Rejser til Cambodia - de fantastiske templers land

Cambodia har en helt unik og meget grusom historie, der afspejler sig i landets byer og seværdigheder. Rejser til Cambodia oser af historie og byder på berømte templer som Angkor Wat, storslået natur og moderne storbyer. Selvom Cambodia er et relativt lille land – i det store billede – så er er der tale om at et land, der virkelig byder på store oplevelser! 

 

Derfor skal du rejse til Cambodia

Rejser til Cambodia giver dig en sjælden kombination af store seværdigheder og små, nære oplevelser. Du bevæger dig fra templer gemt i skovområder til byer med markeder og liv på gaderne – og videre ned til kysten, hvor sandet ligger lyst og vandet klart.

Landet fylder mindre på kortet end sine naboer, men oplevelserne ligger tæt. Du bruger mindre tid på transport og mere tid på at opleve.

Cambodia kaldes i folkemunde for ’landet med de 1000 templer’ – og der er virkelig noget som snakken. For i Cambodia finder du flere gamle hinduistiske templer end noget andet sted i verden. Det ene er mere imponerende end det andet, og du kommer hurtigt til at føle dig som Indiana Jones i takt med, at du udforsker junglen og oplever de mange gamle ruiner. Mest kendt er nok Angkor Wat.

 

Oplev templet over dem alle: Angkor Wat 

De fleste rejser til Cambodia byder selvfølgelig på verdens største religiøse bygningsværk Angkor Wat ved Siem Reap. Det er uden sammenligning en af Cambodias største seværdigheder og bliver beskrevet som et arkitektonisk mesterværk. Tempelkomplekset Angkor Wat blev bygget i det 12. århundrede til ære for hinduguden Vishnu, og det er et helt eventyrligt sted - det tog 300.000 mænd og 6.000 elefanter kun ca. 35 år at bygge dette enorme tempel. 

Senere blev Angkor Wat forladt og “forsvandt” næsten fuldkomment i junglens bevoksning. Der opstod myter og legender om det mystiske sted, og i 1863 fandt den franske opdagelsesrejsende Henri Mouhot til verdens store undren det enorme tempelområde, der var totalt overgroet af store gummitræer.  

I dag kan du bruge flere dage ved Angkor Wat på at opleve de imponerende templer, der er pyntet med bladguld, bedeflag og røgelse. Det er altså noget af et syn! Kom tidligt på dagen og oplev templerne i solopgangen.  

Nogle steder står templerne åbne og symmetriske, andre steder er de delvist dækket af rødder og træer. Stenflader dækket af udskæringer strækker sig langs lange gange, og tårnene rejser sig i lag bag hinanden. Foran Angkor Wat ligger et stort bassin, hvor overfladen spejler bygningen i stille vand om morgenen.

Angkor Wat består af mange forskellige tempelbygninger. Ved Ta Prohm vokser træernes rødder hen over murene og ind mellem stenene, og flere steder løfter de hele strukturer. Små stier fører ind mellem bygningerne, og du går gennem rum med lys, der falder ind fra åbne lofter.

 

Phnom Penh – storby med kontraster

Hovedstaden Phnom Penh ligger, hvor Mekong og Tonle Sap mødes. Byen breder sig langs floderne og bærer præg af den franske kolonitid. Her finder du brede boulevarder med fine, franske bygninger og caféer med baguettes – side om side med gyldne templer og pagoder, der vrimler med orangeklædte munke. Du ser franskheden i facader med skodder, altaner i jern og gamle villaer, der ligger side om side med nyere byggeri. Og så har byen også flere interessante seværdigheder, der vidner om Khmer Rouge-regimet, fx de berygtede Killing Fields.

Langs flodpromenaden sidder familier på små plastikstole med mad, mens børn løber mellem boderne, og sælgere triller vogne med frisk frugt forbi. Både lægger til ved kajen med varer, og trafikken glider forbi i et konstant flow af scootere.

Inde i Central Market ligger boder tæt med smykker, stof og street food under den store kuppel. I sidegaderne arbejder små værksteder med metal og træ, og lyden af værktøj blander sig med snakken fra gaden.

