Et par dage på Argentinas Pampas

Hvis du har lyst, kan du tage et par nætter på Argentinas berømte Pampas. Du kører halvanden time fra Buenos Aires, har en overnatning eller flere i San Antonio de Areco og bliver kørt tilbage igen. Pampassens store, flade græssletter dækker en femtedel af Argentina, og San Antonio de Areco er en af de mest traditionelle Gaucho-byer i Argentina! Gauchos er de argentinske cowboys, der før i tiden levede som nomader i det berømte kvægrige. I området kan du opleve ægte cowboy-opvisninger, spise saftige argentinske bøf grillet over åben ild, besøge gaucho-museet og købe lækre, håndsyede lædervarer.