Den store rundrejse i magiske Mexico del 1

Mexico

Jeg er netop hjemvendt efter en måneds rundrejse i et af de mest vidunderlige lande, jeg til dato har besøgt. Mexico er et kæmpestort land, som byder på alle tænkelige oplevelser. Er du til øde ørken, bjerglandskaber og bounty strand? Til krydret mad, farverige indianerlandsbyer og storslåede pyramider? Til tequila? Intet problem, for Mexico har det hele. Og meget mere til! Jeg håber, at min blog kan inspirere, hvis du stadig har til gode at sætte fod i det populære mellemamerikanske land.

Mexico City – en af verdens vildeste byer

Mig bekendt har Peter Ingemann og “Størst” endnu ikke besøgt Mexico City, hvilket i mine øjne er en fejl. For Mexico City ER størst! Helt bogstaveligt, da byen er på top 5 over verdens største byer med et befolkningstal på 25 millioner. 25 millioner! Altså fem gang så mange mennesker som i hele Danmark, samlet i én by. Det er vanvittigt. Jeg er ikke begejstret for storbyer generelt og derfor havde jeg ikke forventet mig meget, men Mexico City endte med at blive en af de bedste oplevelser på hele turen. Den by er for vild!

IMG_20211104_174630
IMG_20211105_103427_286483192908367
IMG_20211104_181301

Jeg boede så centralt i byen, man overhovedet kan og var omringet af hundredevis af smukke, gamle bygninger, kirker, pladser og parker. Wow, altså! Byen har så mange forskellige bydele, museer og seværdigheder at byde på, at mine tre dage i byen ikke føltes som nær nok. Jeg havde en privat guide i halvanden dag, og byens størrelse og alle mulighederne taget i betragtning, kan jeg kun anbefale, at du planlægger dit besøg i byen nøje – gerne med en guide. Jeg tror simpelthen, man går glip af for meget ved ikke at sætte sig grundigt ind i mulighederne.

IMG_20211104_102318
IMG_20211104_173709
IMG_20211104_101311
IMG_20211104_100841

Hvis jeg skal nævne nogle højdepunkter, så var det for mig bydelene Coyoacan (hvor også Frida Kahlos hus ligger) og La Roma, som har en helt særlig og meget lokal fornemmelse, masser af skønne restauranter, grønne områder og flot, gammel arkitektur.

bsh
bsh
IMG_20211104_102555
bsh

Det antropologiske museum i byen er et af de vigtigste i verden og giver blandt meget andet et spændende indblik i både Maya- og Aztekerhistorien. Jeg kan også varmt anbefale at tage en tur rundt i byen med en hop-on hop-off bus. Det giver et rigtig godt overblik og en fornemmelse af byen som helhed. Mexico City har også nogle gigantiske bagerier, som er en oplevelse i sig selv, og det samme er det gamle postkontor.

IMG_20211104_093939
IMG_20211104_174534

I mine øjne kan du ikke tage til Mexico City uden at besøge Teothiuacán og Sol- og Månepyramiderne. Området er unikt rent arkæologisk og fortæller historien om Aztekernes storhedstid omkring år 300 e.Kr. Det er storslået og vanvittigt smukt. Igen kan en guide varmt anbefales, da stedets historie er spændende og giver en ekstra dimension til oplevelsen.

IMG_20211104_130446
sdr_vivi
IMG_20211104_124914
IMG_20211104_122550

De Dødes Dag i Oaxaca

Efter Mexico City fløj jeg til Oaxaca i bjergregionen Chiapas, hvor jeg skulle fejre De Dødes Dag. Uden tvivl én af de oplevelser, som jeg havde set allermest frem til – og det af flere grunde: Oaxaca er indbegrebet af Mexico – en mindre bjerglandsby med brostensbelagte gader, farvestrålende huse, storslåede kirker og en festlig befolkning.

IMG_20211102_103016
IMG_20211102_163256
IMG_20211102_103201
IMG_20211102_120228

De Dødes Dag blev desværre (for mig og de festglade lokale) præget lidt af Covid-19, som var skyld i aflysning af de store optog og parader. Alligevel lykkedes det mig at få en fornemmelse af begivenhedens betydning for de lokale, da jeg besøgte en lokal kirkegård og om aftenen bevidnede, hvordan de festede i byens pænt udsmykkede gader, udklædte og i højt humør.

IMG_20211102_165529
cof_vivi
IMG_20211102_102939
IMG_20211102_191747
IMG_20211102_135031
IMG_20211102_191026

Jeg tog på en guidet gåtur rundt i byen, fik fortalt historier om de lokale håndværkere, smukke bygninger, de mange kirker og om en masse spændende traditioner og skikke forbundet med De Dødes Dag. Jeg brugte også en halv dag på at besøge nærliggende landsbyer, hvor fabrikation af træfigurer, lertøj og vævning er de primære håndværk for området. Du kan også nemt gå på opdagelse i gastronomiske specialiteter. Særligt to ting kan du ikke tage til Oaxaca uden at have smagt:

  • Mezcal – den overordnede alkohol, som bl.a. tequila hører ind under.
  • Mole – en traditionel sauce, lavet på mere end 30 forskellige ingredienser – bl.a. masser af krydderier og chokolade.
IMG_20211102_152816
IMG_20211103_141848
IMG_20211103_134327
IMG_20211103_132333

Jeg kan kun anbefale Oaxaca – det er en enormt god og autentisk oplevelse. Endda så autentisk, at hvis du, ligesom jeg, hverken taler eller læser spansk, må vente forventningsfuldt på, hvad du får serveret på restauranterne. Menukortene findes nemlig ikke på engelsk, og tjenerne taler det heller ikke.

