Rejser til Costa Rica - grøn, grønnere, grønnest

Rejser til Costa Rica er uden tvivl for naturelskeren! Her gemmer sig så mange store oplevelser i Costa Ricas vidunderlige helt fantastiske natur, er det er umuligt at vide, hvor du skal starte og slutte.

I Costa Rica finder du tropiske regnskove, aktive vulkaner, smukke strande og naturligvis et farverigt og alsidigt dyreliv, som du ikke finder mange andre steder i verden. Costa Rica ligger i Mellemamerika med Stillehavet på den ene side og Det Caribiske Hav på den anden side, og langs kysten finder du den ene dejlige strand efter den anden. Der er en grund til, at landet hedder "Den rige kyst".

Samtidig er Costa Rica et land, der er utrolig nemt at rejse rundt i, og overalt vil du kunne mærke, hvor stolte costaricanerne er af deres land og natur.

Costa Rica er et land for alle, og du kombinerer nemt afslapning på dejlige strande med vilde aktiviteter og store naturoplevelser på en rundrejse i det skønne land!

 

Costa Rica – verdensberømt for den vilde natur!

Du skal rejse til Costa Rica, hvis du er til storslåede naturoplevelser. De største oplevelser får du i Monteverdes tågeskov, hvor du vandrer rundt midt i skyerne, og i de frodige regnskove omkring Arenal-vulkanen. 

Arenal-vulkanen - tropisk regnskov og varme kilder

Arenal er Costa Ricas mest kendte vulkan. Du finder den i Arenal Volcano National Park nær byen La Fortuna, hvor den flotte, kegleformede vulkan tårner op midt i junglen på majestætisk vis. Her kan du vandre i vulkanlandskabet, bade i varme kilder, se de imponerende vandfald eller riverrafte på de mange floder, der løber gennem regnskoven. Den bedste måde at opleve regnskoven på er selvfølgelig i hængebroerne i trætoppene, hvor du ser naturen oppefra. Her kan du lettere spotte dovendyr og aber i regnskoven og se udsigterne ud over trækronerne.

Monteverdes eventyrlige tågeskov

Monteverde er noget helt andet end Arenal, og det er netop derfor, stedet giver så god mening på rejser til Costa Rica. Her kommer du op i højderne, hvor luften er køligere, skoven tættere, og hvor tågen glider mellem trækronerne og giver landskabet sit helt særlige udtryk. Det er et nærmest mystisk sted, der skiller sig ud fra Arenals varme og frodige regnskov. Du oplever tågeskoven på stier og hængebroer, hvor du går gennem den grønne skov i flere niveauer og ser, hvor anderledes naturen folder sig ud heroppe i bjergene.

 

Oplev Costa Rica i bedste Tarzanstil

Hvordan vil du opleve Costa Ricas natur? 

Oplev regnskovene oppefra eller nedefra, til fods eller i kano, hvor du sejler rundt omgivet af planter, blomster, frøer og fugle. Eller med speedbåd ned ad store og mindre floder på udkig efter fugle, brøleaber, søkøer og dovendyr.

I regnskovene kan du gå på de flere kilometer lange gangbroer i trætopshøjde og se aber, farvestrålende papegøjer og tukaner tæt på, mens du spotter dyr under dig på jorden. 

Men den helt ægte Tarzan-måde at opleve regnskoven på er selvfølgelig i en zipline! Her flyver du simpelthen igennem junglen i en svævebane med vind i håret og sug i maven. En sjov og adrenalinsparkende oplevelse. 

 

Costa Ricas smukke nationalparker

Costa Rica byder selvfølgelig også på et hav af andre smukke nationalparker. Naturen fylder overalt, og på en rundrejse mærker du tydeligt, hvor stor forskel der er på de enkelte områder.

Ud over Arenal Volcano National Park og Monteverde Cloud Forest Reserve har vi tre favoritter blandt Costa Ricas nationalparker: Manuel Antonio Nationalpark, Corcovado Nationalpark og Tortuguero Nationalpark.

Manuel Antonio nationalpark - med de smukke strande

Manuel Antonio er den mindste nationalpark i Costa Rica, men den brillerer sig med sine smukke strande. Her går du gennem regnskov på gode stier, og kort efter står du ved små strande med lyst sand og turkisgrønt vand. Det er netop kombinationen, der gør Manuel Antonio så populær. Du får både natur og strand i ét stop, og det fungerer virkelig godt, hvis du gerne vil have meget oplevelse samlet på ét sted. Undervejs kan du holde udkig efter dovendyr i træerne, aber langs stierne og leguaner, der ligger helt stille i solen.

