Cykeltur omkring Hanoi - hele dagen

Tran Quoc pagoden og West Lake

Du cykler langs bredden af Red River på en rolig vej, der løber gennem blomster- og grøntsagshaver og forbi landsbyer og lotussøer. Du får set Vienams hovedstad på en helt ny måde! Du får set, hvordan folk bor i byen – kig ind ad døre, der står på klem, se folk på deres vej til arbejde og børn, der er på vej i skole og se de mindre butikker, hvor vietnameserne handler ind. Du skal også ud og sejle, og her ser du haver og huse, der ligger helt ned til floden. Efter frokost fortsætter du til West Lake, hvor du stopper ved en af de mest ærede buddhistiske pagoder i Vietnam, nemlig Tran Quoc Pagoden. Her ikke særlig meget trafik, så det er nemt at cykle rundt i de små gader, hvor der er flotte kolonihuse og masser at kigge på.