Et par dage i junglen

Iguazu ligger lige i Misiones Forests fantastiske natur, så det er nærliggende at tage et par dage i en junglelodge. Naturen byder på et fantastisk dyre- og planteliv, og det er blevet et af de 200 steder, som WWF har udnævnt til klodens vigtigste naturområder. Her er høje træer, floder, fugle, aber, krokodiller og alskens småkravl, og du skal ud og sejle på floden for at se det hele fra vandet. Du skal selvfølgelig også på en nattetur ud i junglen og se efter øjne i natten med en lommelygte - hvis du ellers tør. Du bliver kørt tilbage til Iguazu, når dit ophold i naturen er slut.