San Cristobal og ægte indianerstemning i Shamanernes landsbyer

Næste stop på turen var San Cristobal de las Casas, som i sig selv er en vanvittigt smuk by beliggende i over 2000 meters højde i Sierre Madre-bjergene. Og ikke nok med, at byen er en fin oplevelse, så er oplevelserne rundt omkring byen mindst ligeså fantastiske. Jeg startede med en sejltur på den smukke Sumidero flod, som løber imellem de imponerende klippesider, som er hjem for masser af leguaner og gribbe. I floden vrimler det med krokodiller, så der er garanti for en god natur- og dyreoplevelse.

IMG_0522
IMG_0563
IMG_0512
IMG_20211106_151420

San Cristobal i sig selv er også en skøn oplevelse. Sørg for at have god tid til at slentre rundt i den smukke, gamle by med brostensbelagte gader, farverige huse og spændende lokale markeder. Der er flotte pladser, hvor du kan nyde noget koldt (eller varmt – temperaturen er lav i vores vintermåneder) at drikke samtidig med, at du følger hverdagens gang for de lokale.

IMG_20211107_120940
IMG_20211106_142843
IMG_20211108_112228

Derudover må jeg indrømme, at en af turens absolutte højdepunkter var, at besøge de omkringliggende Shamaner landsbyer. Landsbyer, hvor de lokale mayaer bor og lever på traditionel vis. Jeg besøgte landsbyerne en søndag, så der var fuld gang i de lokale markederne, og kirkerne var proppede. Det var meget tydeligt, at intet af det var til være for os turister (som der i øvrigt nærmest ikke var nogen af), og det gjorde kun oplevelsen ekstra fantastisk. I landsbyen San Juan Chamula besøgte vi den lille kirke, som jeg desværre ikke måtte fotografere indenfor, men I må tage mine ord for, at den oplevelse alene er værd at tage hertil for. Wow altså! I kirken er der ingen bænke, men tørret græs strøget ud over hele gulvet. Der er tusindevis af stearinlys overalt på gulvet, og de lokale familier sidder stilfærdigt og beder. En enkelt var endda i færd med at heale et lille barn ved hjælpe af en høne, som blev gnedet rundt på barnets krop. En fuldstændig surrealistisk og stærk oplevelse, men absolut på den gode måde.

IMG_20211107_094756
rrem_vivi
IMG_20211107_094404
IMG_20211107_092051
IMG_0614
IMG_20211106_143958

Tæt på San Juan Chamula ligger en anden landsby, Zinacantan. Her var der også et fint lokal marked, og i kirken var der både barnedåb og bryllup, og jeg var ved at tabe kæben, da der blev ved med at vrimle hundredevis af mennesker ud af den lille kirke. I øvrigt var det ret sjovt at se, hvordan der er markant forskel på det traditionelle tøj i to landsbyer, som ligger få minutters kørsel fra hinanden. Det vider om meget stærke traditioner i hver eneste lille, bitte landsby.

IMG_20211107_105420
IMG_20211107_110025
IMG_20211107_104929

Palenque – hemmelige Mayaruiner og imponerende vandfald

Køreturen fra San Cristobal til Palenque er.. Ja, lad os sige.. Udfordrende. Turen tager omkring 5-6 timer, foregår på små bjergveje og er med indlagte forhindringer i form af masser af vejbump. Er det så turen værd? Helt klart! Udsigterne undervejs er eminente, og det der venter i Palenque, er alle strabadserne værd.

IMG_0034

De to vandfald, Agua Azul og Misol Há, ligger hhv. 70 og 30 km. før Palenque, er to meget forskellige oplevelser, men ikke desto mindre lige bjergtagende. De er nemt tilgængelige og meget fotogene! Husk badetøj, hvis du vil en tur ind bag ved Misol Há og se bagsiden af vandfaldet. Det er van(d)vittigt flot!

IMG_20211109_113129
IMG_20211109_113534
IMG_20211109_132429
IMG_20211109_114540

På dag to i Palenque stod den på en guidet tur ved Palenque ruinerne. Ikke noget jeg havde verdens største forventninger til, hvis jeg skal være helt ærligt, men hold da op! Jeg blev virkelig positivt overrasket over hvor smukt – og stort! – området er, og jeg blev grebet fuldstændig af historien. Det er i virkeligheden kun en brøkdel af ruinerne, som er fritlagte. Langt størstedelen er stadig begravet i den tætte jungle, og jeg kan varmt anbefale, at udvide turen med en guidet gåtur blandt lianer og aber.

frem
IMG_20211110_090549
IMG_20211110_103756
IMG_20211110_085145

På den sidste halvdel af min rejse rundt i Mexico, tog jeg til Yacatan halvøen. Den oplevelse deler jeg med jer i mit næste blogindlæg. Jeg håber virkelig, at I kan mærke min oprigtige begejstring for det magiske land, og at I selv kan mærke rejselysten krible!

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Mexico

Andre indlæg fra denne forfatter

Kommentarer

  1. Kan man rejse alene rundt i Mexico? Er det sikkert nok?
    Jeg har hørt forfærdelige historier om overfald, folk holdt op med pistol, da de kørte rundt i bil.
    Jeg er lyshåret kvinde på 52

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

*

*