Corcovado Nationalpark - den vilde og afsidesliggende

Du skal vælge Corcovado, hvis du drømmer om den del af Costa Rica, hvor regnskoven ligger helt afsides. Faktisk så afsides, at du skal flyve herud. Her er naturen storslået, tæt og lidt besværlig på den gode måde. Her på Osa-halvøen går du ikke rundt i pyntet natur. Du går gennem rigtig jungle med mudrede stier, fugtig varme, høje træer og lyde fra junglen hele vejen omkring dig. Corcovado er stedet, hvor du tager hen for at kigge efter tapirer, aber, krokodiller og farverige fugle og for at opleve Costa Rica i en mere rå version.

Tortuguero Nationalpark - jungleliv og floder

I Tortuguero foregår en stor del af oplevelsen på vandet, fordi junglen floden og de små kanaler løber igennem den tætte jungle. Og allerede dér mærker du, at Tortuguero adskiller sig fra mange andre steder i Costa Rica. Du bor midt i naturen på lodges til lyden af brøleaber og chikader. Dyrelivet er helt fantastisk! Her vil du muligvis spotte både tukaner, dovendyr og aber, se krokodiller langs flodbredden og en papegøje, der flyver over hovedet på dig. Nationalparken er især kendt for havskildpadderne, som kommer ind på strandene for at lægge æg.

Det fine ved de tre nationalparker er, at de viser tre meget forskellige sider af Costa Rica. Manuel Antonio er nem at kombinere med stranddage og passer godt til mange rejsende. Corcovado giver dig den tætte og mere krævende regnskov. Tortuguero samler jungle, kanaler og skildpadder i én oplevelse. Sammen giver de et virkelig godt billede af, hvorfor Costa Rica er så spændende at rejse i.

Læs om de flotteste nationalparker i Costa Rica her.

 

Slap af på Costa Ricas lækre strande

Costa Rica har skønne strande på både Stillehavssiden og den Caribiske side. Og som regel kan du altid finde strande med godt vejr – det afhænger af årstiden.

Puerto Viejo på den Caribiske Kyst

Oplev fx Puerto Viejo, der er Costa Ricas caribiske hjørne med Bob Marley stemning og hele fire forskellige typer sandstrande. Ved Puerto Viejo bor du ved nogle af de smukkeste strande i Costa Rica, og her hersker caribisk stemning og farver. Her hænger palmerne ud over vidunderlige strande, sandet skifter fra bugt til bugt, og det junglen ligger helt tæt på kysten. Reggae-rytmer glider ud fra barer og små spisesteder, friske juices står på bordene, og strandlivet flyder let sammen med byen.

Manuel Antonios tropiske regnskovsstrande

Manuel Antonios smukke, gyldne sandstrande med turkisblåt vand er også blandt vores helt klare favoritter! Men nationalparken har to meget forskellige strandoplevelser. Inde i nationalparken ligger de mindre bugter, hvor regnskoven står helt ud til sandet, og hvor du typisk kommer ned til vandet som en del af en tur gennem parken. Ved byen Manuel Antonio bor du tættere på de strande, der hører til feriedagene med badetøj, frokostpauser og nem adgang til hotel, caféer og små butikker langs vejene oppe på skråningen.

De børnevenlige strande med byliv

På Nicoya-halvøen finder du Playa Tamarindo og Playa Sámara, som begge fungerer rigtig godt, når strandlivet skal fylde mere på rejsen. Playa Tamarindo er bred, solrig og fuld af aktivitet. Her står surfbrætterne langs vejen, restauranterne ligger tæt på stranden, og der er liv fra morgen til aften. Det er et godt valg, hvis du gerne vil have surf, by og strand samlet ét sted.

Playa Sámara har en anden ro over sig. Stranden er bred og lavvandet flere steder, palmerne står langs kanten, og byen har en størrelse, der gør den nem at finde rundt i. Derfor fungerer den virkelig godt til familier og til dig, der gerne vil have en strandby, hvor dagene får lov at gå lidt langsommere.

