Ijen krateret med overnatning

Fra Sanur, Lovina og Ubud kan du komme på en spændende tur til Ijen vulkankrateret, hvor du overnatter og bliver kørt tilbage næste dag. Du kører hele vejen til Balis vestkyst, og herfra sejler du til Java, hvor du skal på en byrundtur i en lille landsby. Men det er selvfølgelig vandreturen op ad Mount Ijen, som er turens højdepunkt - kratersøen på toppen har en helt unaturlig lyseblå farve og ligger omgivet af et goldt, gulligt landskab. Og så er udsigten selvfølgelig hele turen værd!