På udflugt til de smukke cenoter og Hacienda Ochil

På denne udflugt skal du ud i junglen og opleve de krystalklare cenoter – også kendt som ferskvandshuller. Du skal selvfølgelig have den fulde oplevelse og bade i de blå huller! Du kører med lastvogn langs gamle togskinner ind til Chihoo og Yaal-Utzil cenoterne, som er utrolig smukke med deres turkise vand. Herefter skal du besøge Hacienda Ochil området, som er helt tilbage fra kolonitiden. Du besøger også Henequen museet, så du rigtig kan få historien fra stedet. Du spiser frokost på stedet, hvor du også kan prøve små workshops eller tage et dyp i poolen.