Guidet cykeltur til Oudong

Kig ud over Oudong

Tag på en heldagscykeltur ud i de landlige omgivelser uden for Phnom Penh – nærmere bestemt Oudong ruten. Oudong var engang Cambodias hovedstad, men nu består området egentlig mest af smålandsbyer, risbøndere, palmevingårde og masser af Khmer-bygningsværker. Det vrimler med majestætiske, ældgamle templer, og du skal rundt og se dem på din cykel! Du cykler på grusstier langs rismarker, mangoplantager og lotussøer, forbi pælelandsbyer og flot natur med bjerge i det fjerne. Du stopper ved et marked og spiser frokost og herefter går det videre til flotte templer og en lokal skole. Hele turen er 40 km., og alle kan være med! Du har guide med, og han sørger selvfølgelig for mountainbike, hjelm, vand og lidt snacks.