Rundrejser i Costa Rica

Rundrejser i Costa Rica

Rundrejser i Costa Rica er uden tvivl for naturelskeren! Her gemmer sig så mange store oplevelser i landets vidunderlige helt unikke natur, at du kan blive rundtosset bare ved tanken – for hvor skal du starte, og hvor skal du slutte? Her er tropiske regnskove, store og aktive vulkaner, skønne strande og naturligvis et farverigt og alsidigt dyreliv, som du ikke finder mange andre steder i verden.

Samtidig er det et land, der er utrolig nemt at rejse rundt i, og overalt vil du kunne mærke, hvor stolte costaricanerne er af deres land og natur.

Da landet er både trygt og nemt at rejse rundt i, er det en oplagt destination for seniorer og pensionister. På en pensionistferie i Costa Rica skal du ikke tænke på det praktiske, men blot slappe af og nyde ferien.

Uanset hvad dine interesser er, vil en rundrejse i Costa Rica give dig en bred vifte af oplevelser. Costa Rica er et land for alle, og du kombinerer nemt afslapning på dejlige strande med vilde aktiviteter og store naturoplevelser på en rundrejse!

Rundrejser i Costa Rica

Hvordan foregår en rundrejse i Costa Rica?

Vi anbefaler altid at rejse lidt rundt til forskellige destinationer på en rejse til Costa Rica. Landet byder på rigtig mange forskelligartede naturoplevelser inden for ganske overkommelige afstande. Det er nemt at kombinere afslapning og oplevelser – den ene dag kan du gå og spejde efter dyreliv i regnskoven, og den næste dag kan du slappe af på stranden med en friskpresset juice.

Vi arrangerer transporten rundt for dig, og du bliver som regel kørt rundt i komfortable minibusser, der også samler andre turister op på deres vej. Det er også muligt at få arrangeret privat transport til en rimelig pris, hvis du hellere vil det.

Rundrejse med kør selv i Costa Rica

Hvis du vil udforske Costa Ricas skønhed, natur og kultur på egen hånd, anbefaler vi, at du lejer en bil og tager på en kør selv-ferie. På en kør selv-ferie kører du fra sted til sted og besøger flere af Costa Ricas fantastiske byer og seværdigheder, som hver især har deres helt egen unikke charme og specielle kendetegn.

Det gode ved en kør selv-ferie er, at det giver en stor frihed, og du kan stoppe op på steder, du ikke finder på et landkort. Du bestemmer selv tempoet og kan holde en pause, når du føler dig træt eller skal på det “lille hus”. Og når sulten melder sig, kan du stoppe op ved en madbod og få en lækker håndlavet tortilla!

Det er utrolig nemt at køre rundt i Costa Rica. Costaricanere er normalt tålmodige og hensynfulde i trafikken, og de større byer har gode, asfalterede veje. Ude i de mindre landsbyer kan vejene være lidt mere ujævne og hullede, så her skal du holde et ekstra vågent øje på vejen, når det regner. Du kan nogle gange komme til at ligge bag tunge køretøjer. Sker det, skal du bare tage turen i søndagstempo, slappe af og nyde den skønne natur, du passerer forbi.

Vores bedste kør selv-ferie i Costa Rica

Sådan bor du på din rundrejse i Costa Rica

I Costa Rica kan overnatningsmulighederne også være en oplevelse i sig selv. Der er mange forskellige måder at bo på, men fælles for dem er, at der generelt bliver taget stort hensyn til natur, miljø og bæredygtighed, uanset om du bor på hotel, lodge eller i lækre glampingtelte.

Et udvalg af spændende hoteller i Costa Rica

Kombinér Costa Rica og Panama

Costa Rica ligger i Mellemamerika lige midt imellem Panama og Nicaragua. Og faktisk er det nemt for dig at opleve de tre lande på kryds og tværs.

Vores gæsters favoritkombination er Costa Rica og Panama, hvor du oplever den smukke natur i Costa Ricas nationalparker og tågeskov og kombinerer det med snorkling og kridhvide palmestrande i Panama. Og så har du selvfølgelig samtidig mulighed for at opleve den berømte Panamakanal.

Kombirejser til Costa Rica

Hvorfor Costa Rica?

Du skal rejse til Costa Rica, hvis du er til kæmpestore naturoplevelser. Og du kan ikke tage til Costa Rica uden at besøge en nationalpark! Landet har hele 28 fantastiske nationalparker med en betagende og varierende natur.

