Cykeltur i Luang Prabang

Du kan tage en cykeltur rundt i landskabet omkring Luang Prabang, her er dejlig natur og masser af små, hyggelige landsbyer. Du møder sikkert masser af folk, som bor i området - mænd og kvinder i markerne og børn, der leger på stierne. Vink til dem, før du kører videre til den næste lille landsby. Du stopper i landsbyen Ban Nakham, der er kendt for sine sukkerrør og retten Kaolam, der består af klæbrige ris og bønner i bambus. Nu går turen langs de lysegrønne rismarker, før du stopper endnu en landsby. Her skal du se, hvordan folk laver gryder, krukker og kar, og du kan snakke med dem og spørge ind til processen. Nu går turen i stille og roligt tempo tilbage til Luang Prabang.