Udflugt til Titicaca søen med overnatning i Taquile

Fra Puno kan du tage en udflugt til Taquile og overnatte der. Du kører fra Puno og sejler videre ud på Titicaca søen! Det er noget af en oplevelse at sejle på verdens højestliggende sejlbare sø, som samtidig er Sydamerikas største. Og noget af en oplevelse at se de flydende øer, som kan flyttes mere eller mindre efter behov. Du skal blandt andet se Uros - de flydende øer. Du overnatter på Isla Taquile, og næste dag går turen igen tilbage til Puno.