 

Siem Reap - mere end bare Angkor Wat

Siem Reap er byen, du bor i, når du besøger Angkor Wat, men den fungerer også som en levende base med restauranter, små gader og et ret afslappet tempo sammenlignet med andre byer i regionen.

Om aftenen samler livet sig omkring Pub Street og de omkringliggende gader, hvor restauranter ligger tæt med åbne facader, og køkkenerne arbejder ud mod gaden. Lys fra skilte og lamper fylder gadebilledet, og folk bevæger sig mellem barer, små butikker og natmarkeder.

Lidt væk fra centrum ændrer byen karakter. Her ligger mindre hoteller og grønne områder langs Siem Reap-floden, hvor stier følger vandet, og caféer og spaer ligger gemt lidt væk fra de travleste gader.

Markedet i Siem Reap er også værd at bruge tid på. Her hænger tøj tæt mellem boderne, og der bliver solgt alt fra håndværk til street food, hvor du kan se maden blive tilberedt foran dig.

 

Cambodias grusomme historie – kort fortalt

Cambodia er et land med en imponerende og voldsom historie. Et af Sydøstasiens største kongeriger, Khmer-riget, havde sit udspring i landet, og det var her, at et af kontinentets værste folkemord fandt sted. 

Cambodias voldsomme historie har sat sit præg på landet, og det mærker man den dag i dag. I Phnom Penh kan du fornemme Cambodias forfærdelige historie på museet for folkedrab og Killing Fields. Her kan du se monumentet og kranierne fra de over 8.000 mennesker, der blev dræbt under det frygtelige Pol Pot-regime. De steder giver en direkte forståelse af, hvad landet har været igennem, og hvorfor historien stadig fylder i Cambodia i dag.

Landets befolkning tilhører næsten alle det buddhistiske Khmer-folk. Det skaber et stærkt nationalt fællesskab, og alle arbejder sammen om at genoprette landets kulturarv. De er et stærkt folk nu, og de prøver at lægge den forfærdelige fortid bag sig. Kun få kan huske det, men alle familier kan mærke stikket fra fortidens massedrab. 

 

Natur i Cambodia – jungle, floder og bjerge

Du mærker hurtigt, hvor meget natur fylder i Cambodia. Store dele af landet består af jungle, floder og åbne landskaber, og du bevæger dig løbende mellem områder, hvor der er langt mellem husene.

På køreture ud af byerne ændrer omgivelserne sig gradvist. Først rismarker, hvor folk arbejder i markerne, og derefter tættere jungle, hvor træerne står så tæt, at lyset kun slipper ned i små glimt.

Jungleeventyr i Koh Kong og på Tatai-floden

Mod vest, tæt på grænsen til Thailand, ligger Koh Kong, hvor naturen for alvor tager over. Her breder Kardemommebjergene sig over et enormt område med regnskov, mangrove og marsk, og det er en af de største sammenhængende regnskove i Sydøstasien.

Tatai-floden løber igennem landskabet. Små lodges ligger på pæle langs floden, og du bor på et af dem. Favoritten her er glamping og flydende junglelodge. Det er et ægte jungleeventyr!

Kirirom Nationalpark - det muntre bjerg

Kirirom Nationalpark ligger smukt ved Kirirom-bjerget ca. 120 kilometer sydvest for Phnom Penh. Navnet Kirirom betyder ”muntert bjerg”, og her er da også virkelig dejligt! Nåletræerne og vilde orkidéer vokser side om side i den frodige jungle, her er mange smukke vandfald, og flotte fugle flyver over hovedet på dig 

Landskabet adskiller sig fra resten af Cambodia ved at have nåletræer blandet med tropisk skov, og underlaget er flere steder dækket af tørre nåle frem for fugtig jord.

Stier løber gennem skoven og videre ud til åbne områder med udsigt over landskabet. Flere steder falder vandet ned over klipper i mindre vandfald, og der er god plads mellem områderne, så du bevæger dig mellem skov og åbne strækninger.

Livet langs Mekong

Mekong løber gennem Cambodia og er en vigtig del af hverdagen for mange mennesker i landet.

Langs floden ligger huse helt ned til vandet, og foran dem er både bundet fast. Fiskere står i smalle både og arbejder med net, mens andre sejler forbi med varer og mennesker mellem landsbyerne.

