Du er her: Lande > USA > Rejser > Rejse USQ1

Mississippi Cruise à la Mark Twain

12 dages rejse: 1 nat Memphis, 7 nætter med flodcruise på Mississippi - oplev Vicksburg, Natchez, Baton Rouge, St. Francisville og Nottoway - og 2 nætter New Orleans
Rejse: 
USQ1
Oplev de historiske byer ved Mississippis breder og smag på sydstatens musik og kultur! Med masser af udflugter og måltider inkluderet.

Inden du hopper ombord på dampskibet American Queen, skal du opleve Memphis og alt, hvad byen indeholder - blues, Elvis og Beale Street. Så er det afsted på flodcruise på den mægtige Mississippi-flod! Første stop er Greenville, hvor du skal opleve den blomstrende natur og de utallige muséer. Videre til Vicksburg, hvor du rigtig skal smage på Sydens borgerkrigshistorie og se de historiske bygninger. Næste stop er Natchez, som er den ældste by ved Mississippis bred - mærk historien og besøg det flotte Rosalie Mansion. Dagen efter stopper skibet i Baton Rouge, hvor du skal på kulturel opdagelse og besøge et krigsskib fra Anden Verdenskrig. Næste stop er den lille by St. Francisville, hvor du skal nyde det hyggelige samfund og deres gæstfrihed. Videre til et fantastisk syn i Nottoway, hvor du skal se det smukke "White Castle of Louisiana" - syden største antebellum palæ! Turen rundes af med et par dage i New Orleans, hvor den står på jazz og hestevogne. Nyd byens stemning og hyggelige gader og tag måske på en spøgelsestur i Det Franske Kvarter. 

Dag-til-dag

1. Afrejse Danmark - Ankomst Memphis
2. Memphis
3. Greenville
4. Vicksburg
5. Natchez
6. Baton Rouge
7. St. Francisville
8. Nottoway
9. New Orleans
10. New Orleans
11. New Orleans
12. Afrejse til Danmark

 

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til USA. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: En dag i Elvis' hjemby!

Første dag er en dag på fastlandet.

Memphis Tennessee er et stort, historisk underholdningsmekka, og alles første stop bør være det berømte Graceland, som var Elvis Presleys hjem. Både Elvis selv, hans forældre og hans bedstemor er begravet i Meditation Garden, som hører til Graceland, og her er også en mindesten for Elvis’ dødfødte tvillingebror. Memphis er også hjem for Sun Studios, hvor musikgenren Rock 'n' Roll blev født – her indspillede Elvis og Johnny Cash deres første numre sammen. Der er masser af muligheder for spændende sightseeingture rundt i byen, enten i bus, båd eller hestevogn, men du kan også udforske byen på egen hånd.

Gå en tur ned ad Beale Street, som bliver lyst op om aftenen - her er virkelig en helt særlig stemning! Du kan få serveret dejlig sydstatsmad på stort set alle restauranterne og bluesmusikken kan høres overalt. Hvad med at smage Elvis’ yndlingsdessert Mississippi Mud Pie?

Dag 2: Memphis og ombord på American Queen

I dag er dagen, hvor du skal ombord på det største dampskib nogensinde lavet - American Queen og sejle afsted på Amerikas største og mest historiske flod.

Du sejler først om eftermiddagen, så Memphis er stadig din at opleve. Har du ikke fået nok rock ’n’ roll eller blues historie første dag, kan du tage på en guidet ekskursion, hvor du kan vende tilbage som Elvis ekspert. Kom ind og se Elvis’ bilmuseum eller hans to speciallavede fly. Få den fulde Elvis oplevelse med en tur i Graceland, hvor du virkelig får smagt på rock kongens historie.

Tilbage på American Queen forbereder du dig på ugens oplevelser i omgivelser designet i ægte victoriansk stil. I ren Mark Twain-stil er du nu klar på at cruise ned ad Mississippi!

Dag 3: Første stop, Greenville!

Du sejler fra Memphis til Greenville på den Mægtige Mississippiflod! Det er altså lidt noget andet at spise morgenmad med udsigt til en verdensberømt flod, end det er at sidde og guffe krydderboller hjemme i køkkenet.

Lige i hjertet af Mississippi Delta ligger byen Greenville Mississippi. En by, hvor blues er en stor del af kulturen, og hvor mange forfattere er født eller har boet. Forfatteren til the Muppet Show startede sin karriere i denne by, og også mange andre kendte skribenter, så det er ikke uden grund, at legenden siger, at Greenville vandet skaber forfattere.

