Ophold i Corcovado Nationalpark

Du kan bo et par dage ved dejlige Drake Bay og tage på udflugter til skønne Corcovado Nationalpark! I regnskoven lever både myreslugere, tapirer og de skægge næsebjørne, der er på størrelse med aber! Oppe i træerne kan du være heldig at skimte papegøjer, aber eller de leopardlignende margayer, og her lever også pumaer og jaguarer. Floderne, der løber igennem parken, er fulde af krokodiller og caymaner, og indimellem lægger tyrehajer også vejen forbi, så det er altså ikke her, du skal soppe! Du skal også på en udflugt til øen Cano, hvor der har boet både indianere og pirater - her kan du udforske øen med en guide og snorkle efter farverige fisk.