Det hele foregår stille og uden hast, og floden fungerer både som transportvej og arbejdsplads.

Tonle Sap og livet på vandet

Tonle Sap er Sydøstasiens største ferskvandssø og spiller en stor rolle for livet i Cambodia.

Langs søen ligger landsbyer på høje pæle eller flydende platforme, hvor huse, skoler og små butikker ligger direkte på vandet. Både fungerer som transport mellem stederne, og det er her, hverdagen udspiller sig.

Vandstanden ændrer sig i løbet af året, og det kan ses på bygningerne og måden, områderne er bygget op på.

 

Kep – kystby med ro og seafood

Kep ligger nede ved Cambodias sydkyst og er en lille kystby, som mange bruger som et roligt stop på en rundrejse. Det er ikke her, du finder lange strande eller store resorts – det er et sted, hvor det hele foregår i mindre skala, og hvor hverdagen stadig fylder mere end turismen.

Langs vandet ligger det kendte krabbemarked, hvor restauranterne står helt ud til kysten. Tanke med levende krabber står langs kanten, og de bliver trukket op i net ved siden af bordene og lagt direkte i store gryder, der står og damper over gasblus. Det hele foregår få meter fra dig, og du kan følge det fra start til slut, mens du sidder med udsigt ud over havet.

Små fiskerbåde ligger tæt langs kysten, og bag restauranterne fortsætter området med små boder, hvor der bliver solgt fisk, skaldyr og simple retter. En vej følger vandet, hvor du kan gå eller køre forbi gamle villaer fra kolonitiden, små caféer og udsigtspunkter, hvor havet åbner sig.

 

Træk stikket - badeferie i Cambodia 

Det er de færreste, der forbinder Cambodia med badeferie, men her er faktisk nogle smukke strande med frodige palmer, turkisblåt vand og en meget afslappet stemning. Ikke lige så mange som i Thailand, men et par af dem kan godt måle sig med nabolandets tropeøer. 

Badeferie på Koh Rong

Koh Rong og Koh Rong Samloem ligger ud for Cambodias sydkyst og er en af de øer, hvor mange afslutter deres rejse med strand og vand. Det er her, du får den del af Cambodia, der føles mest som en klassisk tropeø – bare i en mere enkel version.

Her er sandet lyst og fint, og vandet er krystalklart tæt på kysten. Langs strandene ligger mindre resorts og guesthouses spredt mellem restauranter og små barer, og det hele ligger direkte ud til vandet.

 

Sådan rejser du rundt i Cambodia

Det er relativt nemt at rejse mellem de vigtigste steder i Cambodia, og de fleste ruter forbinder Siem Reap og Angkor Wat med Phnom Penh og kysten.

Køreturene giver et godt indblik i landet undervejs. Du passerer rismarker, hvor vandet står i flade felter, små landsbyer med huse på pæle og vejboder, hvor der bliver solgt frugt, grillspyd og kolde drikke direkte fra kanten af vejen.

Trafikken bevæger sig i et roligt, konstant flow med scootere, biler og små lastbiler, og der er ofte små stop undervejs, hvor tempoet naturligt bliver brudt op.

 

Kombiner din rundrejse i Cambodia med Thailand eller Vietnam

Det er meget oplagt at kombinere din rejse til Cambodia med resten af landene i fransk Indokina: Thailand, Vietnam og Laos. Oplev hele det gamle Indokina på én rejse og kombinér Laos’ rismarker og vidunderlige natur med seværdigheder, historie og ruiner i Cambodia, farvestrålende lanterner i Vietnam eller smukke tropeøer i Thailand.

På den måde oplever du det bedste af fire lande i Sydøstasien. En kombination af Laos og Cambodia tager dig langt væk fra alfarvej og ud i det Asien, som masseturismen endnu ikke kender!  

Spørg os til råds, hvis du overvejer en rejse til flere lande, så vi kan få arrangeret transporterne og oplevelser lige præcis, så de passer dig! 

