Byrundtur og madlavning i Santiago de Chile

Du bliver hentet på hotellet om formiddagen, hvor din byrundtur starter. Sammen med din guide går du først mod det flotte hvide regeringspalads La Moneda. Herfra går du videre til den centrale Plaza De Armas, hvor du har lidt tid til at tjekke alle seværdigheder og butikker ud, som ligger omkring pladsen. Bagefter fortsætter du til fiskemarkedet Mercado Central og derefter til La Vega, som er det største marked i Chile – det er her, madlavningsturen rigtig starter. På det store marked køber du ingredienserne, som skal bruges til den Sydamerikanske ret Ceviche – det er den, du senere skal kokkerere i køkkenet, og selvfølgelig også smage. Når alt er handlet, bliver du samlet op og kørt til et privat hus, hvor du får lov at smage en Pisco Sour (en typisk chilensk velkomstdrink), Empanadas (dumplings fyldt med enten ost eller kød) og en Pebre (mild krydret sovs) til de fine dumplings. Bagefter begynder du at lave ceviche, mens du nyder lidt chilensk vin – du er jo altså i et vinland! Når middagen er slut, og maven er godt fyldt op, går turen tilbage til dit hotel.