20. september 2018 - 13.30

NYHED! Vietnam-grupperejse!

Nu kan du som noget helt nyt tage på grupperejse til Vietnam med dansk rejseleder! Skal du med? Rejsen inkluderer fly, hoteller, transporter og et hav af udflugter og måltider.

Vi vil gerne præsentere vores helt nye og sindssygt gode grupperejse til Vietnam med dansk rejseleder!

Vi har sammen med Mr. Hoai, vores gode ven og samarbejdspartner i Vietnam, sammensat et rigtig godt program for dig, der besøger Vietnam for første gang og gerne vil opleve landets kontraster. En god, dansk rejseleder tager sig af det praktiske undervejs, så du kan koncentrere dig om at have en oplevelsesrig rundrejse sammen med en lille gruppe andre rejselystne danskere. 

Hvad skal I opleve?

Rejsen starter i Vietnams hovedstad Hanoi, og så er det ellers af sted ud i naturen til Mai Chau-dalen, hvor I har fantastiske oplevelser i rismarkerne og bor på det hyggelige Mai Chau Eco Lodge. I skal også overnatte en nat i båd på Halong Bay og flyde rundt i det grønne vand mellem de kæmpemæssige kalkstensbjerge. I Hue står den på pagoder, kongegrave og Parfumefloden, før I skal til Hoi Ans romantiske gader fulde af farvestrålende lanterner og atmosfære. I slutter i travle Ho Chi Minh City.

Se hele rejsen her!

Rejsens højdepunkter:

  • Du har både dansk rejseleder og lokale guider.
  • Du rejser i en mindre gruppe med højst 16 deltagere.
  • 12 overnatninger - i alt 15 dage.
  • Mange måltider: 12 morgenmåltider, 1 brunch, 7 frokoster og 6 middage
  • Spændende byrundture i både Hanoi, Hue, Hoi An og Ho Chi Minh City.
  • Tur med cyclo (3-hjulet rickshaw) i Hanois gamle kvarter.
  • Aftenforestilling på det traditionelle vanddukke-teater i Hanoi.
  • En rolig cykeltur i den smukke Mai Chau-dal.
  • Flere udflugter på cykel i en af verdens mest romantiske byer - Hoi An.
  • Tid til afslapning ved stranden i Hoi An.
  • Overnatning på en båd i imponerende Halong Bay.
  • Udflugt til de flere hundrede år gamle tempelruiner ved My Son Holy Land.
  • Sejltur på floderne i det frodige landskab ved Mekong Delta på udflugt fra Ho Chi Minh City.
  • Fritid, hvor du selv bestemmer dagsordenen.

Vil du have mere inspiration? Bestil vores Vietnam billedbog her!

Vil du hellere til Cuba eller Sri Lanka?

Der er stadig pladser på vores tre grupperejser til Cuba og Sri Lanka. Se dem alle sammen her!