Udflugt til Kuang Si vandfaldet

Turen starter tidligt, og første stop er Phosi markedet, hvor alle laoterne selv handler. Her kan du købe alverdens ting fx silketørklæder, drejede træskåle, håndsyede tøfler og alle tænkelige former for mad – din guide vil vise og fortælle dig om alle de spændende ting. Næste stop på turen er silkevævscenteret, Ock Pop Tok, hvor du får en guidet tur og ser, hvordan de smukkeste silkestoffer bliver vævet. Så går turen ud til vandfaldet Kuang Si. Du stopper ved et par små landsbyer, før du når ud til det smukke vandfald. Tag en forfriskende dukkert i det smaragdgrønne vand og oplev det imponerende vandfald helt tæt på. Du bør også udforske stierne gennem skoven, hvor du kan opleve en lille bid af junglen og den smukke natur. Ved siden af vandfaldet er et bjørnecenter, som gør sig i at redde og rehabilitere de truede asiatiske sortbjørne. Se de herlige bjørne lege og dase i skyggen og hør om, hvad der bliver gjort for at beskytte dem. Du vender tilbage til Luang Prabang ved frokosttid.