Riisings fede juleferie i Thailand

Thailand

Jacob Riising og hans familie har været med os i Thailand og har skrevet et blogindlæg om deres oplevelser.

Efter længere tids betænksomhed tog vi beslutningen om at gøre det: Tage væk over julen og holde juleaften på en hvid sandstrand og undslippe julestress, der altid kulminerer i december, når man er en familie på fem. Vi fortrød det ikke et sekund – juleferie i Thailand er fedt!

Min kone jeg har tre store børn i alderen 12, 17 og 19, så det der med at tage af sted uden for skoleferierne er ikke længere muligt. Da vi kom i tanke om, hvor lang juleferien er blev vi enige om, at det var den periode vi ville afsted.

Rejser til Thailand

Vi har flere gange tidligere rejst i Thailand med stor succes. Før i tiden har vi selv strikket turene sammen, men denne gang ville vi have hjælp fra C&C Travel, som vi havde fået anbefalet fra flere venner.

Efter en kort samtale i telefonen med C&C’s Thailandsekspert blev vi enige om at bo 5 forskellige steder, der havde max 3 timers transport imellem. Her skulle de 14 dage byde på både afslapning og naturoplevelser.

Ankomst til Khao Lak

Første stop på turen var hotellet La Flora i Khao Lak, der ligger perfekt i forholdt til Phuket lufthavn, nemlig kun en times kørsel nordpå.

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Super dejligt sted med store connecting værelser og fantastisk pool. Flyveturen og tidsforskellen gør, at det altid er rart at tage de første dage på et godt hotel, inden man skal ud og have en på opleveren. La Flora levede helt op til det hele. Lækker mad på hotellet (man kan både spise i strandkanten med fødderne i sand og lidt pænere i deres restaurant) og flere mindre thairestauranter i få minutters gåafstand. Som alle andre steder i Thailand er gæstfriheden enorm, og vi kom derfor hurtigt ned i gear.

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Efter et par dage ved pool og strand bookede vi via hotellet en dagstur med en katamaran. En sejltur som ud over smuk snorkling også bragte os til hvide øde sandstrande man kun ser på film. Og så kun en times sejlads fra Khao Lak.

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Ud i naturen til Khao Sok Nationalpark

Efter tre overnatninger i luksus var vi klar til at hoppe ombord på vores private transport til Nationalparken Khao Sok. Et gigantisk område med jungle og store søer, så langt øjet rækker. Her blev vi indkvarteret lidt mere primitivt i en større træhytte, med genial udsigt til floden og den imponerende natur. Stor oplevelse at bo midt i junglen og på dens præmisser. Særligt når mørket brød frem kunne man tydeligt høre lydene fra skovens eksotiske dyr og se ildfluerne i mørket.

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Khao Sok bød på flere store oplevelser. Vi sejlede på tømmerflåde ned ad floden, som løb langs hotellet. Vi tog også på en længere dags vandring i junglen med en lokal guide. Her så vi både aber, varaner, slanger og flere forskellige store edderkopper. Alt sammen til stor interesse (og rædsel) for både børn og voksne.

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Sidste dag i junglen bød også på et meget autentisk madlavningskursus hos en lokal landmand. Her gik vi først rundt med ham for at plukke grøntsager, rødder og urter, som vi til sidst tilberedte over åben ild til den lækreste thaimad, vi nogensinde har fået. Virkelig en god oplevelse, som kun kan anbefales.

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

En overnatning i Water World – Cheow Lan Lake

Efter et par dage i den tætte jungle gik turen igen med privat biltransport til en gigantisk sø, stadig i nationalparken Khao Sok. Her sejlede en longtailboat os en time ud til et flydende hotel bestående af 25 hytter og en restaurant på en større tømmerflåde, der straks fik ens tanker i retning af Kevin Costners Water World. Med ingen mobildækning og under 2 meter fra sengen til det lune søvand gik det meste af dagen med at bade og sejle i kajakker. En sjov oplevelse, men meget passende sejlede vi efter en enkelt overnatning tilbage til civilisationen for at bevæge os mod øen Koh Phra Thong. Efter 3 timers rejse i bil og båd stod vi nu på en af de smukkeste sandstrande vi nogensinde har set.

Helt alene på Koh Phra Thongs strande

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Her blev vi indkvarteret i to lækre luksushytter på det skønne Baba Eco Lodge. Et virkelig unikt resort på en ø, der føles som om man er helt alene. Der er langt imellem de kæmpestore hytter, som alle er forskellige med store balkoner og terrasser mod den smukke og helt øde brede stand. Her holdt vi også juleaften. En aften fyldt med dans og sang fra lokale børn og voksne fra øen, efterfulgt af en lækker buffet med thairetter til enhver smag.

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Dagene tilbragte vi ved stranden, der ligger i en lille bugt med palmer til alle sider. Her kunne vi låne kajakker og sejle ud til en lille ø, hvor der gemte sig det smukkeste koralrev med fisk i alle farver -og størrelser! Vi så bl.a. en muræne og flere sjældne koraller. Ved stranden var der en lille strandbar, der bagte pizzaer i stenovn og serverede de lækreste smoothies. Det sted kan vi stadig drømme os tilbage til!

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Afslutning på lækre Koh Yao Yai

Efter fire dages ro og meget charmerende luksus på det lille boutiqueresort sejlede vi til øen Koh Yao Yai for at tilbringe feriens sidste dage på det lækre 5-stjernede hotel Santhiya. Et gigantisk hotel, som spreder sig op ad øens stejle klippevæk. Det er ejet af en familie af snedkere og træskærere, så overalt er der meget imponerende udskæringer, som er snittet i smukke figurer og mønstre. Alle værelser er udstyret med store balkoner med udendørs karbad og vil man have mere luksus og privatliv er der også et stort antal bungalows med private pools.

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Stedet har flere restauranter og barer og desuden mulighed for at træne thaiboksning flere gange om dagen, som særligt mine større drenge gjorde brug af. Meget af tiden brugte vi i og omkring den store pool, der har sit eget vandfald, måske lige afbrudt af en mangosmoothie eller frisk kokosnød på kanten.

Alt i alt havde vi 14 vidunderlige dage i Thailand som bød på både afslapning og store oplevelser, vi aldrig vil glemme.

C&C’s thailandeksperter fandt lynhurtigt ud af, hvad vi havde af behov og forventninger i forhold til vores tur og sammensatte hurtigt en tur, som vi set i bakspejlet ikke ville have ændret så meget som et komma i. Alle transporter kom på klokkeslættet, og overalt mødte vi smil og god service.

Helt klart en oplevelse vi vil prøve igen og kun kan anbefale på det groveste.

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Thailand

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*