En dag i kaffens tegn

Kun halvanden time fra Bogotá kan du opleve Colombias kaffeplantager. Besøg Hacienda Coloma, et hyggeligt kolonitidshus, der ligger super smukt i grønne omgivelser. Her lærer du om, hvordan kaffen plantes, plejes, plukkes, vaskes, skrælles, tørres, ristes osv. – ja hele processen fra bønnen lægges i jorden, til der står en dampende kop kaffe på bordet. Du går rundt i de grønne plantager og slutter selvfølgelig af med en varm kop kaffe!