Det skjulte Bagan med guide

Vil du gerne opleve det ukendte Bagan? På denne tur bliver du taget væk fra de kendte gader og ud på oplevelse blandt nogle af de templer, der ikke findes på alle turistkortene endnu. Du har altså mulighed for at få oplevelser, som det ikke er alle, der får.

Denne tur foregår i bil med privat guide, og I bliver kørt ud til steder, hvor det ikke vrimler med souvenirsælgere og turister. Et af de skjulte templer, I kommer til at se, ligger f.eks. gemt i forbindelse med en lokal politistation.

Når sulten melder sig, vil I få serveret en lokal frokost baseret på ”Myanmar dry zone” retter i et lokalt hus langt væk fra turister og gadesælgere. Det er den ideelle autentiske frokostoplevelse. Efter frokosten er det muligt at holde en lille pause, inden turen fortsætter, og I skal lære endnu mere om Bagans hemmeligheder.