 

Få et rejsetilbud til Cambodia

De rejser, du ser her på siden, er kun forslag til, hvad du kan opleve i Cambodia. Bestil et rejsetilbud til Cambodia, så kontakter vi dig, og sammen skræddersyr vi din drømmerejse til Cambodia. Måske vil du bare opleve tempelkomplekset Angkor Wat og derefter videre til Thailands kridhvide strande. Måske vil du på den ultimative rundrejse i Cambodia med de charmerende byer Phnom Penh og Siem Reap og store oplevelser i utrolig natur. Uanset hvad, kan vi skræddersy det lige efter dit hoved.

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Billeder

1 ud af 8
Rejser til Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Cambodia

Byer i Cambodia

Cambodia er kendt for det enestående Angkor Wat uden for Siem Reap, men her er masser andre spændende byer, der vidner om en grufuld historie og mange års kolonitidsbyer. Og så kan du også finde dejlige strande med turkisblåt vand lige til at hoppe i. Det er bare med at finde ud af, hvilke steder du vil besøge! Her viser vi dig nogle af vores favoritbyer i Cambodia, men du kan se mange flere spændende steder under “Alle byer”.

Flere byer i Cambodia

Hoteller i Cambodia

I Cambodia kan du bo på mange måder. På hyggelige lodges ude midt i naturen, på skønne resorts ved vandet og på store, moderne hoteller i byerne. Vi har fundet frem til de bedste hoteller i Cambodia, og her deler vi nogle af vores favoritter med dig. Du kan selvfølgelig se mange flere under “Alle hoteller”.

Flere hoteller i Cambodia

Oplevelser i Cambodia

I Cambodia er der oplevelser til både natur- og historieelskeren! Tag på rolige cykelture og oplev det lokale liv ved flodbredden, overnat i frodige nationalparker, besøg spændende museer eller tag ud at opleve det imponerende Angkor Wat. Her ser du et lille udpluk af vores mange udflugter i Cambodia, men du kan se mange flere under “Alle oplevelser”.

Har du brug for hjælp?

Ring eller skriv til os
3315 3322
cctravel@cctravel.dk

Vejret i Cambodia

I Cambodia er der to monsunsæsoner. Fra november til marts bringer den kølige nordøstlige monsun lidt regn, og her ligger gennemsnitstemperaturen på omkring 25-30 grader. Fra maj til oktober bringer den sydvestlige monsun hård vind, høj luftfugtighed og regn og temperaturen ligger på omkring 30 grader. I de varmeste måneder kan den dog komme helt op over 35 °C.  

Cambodia er altså en vinterdestination. Det er bedst at rejse hertil fra november til og med april, når vejret er tørt, solrigt, varmt. I sommermånederne regner det mere, men det betyder også, at naturen er mere frodig. Rejser du i december og januar, er temperaturerne milde, luftfugtigheden er til at holde ud for de fleste, og der er mindst mulig regn.

Praktisk info

Du har sikkert tusind spørgsmål om vacciner, visum, pas og penge. Vi har svar på det meste!

Helt generelt

Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring på din Cambodia rejse. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.

Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder på provisionsbasis med Gouda, som er specialiseret i rejse- og afbestillingsforsikringer og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af en rejse til Cambodia.

Penge og kreditkort
Der findes hæveautomater i de større byer, så der er ikke grund til at medbringe for mange kontanter. Medbring USD, hvis du medbringer kontanter, disse er nemmest at veksle til den lokale møntfod.

Mobiltelefoner og internet
De fleste telefonselskaber understøtter samtaler i Cambodia. Tjek med din udbyder omkring taksterne, for de kan være noget dyre. Internet findes på nogle hoteller og caféer i større byer, men er ikke altid lige hurtigt eller pålideligt.

Elektricitet og stik
Der er 220 V på tobenede stikkontakter overalt i Cambodia.

Tidsforskel
Cambodia er 5 timer foran Danmark (dog 6 timer ved vintertid).

Tag med hjemmefra
Myggespray og mavemedicin

Prisniveau
​Prisniveauet er generelt lavere end i Danmark, men det kommer naturligvis an på, hvor du går hen.

Drikkepenge
På restauranter forventes du at give 10 % i drikkepenge, og du forventes også at give et mindre beløb til de mennesker, du bliver betjent af undervejs såsom dragere, stuepiger, tjenere mv.