Tag en tur rundt i byen og oplev de smukke haver og blomstrende natur, som byen er kendt for. Du kan besøge Greenville History Museum, Hebrew Union Congreation tempel og museum, 1927 Flood Museum – hør om hvordan byen klarede fire måneders oversvømmelse, E. E. Bass Cultural Arts Center, hvor den ældste fungerende Armitage karrusel står, Greenville’s Writers Exhibit på Percy Library, Washinton County Courthouse og Trop Casino, hvor du være heldig at vinde lidt lommepenge. Du kan rigtig få lært byen godt at kende – byen har museer om næsten alt. Du møder virkelig den sydlandske charme i Greenville.

Om natten bliver du vugget i søvn på floden. Det kunne man vist godt vænne sig til. 

Dag 4: En dag i historiens tegn - Vicksburg

Ned ad floden går det! Det er dejlig nemt at sidde på et skib og bare se byerne flyde forbi dig. Du skal ikke gøre noget for det overhovedet.

Eller lidt skal du måske – for du skal ud og opleve Vicksburg. I Vicksburg Mississippi skal du på opdagelse i borgerkrigens historie. Denne by gemmer på mere historie end de andre borgerkrigsbyer. Abraham Lincoln kaldte byen for ”Key to the city”. Byen er fuld af historiske oplevelser, så slå dig løs og lær lidt om den amerikanske borgerkrig.

Tag en tur forbi den mere end 125 år gamle kirke Church of the Holy Trinity, og se de flotte mosaikvinduer, Anchuca Mansion – en historisk bygning fra 1800-tallet, Old Court House Museum, hvor sydstatsflag og politisk historie gemmer sig, Yesterday’s Child & Doll Museum og Biedemham Coca-Cola museum, hvor over 1000 dukker og lejetøj helt tilbage fra 1843 er udstillet og sodavandens historie fortælles, Lower Mississippi River Museum, hvor Mississippi er hovedpersonen eller smut forbi Old Depot Museum, hvor blandt andet verdens største samling af skibsmodeller findes. Køb en lille souvenir med fra dine besøg og smag på byens mad. Du får en dag fuld af historie, og sejler fra byen klogere, end du kom.

Aftensmaden nyder du i vanlig stil på båden, igen i vuggende tilstand og dejlige omgivelser.

Dag 5: Natchez - den ældste by ved Mississippi

Næste stop på dit krydstogt er Natchez.

Natchez Mississippi er den ældste by ved floden – helt tilbage fra 1716. Byen er kendt for dens gæstfrihed, elegance og imponerende bevaring af historie.

Det milde klima og den frugtbare jord tiltrak i sin tid en masse landmænd, og snart blev byen hjemsted for smukke villaer og bomuldsplantager. Byen er en ægte, charmerende sydstatsby med fine, historiske bygninger, velholdte haver og små kirker, og så er her selvfølgelig Natchez Trace Parkway - en køretur ned ad den smukke vej fra Natchez til Nashville er et must, hvis du er i byen. Her er smukke landskaber, skøn natur og hyggelige skove perfekt til en picnic i det grønne!

Besøg det store flotte Rosalie Mansion, hvor du får fortalt husets historie fra en guide i tøj fra 1800-tallet eller besøg Natchez Visitor’s Center med fortællinger om byen. Hør historien om William Johnsons liv som sort på William Johnson House Museum eller se Magnolia Hall – et flot herskabshus, hvor en kanonkugle skød ind i køkkenet under borgerkrigen. Besøg Stanton Hall, hvor du kan spise fine sydstatsmad på Carriage House Restaurant efter at have set det flotte palæ.

Lær om byens afroamerikanske kultur og historie på Natchez Association for the Preservation of Afro-American Culture Museum, så du kan tilføje endnu et kapitel til din viden om byen. Natchez byder på rigtig meget sydstatshistorie, så det er bare at tage for dig.

”Hjemme” på skibet kan du svinge benene op og slappe lidt af. Det er nu altså rart at blive sejlet rundt.

Dag 6: Baton Rouge - Louisianas hovedstad

Rejsens næste stop er Baton Rouge. Det lyder fransk, tænker du - og du ret! Byen har sit navn efter en fransk opdagelsesrejsende, Sieur D’Iberville, som markerede stedet med to røde pæle (bâtons).

