Pensionistferie i Costa Rica

Pensionistferie i Costa Rica

Pensionistferie – eller en rejse for dig, der måske vil betegne dig selv som senior – er en rejse med ekstra fokus på tryghed og nemhed.

Hos C&C Travel sælger vi pakkerejser, der inkluderer både fly, hoteller, transporter og oplevelser, så alt bliver arrangeret for dig. Du kan altså bare læne dig tilbage, mens vi sørger for det praktiske. Vi gør din rejse så nem og tryg som overhovedet muligt!

Vi har mange destinationer og rejser, der er oplagt til en pensionistferie – netop fordi mange af vores gæster på pension ønsker hjælp til at planlægge deres rejse. Costa Rica er det helt oplagte valg!

 

Pensionistferie i Costa Rica

Costa Rica er rundrejsernes land – fordi det er et nemt land at rejse rundt i. Uanset om du kører selv, eller om du har arrangerede transporter. Afstandene er overskuelige, og I kan stoppe undervejs og holde pauser, når I ønsker det! Sammen med dig sammensætter vi en rute, der passer lige præcis dig og dine ønsker.

 

Som pensionist er tid ikke et problem

Er du gået på pension, har du jo dine fordele ift. tid. Du er ikke afhængige af ferie fra arbejdet og skolesommerferierne, så du kan rejse præcis, når du vil, så længe du vil. Du har altså god tid til at opleve Costa Rica – og måske endda flere lande. Kombinér måske Costa Rica med Panama og Nicaragua.

Når du rejser som pensionist, får du den nødvendige tid til at tage på dit livs rejse!

 

Spar penge – rejs uden for skoleferierne

Priserne på rejser er tit lidt høje omkring skolernes ferier, men det er jo ikke et problem for dig! Hvis du rejser lidt forskudt af feriesæsonen, kan du spare mange penge – der har både flyselskaber og hoteller nemlig gode priser.

Rejser du om sommeren, er der ”green season”, og du bidrager til et balanceret turistflow. Det er altid bedst for et land, at turismen bliver bredt lidt ud på året, så de lokale også har indtjening resten af året. Det er en bæredygtig måde at rejse på!

En sidegevinst er også, at der ikke er lige så mange turister i Costa Rica uden for højsæsonen.

 

Generationsferie i Costa Rica?

Ønsker du at invitere børn og børnebørn med på ferie? Det kan vi nemt hjælpe med! Vi har gode resorts og lodges med plads til mange mennesker, og vi kan hjælpe med transporterne, så I alle følges.

 

Costa Rica – et land med gode hoteller og spændende udflugter

Det er vigtigt at bo godt på en ferie, og der skuffer Costa Rica ikke. Mange af dem er faktisk en oplevelse i sig selv og ligger midt ude i naturen. Tættere på dovendyrene kommer du næsten ikke! Costa Ricas dejlige lodges og hoteller er gode, mange af dem er endda bygget med stort fokus på bæredygtighed, natur og miljø. Der er ofte fantastisk udsigt til regnskov eller hav, og selvfølgelig en dejlig pool, hvis bølgerne i havet er for store.

Vil du på udflugt i Costa Rica, så arrangerer vi det gerne hjemmefra med gode guider. Regnskoven er et oplagt valg – fx i Manuel Antonio, Corcovado eller Monteverde. Men en Costa Rica-rejse er altså heller ikke komplet uden en udflugt til Arenal – enten en vandretur ved vulkanen, eller en tur i regnskovens hængebroer. En fantastisk måde at opleve dyrelivet på!

 

Grupperejse med dansk rejseleder i Costa Rica

Oplev Costa Rica sammen med en flok andre danskere og en dansk rejseleder, der kender landet godt. Det er en god måde at opleve landet på, fordi du rejser du med andre og kan dele oplevelserne med dem. Samtidig har du altid en med dig, som har styr på alt det praktiske. Der er masser af måltider og ture inkluderet, så du får rigtig meget for pengene!

I Costa Rica kan du føle dig tryg

Costa Rica er et trygt land at rejse i! Stemningen er helt særlig, og menneskerne, du møder på din vej, er søde og smilende! De tager imod dig med åbne arme og har en afslappet tilgang til livet. Vores samarbejdspartner i Costa Rica har forbindelse til gode guider og hoteller med et fantastisk personale, så du vil blive velmodtaget alle steder

Vores udvalg af pensionistferier på Costa Rica

Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Ric
Rejser til Costa Rica

Hvorfor rejse med os?