Halvdagsbyrundtur

Du kan tage en halvdagstur rundt i Luang Prabang. Du starter med at besøge det Royale Palads, der er lavet om til et spændende museum, som giver et godt overblik over byen historie. Så fortsætter turen til det ældste tempel i byen - nemlig den ældgamle Wat Visoun, som bliver kaldt ”vandmelonsstupaen”, fordi den har en sjov rund form. Næste stop på turen er det historiske og fortryllende tempel Wat Xienghtong, hvor det smukke, spidse tag når helt ned til jorden i klassisk Luang Prabang-stil. Til slut besøger du Art and Ethology centre, hvor du lærer en masse om Laos’ spændende kultur.