Halvdags tempelsightsseing i Bagan inkl frokost

Du bliver hentet på dit hotel mellem 8.30 og 9 og starter din sightseeing på morgenmarkedet, hvor der allerede er masser af liv. Du besøger landsbyen og ser, hvordan folk starter deres hverdag, og du går rundt i de små gader i en halv times tid, til du når landsbyskolen. Hvis skolen har åbent kan du se eleverne, der har time eller leger uden for skolebygningen. Nu skal du til Nat Thaunt Woden klosteret og se de smukke træudskæringer, og bagefter går turen til det smukke Sulamani tempel, hvor der er oldgamle vægmaleri. Det smukkeste tempel i Bagan er nok Ananda Templet, og det skal du selvføglelig også besøge! Det ligner ikke de andre med sin lysere farve og gyldne stupa og er derfor et særsyn uden lige. Du spiser frokost på en lille restaurant, og så går turen tilbage til hotellet.