Camping og trekking i Vietnams højeste bjerge

Fra Hanoi kan du tage en trekkingtur til Vietnams top - det højeste bjerg i landet, nemlig Fan Si Pan! Først skal du med nattog og bil, og så starter turen ellers ved Heavens Gate - meget sigende titel på en trekkingstartpost. Du vandrer i gennem grøn regnskov, bambusskove og over små bjergbække, og du har skøn udsigt ud over Sapas landskab og Lai Chau provinsen. Du overnatter i telt, og næste dag  fortsætter du med at vandre til bjergets top gennem fyrretræsskove og gule bambusskove. Efter fire timer har du klaret det! Du står nu på Vietnams højeste punkt! Den spidse, grønne bjergtinde er næsten eventyrligt smuk. Brug en times tid på at nyde landskabet og den skønne udsigt. Nu trekker du gennem regnskoven tilbage til lejren, hvor du spiser frokost, og så følger du stien tilbage til bilen, som kører dig tilbage til Sapa. I Sapa har du fri, ind til du skal have nattoget tilbage til Hanoi om aftenen.