Byen er rig på kultur og historie, og du kan stadig mærke det franske den dag i dag, for byens beboere snakker en særlig version af fransk i deres dagligdag. I byen kan du opleve Louisiana’s State Capitol, som er den højeste af sin slags i USA. Du kan også se Louisiana’s Old State Capitol, der i dag fungerer som museum og har udsigt ud over Mississippi. Besøge også Capitol Park Museum, Old Arsenal Museum og LSU Museum Of Art og fordyb dig i byens kultur, kunst og historie. Beundr flotte St. Joseph Cathedral og byens arkitektur, når du bevæger dig rundt på din opdagelsestur.

Inden du forlader byen er du nødt til også at se krigsskibet USS Kidd DD-61, som blev brugt under blandt andet Anden Verdenskrig og Korea-krigen. Nu er skibet et museum fuld af andre levn fra krigsperioder, så tag en bid af krigshistorien fra første række.

Tilbage på skibet er der forhåbentlig ikke længere krigsstemning, men du er sikkert træt efter en dag fuld af begivenheder. Slap af med et lækkert måltid og gå måske tidligt i seng. 

Dag 7: St. Francisville - en lille perle

I dag skal du hoppe af skibet i den lille perle St. Francisville LA, som også bliver kaldt ”the town two miles long and two yards wide” – byen der er to mil lang og to yard bred. På trods af den lille størrelse har du dog stadig en masse at opleve her. Før i tiden lå der en lille by nedenfor ved navn Bayou Sara, men på grund af oversvømmelse og brande findes byen ikke mere. Til gengæld er nogle af byens rester at finde i St. Francisville, fordi de flød op med vandet.

Selvom byen er lille er den stadig spændende. Gå en tur på Royal Street og se de unikke butikker eller besøg Old Market Hall, hvor små forretninger holder til. Hør om byens historie på West Feliciana Historical Society Museum eller se byens smukke kirker, som Grace Episcopal Church – en af de ældste protestantiske kirker, som stadig står den dag i dag. Nyd de flotte grønne parker og se de flotte spanske mostræer, som giver byen en lækker sydstats atmosfære.

Måske skal du banke dine rejsekammerat i kortspil eller Yatzy i aftentimerne på båden?

Dag 8: Nottoway - et historisk vidunder

I dag skal du ikke besøge en by, men en bygning. Nottoway, i White Castle, er sydens største og flottest antebellum palæ, som blev bygget i 1859 og rummer en masse historie og mystik. Med tre etager, 64 værelser og udsigt over Mississippi ligger det stort og majestætisk, og du træder tilbage i en helt anden tid i den historiske atmosfære.

Oplev The White Ballroom, den flotte hvide balsal, dekoreret med guldmøbler. Salen er meget populær til bryllupsbilleder med de høje vinduer og den smukke stemning i rummet. Gå rundt i plantagen, se de store 200 år gamle egetræer og nyd den flotte have. Palæet fungerer i dag som resort med restaurant, tennisbaner, hytter, pool og butikker.

Brug dagen til at suge historien til dig, mens du nyder synet af den flotte hvide bygning med de høje søjler. Om aftenen er du tilbage på dit skib til en sidste nat på vandet.

Dag 9: New Orleans - jazzens by!

Nu er din tur ved at være slut, men du skal ikke snydes for den kendte Jazzby New Orleans – en by med atmosfære!

De charmerende bygninger, fine flodbåde og hestevogne, der triller gennem gaderne giver byen en helt særlig stemning. På hvert et hjørne finder du gode restauranter og musiksteder, og foran St. Louis-katedralen på Jackson Square sætter musikanter, mimere og sjove optrædende deres præg på byen.

Hvis du går en tur ned ad den berømte Bourbon Street om aftenen, vil du indse, hvorfor denne by er så berømt for sin fantastiske jazz – gaden er lyst op, og ud fra hver eneste bygning flyder tonerne fra lækker musik. Byen blev næsten ødelagt under den store orkan Katrina i 2005, men New Orleans er i dag kommet helt ovenpå igen.

Det hyggelige franske kvarter er byens ældste, og her er der antikviteter og madoplevelser i læssevis – men historierne siger, at bydelen er hjemsøgt, og faktisk bliver New Orleans kaldt for USA’s mest hjemsøgte by. Du kan tage på en spøgelsestur, hvor du går med en guide rundt i det franske kvarter og fortæller om byens mange spøgelseshistorier. Hvis du ikke er så meget til uhygge, kan du også bare gå en tur til Garden District, hvor du kan se de mange smukke sydstatshuse, hyggelige parker og gode caféer.

