14 dyk på Discovery Palawan med eget udstyr

Du skal nu på et skønt krydstogt med en masse fantastiske dyk, og de fleste steder kræver et advanced certifikat. Du kommer til at opleve smukke koralrev og stejle klippevægge med masser af liv, hvor du kan være heldig at møde hvidtippede og sorttippede revhajer, gråhajer og hammerhajer. Ved Twin Peaks og Siete Pecados svømmer havskildpadderne ofte dovent rundt, og ved det lille koralrev ved Dibotonai ser du måske en af de meget sjældne søkøer. Du skal også dykke i vulkansøen Barracuda Lake med helt fantastisk smaragdgrønt vand, ved forskellige sunkne japanske vrag fra Anden Verdenskrig, og et hav af andre spændende steder!