5 farvestrålende favoritter i Mexico

Rejseblogs om Mexico

De næste par måneder behøver ikke at være grå og kedelige! Vi har kigget nærmere på farverige Mexico og fundet vores fem favoritter, der kan give dig lidt farve på tilværelsen…

Efteråret er en smuk tid – især når de gyldne efterårsblade lyser op i eftermiddagssolen. Vi bliver dog nok nødt til at se det i øjnene: bladene er ved at falde af træerne, og vi risikerer, at de næste par måneder bliver lidt gråt i gråt. Hvad kan vi gøre ved det? Vores forslag er at kigge mod Mexico, og få et skud farver ind på kontoen! Vi har fundet fem farverige favoritter frem, som Mexico byder på. Måske du kan blive inspireret til en lidt mere farverig vinter?

Farverig mad med smag

Efteråret er en smuk tid – især når de gyldne efterårsblade lyser op i eftermiddagssolen. Vi bliver dog nok nødt til at se det i øjnene: bladene er ved at falde af træerne, og vi risikerer, at de næste par måneder bliver lidt gråt i gråt. Hvad kan vi gøre ved det? Vores forslag er at kigge mod Mexico, og få et skud farver ind på kontoen! Vi har fundet fem farverige favoritter frem, som Mexico byder på. Måske du kan blive inspireret til en lidt mere farverig vinter?

Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico

For at peppe de kolde vintermåneder lidt op, kan du jo selv prøve at trylle nogle mexicanske lækkerier frem. Dog siger dem, der har været i Mexico, at oplevelsen af at spise mexicansk mad, der rent faktisk er lavet i Mexico, er en helt anden end at sætte tænderne i det, der bliver klasket på bordet en travl torsdag aften! 

Byer i alle regnbuens farver

At bringe farver så meget frem i sin hverdag synes vi, at man kan lære noget af. Det er ikke sikkert, at naboen sætter pris på, at du maler dit hus lyserødt – men du kan jo starte med at sætte knald på farverne på en væg indendørs. Så får du i det mindste en varm velkomst, når vintervejret rusker udenfor.

Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico San Cristobal

Farver i naturen

Det er ikke kun byerne, der er farverige i Mexico. Naturen er det i den grad også! Det er vigtigt at pakke solbrillerne på en rejse hertil, for udover at blive blændet af solen, kan du blive blændet af det turkisblå hav og den grønne jungle. Farverne er stærke overalt – om det så er på de kridhvide strande, ved gamle ruiner langt ude i skoven eller i de underjordiske cenoter med krystalklart vand.

Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico

Dyrelivet er også en farverig oplevelse. I Danmark har vi solsorte og gråspurve. Bare navnene på dem fortæller lidt om, hvor meget fut der er på farverne der. I Mexico kan du til gengæld møde flamingoer, papegøjer, tukaner og kolibrier. Her er vi ovre i en helt anden farveskala! Hvis du skal have fornøjelsen af en flamingo i din baghave til vinter, må du vist i gang med at være kreativ. Naturens farver er bare stærkere under varmere himmelstrøg!

Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico

Markeder med liv og spraglede farver

Det er altid en fornøjelse at besøge et marked, når man er ude at rejse – og i Mexico er det ingen undtagelse! Udbuddet af lækre varer er enormt: krydderier, tørrede bønner, frugt og grønt, farverig keramik, lækre hængekøjer og flot håndværk i læder og træ! I de køligere egne af landet, kan du endda finde lækre varer af den varmeste alpaca-uld. Vores bedste tip er, at du udser dig den mest farverige uldsweater eller måske de mest spraglede uldsokker og købe med hjem til de kolde, danske vinterdage.

Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico

Farverige fester

I Mexico ved man altså, hvordan man holder en fest! Den mexicanske kalender er fyldt med fiestaer og mærkedage, og de går sjældent ned på festligheder. Især De Dødes Dag er kendt uden for landets grænser som dagen, hvor man besøger de afdøde familiemedlemmers gravsteder og medbringer lys, blomster, dekorerede dødningehoveder og nogle af de afdødes livretter. I Mexico mener man, at dette bygger en bro mellem de døde og levendes verden, så de afdødes sjæle kan komme på besøg hos deres levende slægtninge den ene dag om året.

Til de fleste andre højtider, som fx påske og uafhængighedsdagen, vil der også være karnevaller, optog, oppyntning af byens gader og selvfølgelig de sjove piñataer, der fungerer lidt ligesom vores fastelavnstønder. Så næste gang, der er noget, som skal fejres, så kast sombreroen på hovedet og råb et højt OLÈ! Måske bliver grundlovsdag lidt mere festlig, hvis den involverer en piñata og en festligt pyntet buffet?

Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico
Rejser til Mexico

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Rejseblogs om Mexico

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*