Vi søger rejsekonsulenter til vores kontor i Aarhus!

Er du vores nye kollega?

Verden åbner sig igen og vi har rigtig travlt.
Derfor søger vi erfarne passionerede rejsekonsulenter til vores kontor i Aarhus, som kan skræddersy drømmerejser til primært Sydøstasien og Latinamerika.

Hos C&C Travel tror vi helt grundlæggende på, at det er godt at rejse ud og møde verden. Derfor har vi en vision om at skabe rejser med et menneskeligt ansigt. Vi tror på, at når mennesker mødes, bidrager det til en større forståelse, som bygger bro mellem forskelligheder.

Vi måler ikke kun i salgsmål, men også kundetilfredshed, vores værdier og om vores rejser har et menneskeligt ansigt. Vi arbejder aktivt med FNs Verdensmål, vi har vores egen hjælpeforening, der udfører projekter for over 1.000.000, – kr. om året og vi planter både mangrovetræer og palmer for at klima kompensere. Vores mål er at blive 200% CO neutrale.

C&C Travel er et lille familiefirma med passionerede, loyale og fokuserede medarbejdere. Vi er ambitiøse, fleksible, initiativrige og har det sjovt. Vi er en formel arbejdsplads med en uformel tone, vi arbejder ud fra devisen ”frihed under ansvar” og vi søger dig, der kan se dig selv i nedenstående:

Som rejsekonsulent skal du:

• Opnå, tage ansvar for og arbejde aktivt med dine budgetter.
• Være struktureret og kunne sammensætte rejser fra A-Z.
• Kunne afdække kundens behov og skræddersy den perfekte rejse for den enkelte kunde.
• Tænke kreativt og se muligheder fremfor begrænsninger.
• Udvikle de lande du er landeansvarlig for.
• Være i tæt dialog med marketing- og produktafdeling.
• Kunne mestre it-systemer, herunder GDS-systemer.
• Være både resultat-, produkt- og menneskelig orienteret

Vi søger dig som:

• Er ambitiøs omkring egne og firmaets budgetter.
• Tænker i løsninger, byder ind og ikke viger tilbage fra ansvar og beslutninger.
• Ønsker at bidrage til udviklingen af vores ”rejser med et menneskeligt” ansigt.
• Har rejst i en del af de lande, vi sælger rejser til.
• Trives i, at mange dage ikke er ens.
• Har øje for dine kollegaer og er god til at løfte i flok.
• Har lyst til at holde foredrag. Både fysisk og virtuelt.

Vi tilbyder:

• Motiverede og energiske kollegaer, som sparrer med og hjælper hinanden.
• En arbejdsplads med et fladt hierarki og plads til at tage ansvar og initiativ.
• At blive en del af vores salgsteam, som pt består af to salgsledere og 6 rejsekonsulenter.
• Løn efter kvalifikationer og erfaring, samt pension og sundhedsordning.

Ansøgningsproces:

• Ansøgning med udførligt CV, inklusiv relevant rejseerfaring sendes til eva@cctravel.dk
Send desuden gerne et 30 sekunders videoklip hvor du præsenterer dig selv kort.
• Ansøgninger vil blive behandlet løbende og fortroligt.
• Stillingerne er som udgangspunkt fuldtids og med base på vores kontor i Aarhus.
• Opstart forventes 1. december.

Hvorfor rejse med os?