Og uanset hvilken af Costa Ricas strande, du vælger, er du stadig tæt på regnskoven, så du kan næsten altid tage på junglevandringer, mangroveture eller sejle rundt på floderne. Forsøg dig måske med at surfe på bølgerne eller tag en tur ud med snorklen og kig på koralrev og farvestrålende fisk. Flere steder har du gode chancer for at hilse på havskildpadder. 

 

Costa Ricas højdepunkter og unikke oplevelser - her er top 4

Costa Rica er et land, der er svært at koge ned til få oplevelser, men nogle ting skiller sig alligevel ud med det samme. Her er fire af Costa Ricas højdepunkter, som der gør din rejse helt særlig!

De helt vilde regnskove

Noget af det særlige ved Costa Rica er følelsen af at komme helt op i regnskovens grønne verden. På hængebroerne går du mellem trætoppene med udsigt til tæt jungle, snoede lianer og tågedis mellem bladene. Det er en rolig og ret vild måde at opleve naturen på, fordi du ser regnskoven fra en helt anden vinkel end nede fra skovbunden.

Costa Ricas mangfoldige dyreliv

Dyrelivet i Costa Rica er som ingen andre steder i verden. Det er et af de få steder, hvor det føles helt normalt at vågne til lyden af tropiske fugle, spotte papegøjer og aber på hotellets område og senere samme dag standse ved en vejside for at kigge op på et dovendyr i et træ. Du bor nærmest sammen med de eksotiske dyr i Costa Rica, og du vil opleve det ene sjældne dyr efter det andet.

Hvaler, havskildpadder og undervandsoplevelser i Costa Rica

Costa Rica bliver ved, også når du vender blikket mod havet. På den rette årstid kan du være heldig at opleve hvaler bryde havoverfladen, og flere steder kommer havskildpadder ind på strandene for at lægge æg. Og så snart du hopper i vandet med snorkel eller dykkerbriller, åbner der sig en farverig undervandsverden, som gør det svært at komme op igen.

Aktive oplevelser – ziplining, surfing, river rafting og meget mere

Costa Rica er et land, der giver sug i maven med sine mange aktive og spændende oplevelser. Du suser gennem junglen i zipline, kæmper dig gennem skummende floder i river rafting og kaster dig ud i bølgerne med surfbrættet under armen. Her er der fart, vand, højder og masser af adrenalin – men altid med palmer, regnskov og vild natur som kulisse.

 

Hils på costaricanerne og oplev ”Pura vida”

Stemningen i Costa Rica er noget helt særligt. De mennesker, du møder, er søde og smilende. Måske skyldes deres åbenhjertelighed, at de lever efter livsfilosofien ”Pura vida”. Direkte oversat betyder det ”det rene liv”. 

”Pura vida” handler om at leve i nuet, fokusere på de gode ting i livet og undgå stress og jag. Nogle ting kan godt vente til i morgen, og costaricanerne har generelt en noget mere afslappet tilgang til livet, end vi har i Danmark. Måske kunne vi lære lidt.

Du kan mærke ”Pura vida” og den tilbagelænede stemning, hvor end du befinder dig. Lige fra du lander i hovedstaden San José, til du ender ved smukke strande ved Playa Manuel Antonio eller Puerto Viejo. Og vi kan næsten garantere dig, at du selv vil have lagt stress og jag på hylden efter en ferie i Costa Rica. 

 

Et bæredygtigt rejseland

I Costa Rica værner man meget om både mennesker, dyr og naturen. Det er grunden til, at landet er førende på verdensplan, når det kommer til bæredygtig turisme. Her gør man rigtig meget for at sikre, at turismen er til mest mulig gavn for landet, miljøet og befolkningen. 

Du oplever det måske bedst, hvis du bor på et økoresort, hvor der er lagt stor vægt på bæredygtighed og genbrug. Det er noget man går op i i hele landet, men nogle resorts har lagt ekstra kræfter i at være så økologiske og klimakloge som muligt.

 

Rejser til Costa Rica og Panama

Costa Rica ligger i Mellemamerika lige midt mellem Panama og Nicaragua. Og faktisk er det nemt for dig at opleve de tre lande på kryds og tværs. 

Vores gæsters favoritkombination er rejser til Costa Rica og Panama, hvor du oplever den smukke natur i Costa Ricas nationalparker og tågeskov og kombinerer det med snorkling og kridhvide palmestrande i Panama. Og så har du selvfølgelig samtidig mulighed for at opleve den berømte Panamakanal.