Dag 10: Oplev New Orleans

Tid til at udforske New Orleans! I løbet af dit ophold i New Orleans har du en fire timers udflugt, hvor du kommer på guidet tur rundt i byen forbi populære steder, som Det franske kvarter, Jackson Square, Garden District, St. Charles Avenue og City Park. Du har også tre dages transport rundt i New Orleans med bus med et såkaldt ”Jazzy-pas”, middag på en restaurant i Det franske kvarter og fripas til syv af de største attraktioner i byen - ikke dårligt.

Du kan også vælge at tilkøbe en udflugt til The Atchafalaya Experience. På denne tur kommer du med en erfaren guide ud til en af Nordamerikas største vådområder, hvor du kan se både oddere, hjorte, bævere og alligatorer. Hvis du vil være sikker på at se dyr, kan du besøge Audubon Aquarium of the Americas. I dette kæmpe akvarium lever der over 15.000 dyr.

Om aftenen synes vi, at du skal tage på en spøgelsestur - så vil du se, hvorfor New Orleans bliver kaldt for USAs mest hjemsøgte by... På turen tager din guide dig rundt i French Quarter og fortæller spøgelseshistorier, og måske kommer du også en tur på kirkegården. Bare du nu kan sove i nat...?

Dag 11: Afrejse fra New Orleans

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 12: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til USA. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i USA.

Alle hoteller

Rejser til USA - Sheraton Memphis Downtown Hotel

Sheraton Memphis Downtown Hotel

Sheraton Memphis Downtown Hotel er et flot hotel tæt på Mississippi og kun 10 minutters gåtur...

Rejser til USA - American Queen

American Queen

American Queen er et flot dampskib og faktisk verdens største af slagsen med seks etager og...

Alle hoteller

Rejser til USA - New Orleans Intercontinental Hotel

New Orleans Intercontinental Hotel

New Orleans Intercontinental Hotel er et stort og flot hotel kun få minutters gang fra det...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til usa. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i USA.

Memphis

-90.044945
35.144066

Greenville

-91.054639
33.397777

Vicksburg

-90.874631
32.352861

Natchez

-91.397257
31.563043

Baton Rouge

-91.121720
30.457438

St. Francisville

-91.376730
30.788161

White Castle

-91.151097
30.158189

New Orleans

-90.094737
29.951820

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 nov 2017 - 24 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 26.990,-
Børn u/12 år fra 26.090,-
Afrejse i følgende periode 25 feb 2018 - 26 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 28.090,-
Børn u/12 år fra 27.190,-
Afrejse i følgende periode 26 feb 2018 - 10 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 26.990,-
Børn u/12 år fra 26.090,-
Afrejse i følgende periode 11 mar 2018 - 12 mar 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 28.090,-
Børn u/12 år fra 27.190,-
Afrejse i følgende periode 12 mar 2018 - 21 apr 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 26.990,-
Børn u/12 år fra 26.090,-
Afrejse i følgende periode 22 apr 2018 - 23 apr 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 28.090,-
Børn u/12 år fra 27.190,-
Afrejse i følgende periode 23 apr 2018 - 23 jun 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 26.990,-
Børn u/12 år fra 26.090,-
Afrejse i følgende periode 24 jun 2018 - 25 jun 2018
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 29.290,-
Børn u/12 år fra 27.890,-
Afrejse i følgende periode 25 jun 2018 - 30 jun 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 28.990,-
Børn u/12 år fra 27.590,-
Inkluderet: 

Fly København-Memphis og New Orleans-København.
10 overnatninger: 3 hotelovernatninger med morgenmad og 7 på cruise med helpension.
Transport til og fra cruiset. – OGSÅ UNDER TRANSPORT!
Spændende udflugtsprogram under cruiset med udflugter hver dag
Udflugt i New Orleans
3 dages Jazzy-pas (transport rundt i New Orleans med bus)
Middag på Brennan’s Restaurant i Det Franske Kvarter
Fripas til syv af de største attraktioner i New Orleans
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Transfer fra lufthavn til hotel t/r.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Fly København-Memphis og New Orleans-København.
Transport til og fra cruiset.
3 dages Jazzy-pas (transport rundt i New Orleans med bus)