Udflugt til Isla Mujeres (med andre turister)

Du bliver hentet klokken 10 om formiddagen og sejler med båd ud til den smukke Isla Mujeres, som ligger i bugten ud for Cancun. På varme dage med klart vejr er der god mulighed for at se delfiner og skildpadder og måske komme til at svømme sammen med dem! Uanset hvad er der masser af smukke dyr og koraller at kigge på under vandet, så det er bare om at hoppe i med snorkeludstyret - men husk selv at tage det med. Du skal også opleve selve øen og nyde et lækkert måltid, som er inkluderet i prisen! Du er tilbage på hotellet omkring kl. 16.