Heldagstur til Bellavista Cloudforest

Heldagstur til Bellavista Cloudforest

Du bliver hentet på dit hotel tidligt om morgenen og kører ad en skøn bjergvej til Bellavista. I Bellavista er der store flokke af kolibrier, og ofte kommer de små, fine fugle helt tæt på folk, som giver dem mad. Nu vandrer du 2-3 timer ud i Sky-skoven, mens en guide fortæller dig om fugle og planter i området. Du spiser frokost i den sjove, runde restaurant formet som en dom, og her er skøn udsigt udover skoven. Efter frokost kan du enten bare slappe af og kigge efter kolibrier, eller du kan vandre ud i skoven igen på egen hånd - stierne er tydeligt markerede, så du farer ikke vild! Kl. 15 går turen tilbage til dit hotel.