Bamboo Rafting på Semadang River

I dag skal du have det praktiske tøj på, som gerne må blive vådt, for det bliver det. Pak også gerne lidt tørt tøj til hjemvejen. Du bliver hentet om morgenen og kører afsted mod Semadang River. Her skal du ud at rafte på, hvad nok nemmest kan beskrives som bambustømmerflåder. Der er plads til mellem to og fire personer. Mens du sejler ned ad floden, nyder du naturen omkring, og du kan være heldig at se nogle af de vilde dyr, som lusker rundt, men bare rolig – ingen krokodiller!