af byen ligger Carlsmith Beach Park, hvor der er glimrende at snorkle på grund af de mange mørke lavaklipper og et koralrev, som beskytter bugten for bølger. Her kan du ofte være heldig at se havskildpadder, og de kommer helt tæt på mennesker! Mange af strandene er også virkelig gode surferstrande, så hvis du tør, kan du prøve at surfe. Du kan leje bræt osv. hos Orchid Land Surfshop, der ligger ud til vandet. Der er rigtig mange surfere i byen, og det er ret fascinererende bare at kigge på, hvad de kan - også selvom du ikke selv tør give dig i kast med den svære kunst.

Dag 5: Nyd naturen omkring Hilo

Hvis du endnu ikke har oplevet den summende by, så tag ud i gaderne. Trænger du i stedet til lidt ro og natur, så kan du i stedet besøge de flotte Liliukalani Gardens – en japansk inspireret have med små broer, pavilloner og masser af planter, træer og blomster. Faktisk er hele byen kendt som Orkidé hovedstaden, og du vil se de fine blomster rigtig mange steder, også helt inde i centrum.

Nord for byen Hilo kan du finde den imponerende Hāmākua kyst, som du næsten skal afsætte en hel dag for at opleve. Her er de grønklædte bjerge imponerende stejle, og du finder kløfter, vandfald og fantastiske vandreruter over det hele. Tæt på Hilo ligger blandt andet de to smukke vandfald Rainbow Falls og Boiling Pots, og du må ikke gå glip af den smukke Akaka Falls State Park, hvor Akaka vandfaldet imponerer med vandmasser, der falder hele 135 meter ned over frodige klipper. Syd for Hilo kan du besøge den lille hippieby Pahoa, hvorfra du kan tage ud til et af de steder, hvor lavaet flyder ud i vandet. Det er smukkest om aftenen i mørket, hvor lavet rigtig lyser op, og om dagen kan du udforske nogle af områdets strande.

Dag 6: Velkommen til skønne Maui!

I dag ankommer du til øen Maui.

Maui er den næststørste ø i Hawaii og ifølge en hawaiiansk legende, er den opkaldt efter halvguden Māui, der hævede øerne op fra havet. Ud af øens samlede kystlinje på knap 200 kilometer, består 50 kilometer af fantastiske strande – faktisk er der over 80 af dem! Mest kendt er Kaanapali Beach og Makena Beach State Park, men der findes naturligvis mange andre skønne strande, hvor sandet har den fineste hvide farve, og nogle steder sågar er helt sort eller rødt. Med andre ord er der rig mulighed for at dase, svømme og snorkle på Maui.

Du skal bo uden for byen Lahaina. Inde i Lahaina kan du besøge de smukke, historiske bygninger fra 1800-tallet, der blev bygget, da byen blomstrede på grund af hvalfangsten på øen. I den charmerende kystby finder du en række gode restauranter, butikker og meget andet, og det er også her, du har nogle af de bedste muligheder for at se hvaler bryde havoverfladen eller spotte legesyge delfiner. 

Dag 7-8: Oplev Mauis natur og strande

Nu skal du ud og opleve den smukke ø.

Fra toppen af Haleakala krateret kan du nyde solopgangen i 3000 meters højde – en helt uforglemmelig oplevelse, og så kan du bruge resten af dagen på at vandre på nogle af de mange vandrestier i den omkringliggende nationalpark. Her er du omgivet af kæmpemæssige bambusser, og går igennem hele jungler af bambus på små træstier.

Den største by på øen hedder Kahului, og her er travlhed og masser af mennesker. Fra Kahului er der en køretur på 83 kilometer op til den lille by Hana – det er lidt af en køretur, men undervejs belønnes du med fantastiske udsigter til frodig regnskov, smukke vandfald og smukke kig ud over Stillehavet. Det er en af de mest kendte ruter på øen, og du bør sætte mange timer af til at køre den, for du vil få lyst til at stoppe hver andet minut og beundre naturen. Stop ved de mange smukke vandfald undervejs, bl.a. Three Bear Falls, der ligger omgivet af frodig regnskov. 

Dag 9: Velkommen til eventyrlige Kauai!

I dag ankommer du til Kauai.

Kauai er den ældste af hovedøerne i Hawaii, rent geologisk, og den opfattes af mange som den allersmukkeste af Hawaiis øer. Og den er altså også helt fantastisk smuk med natur, som du ellers kun troede mulig i drømme. De fascinerende grønklædte klippebjerge tårner op i landskabet og ved kysterne som hele paladser og står i stærk kontrast til det azurblå vand, og dale, vandfald, floder og svimlende bjerge bugter sig igennem landskabet overalt. Særligt Na Pali-kysten med de vulkanske klippeformationer eller Kokee State Park er et uforglemmeligt syn – og du bør næsten opleve det enten fra vandet i en båd eller fra himlen i helikopter.

Den største by på Kauai er Kapa’a, og her er der rig mulighed for at tage på en shoppingtur spise på en god restaurant, eller tage til luau, som er en traditionel hawaiiansk fest med skøn mad, optræden med musik og hula-dans. 

Dag 10-12: Et par dage på Hawaiis smukkeste ø

Uanset om du vil vandre rundt, køre rundt eller flyve rundt, så må du helt sikkert opleve naturen på Kauai. 

Udflugtsmulighederne er endeløse. Tag ud at snorkle, sejl rundt om øen i katamaran, sejl ind i junglen i kajak, prøv at dykke, lær at surfe, nyd udsigten i helikopter, se danseforestillinger, kør rundt på øen i jeep, svæv gennem luften i ziplines, tag på trekkingtur til flotte vandfald, rid rundt i bjergene, kør med tog gennem naturen, prøv at paddle boarde ned ad floderne, tag på sightseeing, gå på hængebroer i junglen eller tag en smuttur til nogle af de andre øer – der er næsten ikke det, du ikke kan her! 