E-cigaretter
Bemærk at det ikke er tilladt at tage E-cigaretter med til Cambodia.

Animalske produkter
På grund af risikoen for at videreføre smitte, er det forbudt at indføre animalske produkter i Danmark fra ”ikke EU”-lande. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du har i din kuffert og huske at deklarere evt. animalske produkter ved indrejsen til Danmark. Gør du ikke dette, risikerer du bøde og retsforfølgelse.

Visum og pas
Visum

Visum er påkrævet for danske statsborgere på rejser til Cambodia. Visum koster ca. 30 USD og gælder i 30 dage.

  • Hvis du indrejser i lufthavnen i Phnom Pehn, Siem Reap eller Sihanoukville eller over land ved Cham Yeam, Poi Pet (Banteay Meanchey), Bavet (Svay Rieng) eller Tropaent Kreal (Stung Treng), skal du søge et E-visum på denne hjemmeside. Du kan søge tidligst to måneder og senest tre hverdage inden din ankomst til Cambodia. Vi anbefaler, at du søger, så snart det er muligt. Du skal bruge dit pas og et pasfoto, når du ansøger. Når du har fået visum, kan du downloade app’en som vist på E-visum-hjemmesiden og her udfylde immigrationsformularen, så du får en QR-kode. Du kan også gøre det på en tablet ved indrejsen til Cambodia, men vi anbefaler, at du gør det på forhånd for en nem indrejse.
  • Hvis du indrejser andre steder, skal du søge ved indrejse.

For at rejse ind i Cambodia skal du derudover have:

  • et pas, der er gyldigt i 6 måneder efter den planlagte afrejse fra Cambodia
  • et gyldigt kreditkort

Hvis du forlader Cambodia og skal rejse ind igen inden for de 30 dage, skal du have nyt visum.

For mere information, kontakt venligst ambassaden:

Royal Embassy of Cambodia
64 Brondesbury Park
Willesden Green
London NW6 7AT
England
Tel: +44 020 8451 7850
Email: visaenquiries@cambodianembassy.org.uk
Web: https://www.cambodiaimmigration.org/embassy/united-kingdom

Pas

Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.

Rejser du med børn

Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, medmindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek dette med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas.

Rejser du med børn under 18 år, skal du medbringe deres fødselsattest, så du kan dokumentere, at det er dine børn.

Rejser du med børn, der ikke er dine egne, fx børnebørn eller kammerater til dine børn, så vær opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til rejsen. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forælder, der rejser, kræver mange lande, at den anden forælder har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen.

Generelt

Det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Cambodia. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har  vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, og de kan være unøjagtige.

Vaccination og medicin

Uanset hvor i verden, du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:

  • Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)
  • Difteri
  • Stivkrampe

Det gælder også rejser til Cambodia.

Bemærk at hvis du kommer rejsende til Cambodia fra et land, der har risiko for gul feber transmission (evt. også hvis du har opholdt dig i transit), skal du have en gul feber vaccination for at få indrejse i Cambodia. Vær opmærksom på, at hvis du er over 60 år, skal du tale med din læge, om det er tilrådeligt at få en gul feber vaccination. Se listen med lande med gul feber risiko her.

Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager afsted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.

Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.

Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.

Mange lande har restriktioner i forhold til medicin, så skal du have medicin med på rejsen, skal du selv undersøge reglerne for netop din medicin i de lande, du skal rejse til herunder dem, hvor du skal være i transit. Det kan du gøre ved at rette henvendelse til de pågældende landes ambassader.

Generelt kan det siges, at medicin med euforiserende stoffer såsom fx sovemedicin, beroligende medicin, medicin mod ADHD og stærkt smertestillende medicin kræver dokumentation, men nogle lande kræver dokumentation for alle slags medicin både håndkøbt og på recept.

På apoteket kan du gratis få lavet et pillepas, der inden for Schengenlandene er juridisk gyldig dokumentation for, at medicinen er udstedt af en læge og er til eget brug. Uden for Schengenlandene har pillepasset ikke juridisk gyldighed, men afhængig af landet kan det være tilstrækkelig dokumentation. Læs mere om pillepas her. I alle tilfælde er det en god idé at medbringe medicinens originalemballage.