Halvdagstur på Mekong floden – med Pak Ou grotterne

På denne halvdagstur skal du sejle ned ad Mekong floden, besøge flere små landsbyer og opleve de mystiske Pak Ou grotter. Turen starter tidligt, og du skal sejle på den berømte flod og ser de smukke landskaber langs bredden. Første stop på sejlturen er ved landsbyen Bang Muangkeo, hvorfra den lille vandretur ud til Pak Ou grotterne starter. De to flotte kalkstensgrotter vender ud mod Mekong floden, og her er tusindvis af Buddhastatuer i alle mulige farver, former og størrelser. Det er virkelig et imponerende syn at se så mange skulpturer på et sted i så fantastisk smukke omgivelser! På vejen tilbage til Luang Prabang har båden et stop ved landsbyen Ban Nongxai, som er kendt for sine lokale kunsthåndværkere. Du vender tilbage til Luang Prabang ved frokosttid.