 

Få et rejsetilbud - så skræddersyr vi din drømmerejse

Vi tilbyder et bredt udvalg af rejser til Costa Rica, men i bund og grund kan du sammensætte din helt egen rejse. Fortæl os, hvad du gerne vil opleve, så skræddersyr vi sammen din drømmerejse. Uanset om du vælger meget eller lidt natur, mange eller få strande, bliver det en eventyrlig rejse i Costa Ricas grønne paradis. Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og bestil et rejsetilbud til Costa Rica hos os, så vi kan få en snak om dine ønsker.

Vi har mere spændende læsning om Costa Rica på vores blog! Læs med her!

 

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Billeder

1 ud af 8
Rejser til Costa Rica
1 ud af 8
Rejser til Costa Rica
1 ud af 8
Rejser til Costa Rica
1 ud af 8
Rejser til Costa Rica
1 ud af 8
Rejser til Costa Rica
1 ud af 8
Rejser til Costa Rica
1 ud af 8
Rejser til Costa Rica
1 ud af 8
Rejser til Costa Rica

Byer i Costa Rica

I Costa Rica er det naturen og de flotte strande, der kalder – og det er det, vores gæster tager til Costa Rica for at opleve! Så er det bare at beslutte, om du er til vulkaner, floder, tågeskov eller regnskov med hængebroer og svævebaner, og hvilken dejlig strand du vil slutte af på. Vi har udvalgt et par af vores favoritter til dig her, men du kan se mange flere under “Alle byer”.

Flere byer i Costa Rica

Hoteller i Costa Rica

I Costa Rica kan overnatningsmulighederne også være en oplevelse i sig selv. Der er mange forskellige måder at bo på, men fælles for dem er, at der generelt bliver taget stort hensyn til natur, miljø og bæredygtighed, uanset om du bor på hotel, lodge eller i lækre glampingtelte. Vi har udvalgt et par vores favorithoteller til dig her, men vi har selvfølgelig mange flere.

Flere hoteller i Costa Rica

Oplevelser i Costa Rica

Hvad vil du gerne opleve på din rejse til Costa Rica? Vil du have en guidet byrundtur i hovedstaden, gå på hængebroer i trætoppene, eller vil du måske hellere hilse på tapirer i nationalparkerne? Der er masser af oplevelser i Costa Rica, og især i naturen! Vi har udvalgt et par af vores yndlingsoplevelser, men du kan se flere under “Alle oplevelser”.

Har du brug for hjælp?

Ring eller skriv til os
3315 3322
cctravel@cctravel.dk

Vejret i Costa Rica

Costa Rica er et dejligt rejseland, og det er faktisk et land, som du kan rejse til hele året. Her er ingen rigtig vintersæson – landet ligger nemlig så tæt på ækvator, at det er klassificeret som et tropisk land.

I Costa Rica har man overordnet set to sæsoner. Tørsæsonen varer fra december til april, og det er i denne periode, der er flest, der besøger landet. Regnsæsonen varer fra maj til november, og denne sæson bliver også kaldt for ”green season”, fordi landet i denne periode er ekstra grønt og frodigt – og så er det også i denne periode, du kan være heldig at se skildpadder lægge æg eller spotte hvaler ud for kysterne.

Uanset sæson er Costa Rica et tropisk land, hvilket betyder, at der kan falde regn hele året. For det meste varer en regnbyge dog ikke mere end 2-3 timer, så du kan sagtens komme ud at opleve naturen alligevel.

På grund af Costa Ricas forskelligartede natur består landet af flere små klimazoner, hvor vejret kan opføre sig meget forskelligt. Groft set kan man dele Costa Rica op i tre dele. Stillehavskysten i det vestlige Costa Rica er generelt mest tør og varm, mens der på den caribiske kyst østpå er en noget højere luftfugtighed, og der falder mere regn i løbet af året. Gennemsnitstemperaturen på både øst- og vestkysten ligger nogenlunde stabilt på 20-25 grader, uanset hvornår du kommer forbi. I den centrale del af landet finder du de bjergrige egne, og her kan temperaturen falde til 13-15 grader om natten. Oppe i højderne er luftfugtigheden høj, og du kan også her forvente regnskyl hele året.

Vejret i Costa Rica er uforudsigeligt, og det kan hurtigt ændre sig. Uanset hvornår du kommer forbi, vil det altså være en god idé at have pakket tøj til lidt af hvert.