Et af de smukkeste steder er Waimea Canyon State Park, også kaldet Stillehavets Grand Canyon, der som navnet antyder, er en kæmpestor smuk kløft. Det giver næsten sig selv, at denne smukke ø også har nogle virkelig flotte strande med det fineste, gyldne sand, bl.a. på Kee Beach.

Dag 13: Velkommen til Honolulu på Oahu!

I dag ankommer du til Oahu!

Oahu er den tredje største af Hawaiis øer, men det er faktisk den mest befolkede, og det skyldes, at Hawaiis hovedstad Honolulu ligger på øen. Det er her, du skal bo. Honolulu er en stor by, som byder på alt fra historiske bygninger, til shopping, moderne hoteller og masser af travle gader. Byen såvel som øen er kendt for sin blanding af nyt og gammelt, og derfor kan du både opleve skyskrabere og moderne butikskæder og gamle templer og bygninger. Her er masser at se – blandt andet kunstmuseet, fyrtårnet Aloha Tower ved havnen og en hyggelig zoologisk have.

Hovedstaden er også kendt for den dejlige Waikkiki Beach, hvor du har et fantastisk kig over mod det ikoniske Leahi krater, der måske er bedre kendt som Diamond Head. Krateret rejser sig 230 meter op imod himlen, og en vandretur til toppen byder på en skøn udsigt ud over stranden og storbyen. 

Dag 14-15: Udforsk den herlige ø

Hvad skal du få tiden til at gå med på øen? 

Som så mange andre steder i Hawaii, er Oahu kendt for sine strande, blandt andet Ala Moana og den dejlige Hanauma Bay med krystalklart isblåt vand med masser af fisk at kigge på. Måske ser du endda skildpadder?Øens højeste punkt er Ka’ala bjerget, og i naturen omkring bjerget kan du tage på masser af skønne vandreture eller finde andre flotte strande. Du kan også tage til Maakua Gulch, en kæmpemæssig, frodig kløft imellem bjergene.

En af øens smukkeste udsigter finder du ved Makapuu fyrtårnet, der ligger ved forrevne, grønklædte klippekyster ud til det azurblå vand. Eller hvad med et besøg til Ho'omaluhia Botaniske have ved byen Kaneohe? Her er naturen helt enormt smuk med stejle, grønklædte klippebjerge og spejlblanke søer. 

Det er selvfølgelig også oplagt med et besøg til Pearl Harbor, det tidløse mindesmærke for japanernes angreb under Anden Verdenskrig, og selv i dag emmer havnen af historie og minder. 

Dag 16: Afrejse fra Hawaii

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til USA. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i USA.

Alle hoteller

Royal Kona Resort

Royal Kona Resort

Royal Kona Resort er et stort og godt resort, der ligger ud til Kailua Bay, en gåtur på ca. 5-10...

Hilo Seaside Hotel

Hilo Seaside Hotel

Hilo Seaside Hotel ligger i udkanten af byen, tæt ved vandet og ved siden af Liliuokalani...

Alle hoteller

Kaanapali Beach Hotel

Kaanapali Beach Hotel

Kaanapali Beach Hotel påstår selv, at de er Hawaiis mest hawaiianske hotel. Det vil vi ikke gøre...

Upgrade
Royal Lahaina Resort

Royal Lahaina Resort

Royal Lahaina Resort er et rigtig godt, stort hotel, der ligger ud til en fænomenal strand!...

Alle hoteller

Aston Islander on the Beach

Aston Islander on the Beach

Aston Islander on the Beach er et rigtig dejligt resort, som ligger utrolig smukt med havet til...

Alle hoteller

Aqua Aloha Surf Waikiki Hotel

Aqua Aloha Surf Waikiki Hotel

Aqua Aloha Surf Waikiki er et typisk stort og simpelt hotel, som måske ikke er helt nyt, men...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til usa. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i USA.

Big Island (Hawaii)

-155.961817
19.636208

Maui (Hawaii)

-156.330975
20.796745

Kauai (Hawaii)

-159.527796
22.094017

Oahu (Hawaii)

-157.848991
21.306022

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 11 dec 2017 - 15 dec 2017
Flyselskab
Delta Airlines
Voksne fra 23.290,-
Børn u/12 år fra 21.990,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2017 - 23 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 24.090,-
Børn u/12 år fra 22.690,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2017 - 25 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 24.090,-
Børn u/12 år fra 22.690,-
Afrejse i følgende periode 26 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 24.090,-
Børn u/12 år fra 22.690,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 06 jan 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 24.090,-
Børn u/12 år fra 22.690,-
Afrejse i følgende periode 07 jan 2018 - 15 jan 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 24.090,-
Børn u/12 år fra 22.690,-
Afrejse i følgende periode 16 jan 2018 - 21 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.590,-
Børn u/12 år fra 21.190,-
Afrejse i følgende periode 23 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.390,-
Børn u/12 år fra 20.990,-
Inkluderet: 

Fly t/r.
Alle flyrejser mellem øerne.
15 overnatninger.
Billeje i 15 dage: 6 dage på Big Island, 4 dage på Maui og 5 dage på Kauai.
Delt transport mellem hotel og lufthavn i Honolulu.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Entre til nationalparker. 
Evt. parkeringsgebyr på hoteller.
Evt. ekstrabetaling på billeje, ekstra forsikringer mv.
Evt. leje af GPS.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Fly København - Kailua-Kona og Honolulu-København.
Fly mellem øerne.
Delt transport mellem hotel og lufthavn i Honolulu.