Skole besøg i fiskerlandsby

Denne tur går til en skole, der ligger i en af de ældste fiskerlandsbyer i Cartagena. Godt nok er landsbyen nu vokset sammen med resten af byen, men der er stadig kæmpe forskel. Området er virkelig fattigt, og langt størstedelen af beboerne arbejder som fiskere eller som ingenting. Omtrent 70 % af de voksne kan hverken læse eller skrive, og for at sikre deres børn flere fremtidsmuligheder, så er der oprettet en foundation, som driver en skole med 120 lokale børn i alderen 4-12 år.  Skolen drives udelukkende på baggrund af donationer, og de har det ikke nemt. Du får en rundvisning på skolen og fik en masse information om, hvordan skolen og projektet forløber. Det er en spændende og rørende oplevelse.