Heldagstur til Paracas og Ballesta øerne

I dag skal du fra Lima til Paracas, som ligger ved kysten. Her ser du enestående smuk natur i form af ørkenagtigt landskab, imponerende klipper og det flotte, blå vand. Fra Paracas tager du videre til Ballestas Islands, hvor der er et helt unikt dyreliv, som ikke kan ses andre steder i verden. Du sejler ud til øerne, og du ser øerne fra skibet - nyd synet af de barske klipper og alle de mange fugle, kæmpekrabber, søløver og delfiner. Der er over 150 forskellige slags fugle herude, bl.a. pelikaner, inkaterner, suler og humboldt-pingviner.