Vejret i Costa Rica

Praktisk info

Du har sikkert tusind spørgsmål om vacciner, visum, pas og penge. Vi har svar på det meste!

Helt generelt

Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring, når du rejser til Costa Rica. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.

Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder på provisionsbasis med Gouda, som er specialiseret i rejse- og afbestillingsforsikringer og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af af din rejse til Costa Rica.

Penge og kreditkort
Den lokale møntfod hedder Colon, men mange steder kan du betale med USD. Du kan veksle både USD og EURO til Colon (helst ikke 50 og 100 USD sedler), og der findes hæveautomater i både store og små byer (fortrinsvis VISA). I  de fleste pengeautomater kan hæves både Colones og USD. Det er en god idé at have kontanter med i nationalparkerne, for du kan ikke være sikker på at kunne hæve penge.

Mobiltelefoner og internet
Du kan sagtens tage din mobil med, men måske er det dyrt. I San Jose og de større byer kan du købe forudbetalte telefonkort, hvilket er en god ide, hvis du skal ringe hjem. Internettet er udbredt og fungerer godt, dog kan både telefon- og internetforbindelse være sparsom ude fra junglen.

Elektricitet og stik
Der er 120 V de fleste steder og både to- og trebenede stikkontakter i Costa Rica, så det er en god ide at købe en adapter.

Rygning
I Costa Rica er det forbudt at ryge på de fleste offentlige steder.

Tidsforskel
Danmark er 7 timer foran Costa Rica (8 timer ved sommertid).

Prisniveau
Prisniveauet er for det meste lavere end i Danmark, men på store hoteller og restauranter kan det være det samme som herhjemme.

Drikkepenge
Normalt lægges drikkepenge automatisk på regningen på restauranter, men der, hvor det ikke gøres, kan du give ca. 10 %. Du forventes at give et mindre beløb til de mennesker, du bliver betjent af undervejs såsom dragere, stuepiger, tjenere mv.

Animalske produkter
På grund af risikoen for at videreføre smitte, er det forbudt at indføre animalske produkter i Danmark fra ”ikke EU”-lande. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du har i din kuffert og huske at deklarere evt. animalske produkter ved indrejsen til Danmark. Gør du ikke dette, risikerer du bøde og retsforfølgelse.

Visum og pas
Visum

Danske statsborgere kan opholde sig max 180 dage i Costa Rica uden visum, såfremt passet er gyldigt minimum 6 måneder efter indrejse i Costa Rica.

For mere information, kontakt ambassaden:
14 Lancaster Gate
W2 3LH, London
England
Tel: +44 20 7706 8844
Fax: +44 202 7706 8655
E-mail: info@costaricaembassy.co.uk
http://www.costaricanembassy.co.uk

Pas

Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.

Rejser du med børn

Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, medmindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek dette med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas.

Rejser du med børn under 18 år, skal du medbringe deres fødselsattest, så du kan dokumentere, at det er dine børn.

Rejser du med børn, der ikke er dine egne, fx børnebørn eller kammerater til dine børn, så vær opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til rejsen. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forælder, der rejser, kræver mange lande, at den anden forælder har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen.

Generelt

Det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Costa Rica. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har  vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, og de kan være unøjagtige.

Vaccination og medicin

Uanset hvor i verden, du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:

  • Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)
  • Difteri
  • Stivkrampe

Det gælder også Costa Rica rejser.

Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager afsted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.

Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.

Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.

Mange lande har restriktioner i forhold til medicin, så skal du have medicin med på rejsen, skal du selv undersøge reglerne for netop din medicin i de lande, du skal rejse til herunder dem, hvor du skal være i transit. Det kan du gøre ved at rette henvendelse til de pågældende landes ambassader.

Generelt kan det siges, at medicin med euforiserende stoffer såsom fx sovemedicin, beroligende medicin, medicin mod ADHD og stærkt smertestillende medicin kræver dokumentation, men nogle lande kræver dokumentation for alle slags medicin både håndkøbt og på recept.

På apoteket kan du gratis få lavet et pillepas, der inden for Schengenlandene er juridisk gyldig dokumentation for, at medicinen er udstedt af en læge og er til eget brug. Uden for Schengenlandene har pillepasset ikke juridisk gyldighed, men afhængig af landet kan det være tilstrækkelig dokumentation. Læs mere om pillepas her. I alle tilfælde er det en god idé at medbringe medicinens originalemballage.