Helikoptertur over Big Island, Hawaii

Du skal ud på en to timers helikoptertur. Du flyver fra Kona og sydpå ned over The Big Island på Hawaii og tilbage nordpå igen. På flyveturen kan du se de flotte hawaiiske vandfald, den snoede kystlinje og de fantastiske Waipio og Waimanu dale, som virkelig skiller sig ud fra resten af landskabet. Du flyver over regnskove, nøddeplantager og aktive vulkaner – hvis du er heldig, ser du lava flyde fra vulkanen Kilauea.