 

Top 5 nationalparker i Costa Rica

Det kan være svært at beslutte sig for, hvilken nationalpark, man skal vælge på sin rundrejse i Costa Rica, for de er alle sammen helt utrolig spændende – nogle ligger ved smukke kystområder, mens andre ligger i områder med regnskov, knejsende vulkaner, brusende vandfald og rasende floder.

Nedenunder er vores bud på 5 nationalparker, du ikke må gå glip af på din rundrejse i Costa Rica.

1. Corcovado Nationalpark

Den største og måske mest spændende nationalpark i Costa Rica er Corcovado, lige ved Drake Bay. Parken, som hovedsageligt består af frodig grøn regnskov og smukke kystområder, er enorm! Du kan vandre i timevis ad de små vandrestier, som fører dig gennem den tætte regnskov og langs floder og forbi strande. Du kan også “flyve” igennem regnskoven på en zipline og opleve dovendyr hænge ned fra træerne, store myreslugere vandre stille og fredeligt rundt og aber, der springer fra gren til gren over hovedet på dig. Overalt hører du fugle kvidre, og hvis du er heldig, ser du tukaner, tapirer – og frøer i alle regnbuens farver!

2. Manuel Antontio Nationalpark

Costa Ricas mindste nationalpark Manuel Antonio er, til trods for sin størrelse, en af vores favoritter. Det er en enormt spændende og smuk park med regnskov, vandfald og lange sandstrande med flotte koralrev. Dyrene i regnskoven er så vant til mennesker, at du – hvis du er lige så modig som dem – har mulighed for at komme helt tæt på og måske endda hilse på en vaske ægte vaskebjørn! Strandene i nationalparken er nogle af Costa Ricas smukkeste, og her kan du nyde det turkise vand.

3. Arenal Volcano Nationalpark

Midt i Arenal Volcano Nationalpark ligger en af Costa Ricas største seværdigheder – den aktive vulkan Arenal. Med sine 1.657 tårner den sig op, som en mægtig kegle midt i naturen. Du kan vandre rundt om vulkanen i den tætte regnskov og træde ud på hængebroer højt oppe imellem trækronerne og beundre det hele lidt oppe fra oven. Området byder også på buldrende vandfald og varme kilder, hvor du kan bade, og floder hvor du kan riverrafte. Mens du vandrer rundt i området ved Arenal, kan du være heldig at se alt fra aber, der svinger sig rundt i trætoppene til papegøjer, tukaner, og dovendyr og pumaer, der lusker rundt i skoven.

4. Monteverde

Monteverde, som på spansk betyder ”det grønne bjerg”, er en tågeskov højt oppe i Costa Ricas bjerge. Området er kendt for sin skydækkede skov, som ligger 1440 meter over havets overflade. Monteverde er et paradis for naturelskere – du vil føle, at du er på toppen af verden (!), mens du går rundt blandt svævende fugtfyldte skyer, der filtrerer sig ind mellem træer, blade og grene. Den fugtige atmosfære og det lidt køligere klima gør forholdene ideelle for dyr og planter.

5. Tortuguero

Tortuguero Nationalpark er kendt for sit omfattende netværk af floder, kanaler og vådområder, og så er Tortuguero en af de vigtigste yngleområder for havskildpadder i verden! Hvis du besøger parken mellem juli og september, kan du deltage i natlige skildpaddevandringer og se havskildpadder komme op på stranden og lægge æg! Parken er desuden hjemsted for krokodiller, aber, leguaner, og der er over 300 fuglearter!

Pura Vida på din rundrejse i Costa Rica

Uanset om det er vores chauffører, der kører dig rundt fra sted til sted, eller du kører selv, vil du på en rundrejse i Costa Rica opleve det autentiske Costa Rica og den sande betydning af livsfilosofien “pura vida” (det rene liv), som handler om at leve i nuet, fokusere på de gode ting og undgå stress og jag. Du vil hurtigt opleve, at stemningen i Costa Rica er noget helt særligt, og at costaricanere har en mere afslappet tilgang til livet, noget vi danskere måske kunne lære lidt af.

Du skal ikke køre særlig langt, før du kan hilse på den venlige og smilende lokalbefolkning og lære om deres daglige liv. Ude i de lokale landsbyer, på markederne og på kaffeplantagerne vil du lægge mærke til, at Costa Rica er et land fuld af spændende kultur, historie og traditioner! Den mangfoldige kulturarv, som bærer præg af de indfødte stammer, cabécares, chorotegas og borucas, og den spanske kolonitid ses overalt – i kunsthåndværken, musikken og i de traditionelle ceremonier.

Hvorfor rejse med os?