Togtur på Djævlens Næse

På din rejse til Ecuador er der en helt særlig ting, du må opleve! Nemlig en togtur til Djævlens Næse! Turen tager ca. 45 minutter. Undervejs kører du igennem et frodigt, bakket landskab med stejle bjergsider, og toget virker så lille i det kæmpemæssige landskab. Før i tiden var det tilladt at sidde på taget for at nyde udsigten, men det må man ikke længere. Turen starter fredsommeligt, men på den sidste strækning skal toget ned ad en meget, meget stejl klippevæg, som med lidt god vilje kan siges at ligne en næse. Toget kører zig-zag og kommer på en ganske kort strækning 800 meter tættere på havets overflade. I Sibambe er der et kort ophold, hvor du har tid til at få en kop kaffe, inden du igen tager den flotte togtur tilbage til Alausi. Vær dog opmærksom på, at toget en gang i mellem kan blive aflyst eller turen forkortet af pga. jordskred.