Morgentur med besøg i Yangons markeder

Hvad sker der i Yangons gader, når de fleste stadig sover? Det vil du snart finde ud af! Du skal meget tidligt op om morgenen, for dagens første stop er fiskemarkedet sammen med din guide. Yangon-floden vil på det tidspunkt allerede være travl. Derefter fortsætter du til et grøntsagsmarked, som er åbent 24 timer i døgnet. Her skal du prøve den berømte burmesiske morgenmad kaldet Mohinga, som er en mild fiskesuppe med nudler og kiks. Du får også set munkene på det tidspunkt, som går gennem gaderne i Yangon for at samle almisser, og du får også mulighed for at donere mad til dem. Derefter forstætter du til frugt- og grøntsagsmarkedet, hvor du kan tage et hurtigt kig på alle de spændende varer, der sælges. I løbet af formiddagen vender du tilbage til dit hotel, hvor du måske lige kan nå en omgang lidt mere vestlig morgenmad, hvis du trænger til det.