Heldagstur til St. John Island

Du bliver hentet på dit hotel, og så går turen igennem det dejlige landskab mod Redhook færgehavnen. Du sejler til Cruz Bay, og nu går det af sted i en åben safaribus, og du kan rigtig nyde smukke St. John Island. Du stopper et par gange ved steder, hvor udsigten ud over øen er særlig smuk, og du skal også en lille tur rundt på ruinerne af det historiske Annaberg, som engang var en dansk sukkerplantage. Turens højdepunkt er dog berømte Trunk Bay - Dansk Vestindiens nok smukkeste strand, som er på top 10 over verdens smukkeste strande! Og det er helt forståeligt, for den er virkelig dejlig med sit kridhvide sand og helt uvirkelige blå vand. Du spiser en picnic på stranden, og så er det tid til at snorkle og udforske undervandsverdenen ved Trunk Bay. Du kan selvfølgelig også bare dase på stranden og nyde de dejlige omgivelser. På hjemvejen stopper du ved Cruz Bay for at shoppe lidt, og så går turen tilbage til St. Thomas, hvor du bliver kørt til dit hotel.